Med en model i prøverummet

COI har studeret forskningen i spredning af innovation og været på feltstudier for at kunne lave en model for spredning af innovation. Modellen begynder nu at tage form, og den er derfor blevet testet på potentielle brugere.

workshop

Workshopdeltagere arbejder med COI’s spredningsmodel

Nu skal vi klædes af

Det er mandag morgen, og COI og Resonans er på vej i toget fra København til Kolding, hvor COI’s nye model for spredning af innovation skal testes. Vi diskuterer programmet for dagen indgående og åbner tidligt posen med Matador Mix. Vi glæder os. Vi har været i gang med at udvikle modellen i et halvt år og har holdt flere velbesøgte workshops på Folkemødet og i København. Nu skal modellen til eksamen. Vi skal teste nogle meget konkrete værktøjer, og det vil også gøre den feedback, vi får, mere konkret.

Velankommet i Kolding lytter vi til kommunaldirektør Rikke Vestergaards eksempler på, hvordan Kolding Kommune griber idéer udefra og lukker borgere og andre ind i deres maskinrum. Det samme skal vi gøre med 40 offentligt ansatte medarbejdere og ledere på dagens workshop.

Modellens første lag testes (indgangen)

Deltagerne forstår indgangen til modellen umiddelbart og kaster sig ud i livlige diskussioner. Luften fyldes med energi, ja, nærmest kærlighed. En deltager påpeger dog det besynderlige i, at pilene peger væk fra hinanden, når modellen handler om samarbejde. Med denne tilpasning er indgangen til modellen bestået.

Modellens andet lag testes (opgaverne)

Vi er nået til modellens andet lag, opgaverne. Energien suges ud af lokalet. En deltager siger: ”En model må altså ikke skabe modstand. Det gør den. Det er alt for tungt. Man får lyst til at klikke på krydset oppe i hjørnet af skærmen og fortsætte med andre arbejdsopgaver”. Der diskuteres fortsat ivrigt, men nu mere kritisk ved bordene. Mange ønsker sig forskellige ting af modellen, som er svære at forene. Fra et bord lyder det: ”COI skal jo være et kontaktbureau, der hjælper folk med at finde hinanden, man skal kunne hente inspiration og konkrete eksempler på andres arbejde i modellen”. Fra et andet lyder det: ”Det er meget vigtigt, at modellen er enkel og intuitiv, og at der ikke ligger en masse information derinde”. Vi kan mærke, at der skal arbejdes mere med andet lag i modellen, som dumpede i denne omgang. De forskellige ønsker til modellen betyder også, at vi skal tage en runde mere på, hvem modellen egentlig er til for, og hvad den skal kunne.

Modellens tredje lag testes (værktøjerne)

Vi tester seks forskellige værktøjer, som foldes ud under opgaverne i modellen. Energien er tilbage i rummet. En deltager udbryder: ”Hvorfor har vi ikke haft det her værktøj i flere år?”. En anden tænker højt i forhold til de meget forskellige opgaver, henholdsvis en giver og en tager af innovation har i en spredningsproces. De fleste af værktøjerne består eksamen, men de kan alle blive bedre. Nogle af værktøjerne virker ikke efter hensigten, og det bliver tydeligt for os, at vi skal prioritere i vores lange liste af værktøjer og fokusere på at få de vigtigste til at fungere ordentligt.

Der er et stykke vej hjem

Det er mandag eftermiddag, og COI og Resonans er på vej tilbage i toget fra Kolding til København. Vi er trætte, men glade. Vi har fået en masse værdifuld feedback. Vi er også blevet enormt forvirrede og genåbner nogle af de diskussioner, der egentlig er lukket, mens vi indtager det sidste af posen med Matador Mix og den madpakke, Designsekretariatet gav os med til toget. Konklusionen på workshoppen er, at modellen fortsat hører til i COI’s efterårskollektion, men at den skal tilbage på tegnebrættet. Om få dage ser den derfor anderledes ud end på disse billeder.

COI forventer, at udviklingen af modellen vil være afsluttet i oktober 2015. Herefter skal den stå sin prøve ude på de kommunale, regionale og statslige arbejdspladser