Webinar: Sådan får vi efterspørgslen på grønne arbejdsmaskiner op i gear

Hvad skal der til for at få sat gang i omstillingen af arbejdsmaskiner fra diesel til el, og hvordan kan offentlige bygherrer skubbe til udviklingen af markedet? Få et kig ind i maskinrummet på skaleringsprocessen 'Sammen om emissionsfrie arbejdsmaskiner' den 7. november 2023.

Foto: Gate21

Emissionsfri arbejdsmaskiner reducerer ikke kun udledning af CO2, men også støj- og luftforurening på byggepladser og hos naboerne omkring dem.

Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI) har sammen med Københavns Kommune, Metroselskabet og Aalborg Kommune taget initiativ til en skaleringsproces, der skal fremme efterspørgslen af emissionsfri arbejdsmaskiner.

18 forskellige offentlige bygherrer er gået med i skaleringsprocessen - og flere er på vej.

Den 7. november 2023 kl. 9.00-10.00 afholder CO-PI, WE BUILD DENMARK og Gate 21 afholder et webinar, hvor du kan lære mere om skaleringsprocessen, få indblik i konkrete erfaringer med udbud, og høre virksomheder og bygherrers perspektiver på, hvad elektrificering af markedet for arbejdsmaskiner kræver.

Du kan møde: 

  • Lærke Møller Sandsdalen, seniorprojektleder i CO-PI, giver et indblik i behovet for fælles skalering og potentialerne. Hør blandt andet om de muligheder partnerskabet skaber, for at udbyde og indkøbe emissionsfrie arbejdsmaskiner.
  • Claus Wilhelmsen, miljøplanlægger ved København Kommune, deler kommunens erfaringer med at stille krav om emissionsfri arbejdsmaskiner.
  • Jan Laursen, afdelingschef hos LOXAM, har samarbejdet med bygherre, entreprenør og teknologileverandør om at få flest mulige emissionsfrie arbejdsmaskiner ind på en konkret byggeplads.

Det praktiske:

Hvornår: Tirsdag den 7. november 2023 kl. 09.00-10.00 

Målgruppe: Bygherrer, kommuner og forsyninger

Tilmeldingsfrist: 20. oktober 2023.

Pris:  Det er gratis at deltage og alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig.​

Arrangører: Gate 21, WE BUILD DENMARK og CO-PI.

Spørgsmål: Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Josephine Hasling Mikkelsen på [email protected]

 

-->