Næstbedst er også fremragende

Christine Feldthaus overrækker den ene af 2. præmierne.

Danmarks næstbedste mindste idé

KL og KTO har sammen sat sig for at vise den innovationskraft, der findes blandt medarbejdere og ledere på alle niveauer i kommunerne. Projektet har netop kåret Danmarks bedste mindste idé blandt fem regionale vindere. Center for Offentlig Innovations leder, Pia Gjellerup, indgik i juryen. Når vinderen er hyldet, er det også værd at huske på de andre gode ideer, som vi ikke kan undvære at se genbrugt.

Buskørsel i Daghjemmet Remstruplund Plejecenter

Blandt de næstbedste kom Silkeborg Kommune således med en ny organisering af buskørslen knyttet til Daghjemmet Remstruplund Plejecenter. Her har plejecentret valgt selv at stå for al buskørsel frem for at købe den hos et busselskab.

Det er personale fra daghjemmet, der er chauffører. Det har betydet meget for de borgere, der bruger busserne. Chaufførerne forstår nemlig deres behov og har fagligheden til at klare både psykisk sårbare borgere, der skal tales til på en bestemt måde, og borgere, der mere håndgribeligt skal have ilt under køreturen.

Initiativet kommer fra medarbejderne, og det har givet personalet varierede arbejdsopgaver. Daghjemmet har sparet 1,5 mio. kroner om året.

Her er Danmarks fem bedste mindste ideer