Unges U-vending breder sig

I København og Horsens hedder det U-Turn, i Helsingør hedder det Helsingung – men grundidéen er den samme: Unge med et problematisk forhold til rusmidler skal mødes med en helhedsindsats leveret i øjenhøjde.

De tre kommuners samarbejde om at omplante det socialpædagogiske behandlingstilbud U-Turn fra hjembyen København til Horsens og Helsingør har ført til klare gevinster for alle parter.

Horsens og Helsingør har skudt genvej til et veldokumenteret og virksomt behandlingstilbud, og københavnerne er blevet skarpere på deres eget koncept.

"Vi bliver hele tiden klogere på vores egen praksis, når vi lærer fra os om den," siger souschef Dan Orbe fra U-Turn i København.

"Vi bliver klogere på den måde, vi er vant til at arbejde på, og får også inspiration til nye måder at gøre tingene på."

Gevinsterne er veldokumenterede

U-Turn er et grundigt evalueret koncept, som gennem 10 år har dokumenteret sin evne til at skubbe unge i retning af et liv, hvor arbejde eller uddannelse erstatter sprut og hash. Og samfundsøkonomiske beregninger viser, at det også er en god forretning.

Københavns Kommune får sin investering i de unge igen over seks år med et lille minus eller plus afhængigt af succesraten. Og samfundet som helhed scorer mellem to og fem millioner pr. 24 unge.

De gode resultater var stærkt medvirkende til at få U-Turn-modellen til Helsingør, fortæller afdelingsleder Flemming W. Licht fra Helsingung i Helsingør.

"Når man skal skabe interesse for et nyt tilbud i en kommune, er det en stor fordel at kunne henvise til noget, der rent faktisk virker," siger han.

Formidling fører til udvikling

Samarbejdet mellem København, Helsingør og Horsens tog fart i 2010 og kørte derefter over fire år. Nogle af de mest erfarne folk fra København har leveret kurser, supervision og mesterlære. Især det sidste var afgørende, mener Flemming W. Licht.

"Ét er at få teorien, men den praktiske vinkel har betydet virkelig meget," siger han. Ud over idéer fra bl.a. narrativ og systemisk teori består U-Turn nemlig også af en række helt lavpraktiske tiltag:

Hvordan man adskiller unge fra ældre og mere hårdkogte misbrugere. Hvordan man indretter et samtalelokale, så det ikke føles 'kommunalt'. Hvordan man taler til de unge. Og så videre.

Alt dette lavpraktiske er medarbejderne hos U-Turn i København blevet mere opmærksomme på gennem arbejdet med at 'formidle sig selv' til nogen, der ser på det hele udefra. Det mener superviser, konsulent og behandler Dirch Bacher, som ser klare gevinster ved at have været i Horsens og Helsingør og forklare om U-Turn-metoderne.

"Det er med til at understøtte fortsat udvikling hos os, at vi bliver set på udefra. Nu har vi fx snart en intern udviklingsdag, hvor en forsker, der har været i Helsingør, kommer og formidler til os," siger han.

U-Turn skulle tilpasses

Generelt er københavnerne nemlig i gang med at ”tage viden tilbage” fra U-Turns nye hjem, for i processen med at omplante tilbuddet fra storbyen til de to provinsbyer er konceptet både blevet tilpasset og videreudviklet.

"U-Turn ligger i en kommune med 500.000 indbyggere, de har 30 ansatte og et hus i tre etager. Vi er fem ansatte og har 60.000 indbyggere og et lillebitte hus i to etager," pointerer Flemming W. Licht fra Helsingung.

"Vi har været enormt tro mod modellen, men har også været nødt til at indtænke den i vores kontekst, og det er utrolig vigtigt, når man skal lave modeloverførsel."

Nogle ændringer er sket af nød. Eksempelvis har Helsingung måttet udvide åbningstiden for anonym rådgivning for at få fat i tilstrækkeligt mange unge.

Andre ændringer er sket mere af lyst. Idéen om imødekommende lokaler er fx taget et skridt videre i Helsingør med indretningen af særlige temarum såsom 'Buddha-rummet' og 'Freud-rummet'.

Stafetten er på vej videre

Samarbejdet mellem København, Horsens og Helsingør kommuner har været delvist finansieret af Socialstyrelsen, men spredningen af de gode grundtanker kan også ske i mindre skala og uden penge udefra. Det viser de seneste års forløb omkring Helsingung i Helsingør.

Nabokommunen Gribskov har hyret Helsingung-folkene i forbindelse med opstart af et nyt U-Turn-lignende tilbud. Og hele 12 kommuner har været på besøg i det nordsjællandske for at høre om Helsingung.

"Vi er interessante, fordi vi ikke er U-Turn, men kan være et vindue til, hvordan man som kommune med 60.000 indbyggere kan få skaleret det ned og samtidig være tro mod U-Turn. Vi kan noget, de ikke kan i København," siger Flemming W. Licht.

Han fortæller også, at Helsingung-folkene allerede er i gang med at høste gevinsterne af at sprede den innovative behandlingsmodel videre.

"Hvis man skal fortælle andre, hvordan man arbejder, bliver man selv opmærksom på det og fastholder dermed sig selv i det, man gør," siger han.

"Og så giver det selvfølgelig faglig stolthed, at nogen gider komme fra Ballerup Kommune, bruge to timer på at være her og er glade for det, når de rejser hjem igen. Det giver energi til at arbejde videre."

"Og når Ballerups politikere hører, at deres folk har været heroppe, snakker de med vores politikere, og så giver det positiv feedback også i dét system."

Også Københavns Kommune får løbende henvendelser fra små og store kommuner, der gerne vil have hjælp eller inspiration til U-Turn-lignende tilbud, fortæller Dirch Bacher.