Hvad er borgerbudgettering?

Princippet

Borgerbudgettering er en metode, hvor du som borger er med til at bestemme over en del af det offentlige budget. På engelske hedder det participatory budgeting og andre kalder det ’direkte demokrati’. Princippet er at en mindre del af de offentlige midler stilles til rådighed for en gruppe borgere, og det er så op til dem at finde ud af, hvad de skal bruges til for bedst at hjælpe lokalområdet.

Grundtanken er, at hver borger har én stemme og dem der deltager på dagen, er dem der bestemmer. Borgerne i lokalområdet beslutter selv hvor gammel man skal være for at deltage – mange steder er børn ned til 10-12 år stemmeberettigede.

Processen

Borgerbudgettering handler i høj grad om at styrke dialogen – både mellem borgerne og mellem borgerne og ’kommunen’. Et eksempel på en typisk proces:

1. En kommune afsætter et beløb til borgerbudgettering for at opnå et formål.
2. Borgerne inviteres til at deltage i processen og danner tovholdergrupper.
3. Tovholdergrupperne beslutter og designer spillereglerne og tidsplanen.
4. Borgerne inviteres til at formulere projekter og præsentere dem live på en afstemningsdag.
5. Borgerne inviteres til en festlig afstemningsdag og stemmer på hvilke projekter de bedst kan lide.
6. Projektvinderne går i gang og de øvrige projektgrupper får råd om, hvad de i stedet kan gøre.
7. Tovholderne holder øje med at projekterne gennemføres.
8. Der sluttes af med en evaluering af godt og skidt og næste års proces planlægges.

Forskellen

Hvordan adskiller borgerbudgettering sig fra de demokratiske traditioner, vi i Danmark længe har haft og brugt? Forskellen ligger i, hvem der beslutter. I Danmark er vi gode til at etablere foreninger, og vi delegerer vores beslutningskraft til bestyrelser og udvalg. I borgerbudgettering er der ingen udvalg eller bestyrelser, der tager beslutning om pengeanvendelse – det gør borgerne.

Fordelene ved borgerbudgettering er mange og dokumenteret vidt og bredt. Især fremhæves:

- Evnen til at mobilisere flere aktive, fordi du selv får en rolle og direkte indflydelse.

- Pengene bruges på lige præcis det borgerne vil have.

- Borgerne og kommunen får styrket deres dialog og samarbejde.

Geografi og historie

• Borgerbudgettering startede i 1989 i Brasilien
• Findes i over 30 lande, fra Latinamerika til USA, Kina og England.
• Metoden der bruges varierer lidt fra land til land
• For at kalde det borgerbudgettering skal mindst ét princip være overholdt – Det skal være borgerne selv, der har den afgørende stemme og beslutning om hvad pengene bruges til – det må ikke opleves eller føles som om nogen andre har taget beslutningen.

Borgerbudgettering i mange afskygninger

Adskillige kommuner har gjort sig erfaringer med borgerbudgettering, heriblandt Hedenssted og Kolding. 

Kolding - Skab fællesskab i udsatte boligområder 

I 2013 besluttede Socialudvalget i Kolding Kommune, at en del af § 18-midlerne skulle gå til borgerbudgettering. Borgerne blev sat ved roret med det formål at styrke frivilligheden i det såkaldte Brændkær-område. Området med de 5.800 beboere havde en høj andel af borgere på overførselsindkomster samt borgere med problemer ud over ledighed. Kommunen ønskede at styrke borgernes medvirken til at gøre lokalområdet levende og satte derfor fokus på fællesskab og mobilisering af borgernes egne ressourcer.

"Kolding var 'first mover' i forhold til borgerbudgettering. Politikerne havde modet til at overdrage ansvar og styring til borgerne i Brændkjær i forhold til en mindre del af budgettet. Politikerne er jo valgt til at repræsentere borgerne, men besidder ikke borgernes viden om, hvad der kan løfte et område lokalt. Ved at sætte borgerne ved roret, kunne politikerne få adgang til viden og kræfter, der kunne styrke relevansen af det politiske arbejde," fortæller udviklingschef i Kolding Kommune Kim Hansen.

Et fravær af bureaukratiske forhindringer

Blandt borgere og politikere var der enighed om, at borgerbudgettering virker. Resultatet blev adskillige projekter til gavn for området, opstået på initiativ fra borgerne og drevet af borgerne. Brændkær fik bl.a. en legeplads til glæde for både områdets børn og børnefamilier, og også skolerne profiterede og bruger den dag i dag legepladsen til at indfri målene om bevægelse for eleverne i skoletiden. Også de ældre medborgeres sundhed har nydt godt af processen, idet der f.eks. blev sat gang i stolegymnastik, noget som styrker både krop og sociale netværk. Men det allervigtigste var borgernes oplevelse af at få tildelt ansvar og opleve et samarbejde med kommunen baseret på tillid uden bureaukratiske forhindringer.

Videre med borgerbudgettering

Og det er slet ikke slut med borgerbudgettering i Kolding Kommune, fortæller Kim Hansen: "Politikerne har besluttet at udvide indsatsen med borgerbudgettering til både skole- og integrationsområdet. Et af de nye tiltag bliver i stationsbyen Vamdrup. Her skal vi eksperimentere med at inddrage de ældste elever i folkeskolen. Det vil styrke deres indsigt i demokratiske processer og give de unge mulighed for at præge det sted, de bor. Erfaringerne fra Brændkær var, at de unge var svære at engagere, men med dette tiltag, som starter i august 2016, går vi direkte til målgruppen. Det bliver rigtig spændende at følge med i," siger Kim Hansen. 

Kontaktperson; Udviklingschef Kim Hansen [email protected]

Hedensted - Styrk landsbyerne og lokaludviklingen 

Borgerbudgettering er blevet en vigtig ingrediens i landdistriktspolitikken i Hedensted Kommune. Hvad der startede som et eksperiment i 2013, er i dag blevet en bevidst strategi i forhold til at skabe udvikling og engagement i landsbyerne. I Hedensted Kommune er der 29 lokalområder, og planen er, at de alle skal igennem en borgerbudgetteringsproces i løbet af de næste 3 år.

"Når alle 29 lokalområder har prøvet kræfter med borgerbudgettering, kan det være, at metoden skal udbredes på andre områder også. Hvert område får 50.000 kr. til at bruge på noget, der skaber sundhed og forebyggelse. Vi gik i gang, fordi politikerne syntes, det var en spændende måde at engagere borgerne på. Vi ville se, hvor langt vi kunne nå. Og vi er nået rigtig langt," fortæller Susanne Ernst, Landdistriktskoordinator i Hedensted Kommune.

Aktuelt er der 9 processer i gang hvor borgerne gennemfører deres bud på, hvad der giver mest sundhed og fællesskab, der hvor de er. Det har blandt andet givet en multibane, en mobil skaterbane og en 'krolf'-bane. Det giver også processer, hvor fokus ligger på at styrke relationerne mellem landsbyerne og mellem borgergrupper. Hedensted Kommune oplever, at det giver stor effekt, når kommunen slipper styringen og lader borgerne bestemme. Og det gode er, at folk ikke stopper, når de har fået ført deres idé ud i livet og afsluttet deres projekt – så finder de på nye ting og nye måder at realisere dem på.  Særligt de unge kan godt lide, at de bliver taget alvorligt, og at der ikke er langt fra idé til handling.

Kontaktperson; Landdistriktskoordinator Susanne Ernst [email protected]