Københavns nye innovationshus skal tænke nyt på tværs

Netværk, kompetenceløft og personlige relationer på tværs af forvaltninger er afgørende for at omdanne lyse idéer til værdifulde løsninger. Det mener Diana Arsovic Nielsen, leder af Københavns Kommunes nyåbnede innovationshus.

Københavns nye Innovationshus / Den Offentlige

Nye tanker i gamle lokaler

Midt mellem fancy restauranter og fødevaregrossister i Københavns gamle Kødby ligger kommunens nye innovationshus placeret i lokaler, hvor bunker af farverige post-its overalt ligger parat til at tage imod nye tanker.

Her i de lyse rum skal kommunens forvaltninger mødes på tværs og skabe nyt til gavn for borgerne, forklarer husets leder, innovationschef i Københavns Kommune Diana Arsovic Nielsen.

"Det er ikke fordi, der ikke foregår noget i dag. Vi er en innovativ by, og der sker rigtig meget ude omkring. Men det er ikke så koordineret, og vi har sjældent overskud til at tænke rigtig godt på tværs. Og når det sker, tager projekterne som regel noget længere tid, fordi de skal rejse op og ned i siloerne undervejs," siger hun.

"Derfor har vi lavet Innovationshuset som en netværksorganisering på tværs af kommunens forvaltninger. Hver forvaltning indstationerer en innovationspartner, som finder de relevante opgaver, huset skal løse. Det gør os mere agile."

Modellen skal samtidig underbygge udviklingen af nye løsninger, som gør, at borgerne oplever kommunen som én sammenhængende organisation, forklarer Diana Arsovic Nielsen.

Innovation er et håndværk

Innovationshuset i Kødbyen vil overordnet arbejde inden for fire områder: Byggeri, digitalisering, arbejdsgange og service over for borgerne.

Det betyder, at Diana Arsovic Nielsen har samlet en bred vifte af kompetencer i huset. Faglighederne inkluderer antropologi, adfærdspsykologi, brugerfladedesign, produktdesign, arkitektur og forretningsudvikling.

"De fagligheder er ikke noget, vi ellers sådan lige har på hylderne i forvaltningerne," siger innovationschefen.

Målet er at skabe et sted, hvor kommunens medarbejdere – hvis der er opbakning fra forvaltningsledelsen – kan få hjælp til at omskabe en idé til en værdifuld løsning, som også er blevet udfordret af perspektiver udefra gennem samarbejde med virksomheder og vidensinstitutioner.

(Tidligere på året offentliggjorde COI verdens første statistik om offentlig innovation. Her blev det fastslået, at 79 % af offentlige innovationer sker i samarbejde med en eller flere eksterne samarbejdspartnere. Se mere her: Samarbejd på tværs)

"Innovation er jo et håndværk – alle kan få idéer, men det at få idéerne til at blive til værdi er et håndværk, og det skal man være trænet i," siger Diana Arsovic Nielsen.

"Vi er gode til at lave lange analyser og rapporter i det offentlige, men at omsætte dem til konkrete løsninger er straks sværere. Dér er vi ofte afhængige af konsulenter udefra – og så er det dem, der løber med den viden, man opnår undervejs, samtidig med, at de ikke er ansvarlige for implementeringen. Vi forsøger at flytte den opnåede viden ind i huset, så vi som kommune får øget kompetenceniveauet inden for omsætningen af ideer til konkrete, operationelle og implementerbare løsninger."

Relationerne skaber forandringerne

Samtidig skal tværgående workshops og projekter i Innovationshuset være med til at skabe de personlige relationer, som ifølge Diana Arsovic Nielsen er helt afgørende for at skabe innovation.

"Det, der får det til at ske, er relationer. De binder tingene sammen og gør dem meget mere levende og flydende, end hvad politiske og administrative procedurer kan sikre. Hvis man skal organisere innovation, skal man lede efter dem, der er gode til at skabe relationer, for de er også gode til at skabe forandring," slutter hun.

Hos COI har vi oprettet et Netværk for offentlige innovationschefer for at styrke relationerne på tværs af det offentlige.