Du kan stadig nå at komme i innovationspraktik!

Så er der gode nyheder. Vi har imødekommet et ønske fra flere om at forlænge fristen for at tilmelde sig Innovationspraktik 2016. Du kan nu tilmelde dig frem til den 17. juni.

Innovationspraktik

Du kan stadig nå at tilmelde dig Innovationspraktikken i uge 37.

De har tilmeldt sig Innovationspraktikken

Her er et udpluk af nogle af de arbejdspladser, som gerne vil lære fra sig og modtage nye input. De byder alle én eller flere praktikanter velkommen i uge 37:

Aalborg Kommune, Borgercenter Børn og Unge, Borgerservice, Centralkøkkenet Risskov, Danmarks Meteorologiske Institut, Fredensborg Kommune, FTF, Holbæk Sygehus, Hedensted Bibliotekerne, Hospitalsenhed Midt, Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet i Holstebro og Herning, Idéklinikken, Instituttet for Blinde og Svagsynede, Jobigen Viborg, Næstved Kommune, Middelfart Kommune, Københavns Vestegns Politi, Randers Kommune, Regionshospitalet Randers, Region Midtjylland, Regionshospitalet i Silkeborg, Spinderihallerne, SKAT, Socialforvaltningen, Slagelse Kommune, Tønder Kommune, Vidåværkstedet...

Deltagere fra 2015 anbefaler andre at være med i år

Tre deltagere fra sidste års Innovationspratik fortæller her, hvad de fik ud af være med i pionéråret. Både som praktikant og vært fik de brugbare redskaber ud af oplevelsen. 

Gode grunde til at blive praktikvært

"Det er forbløffende, så meget man får ud af at skulle sætte ord på sin egen opgaveløsning. De konkrete spørgsmål og input fra praktikanterne har gjort os væsentligt klogere på vores næste skridt. Oveni kommer så værdien af, at vi har fået blivende relationer til flere andre offentlige arbejdspladser."

Janni Retoft
Centerleder, Jobigen, Viborg Kommune,
vært for tre kommunale praktikanter fra Odense og Holstebro.

En ukendt gæst – eller et familiebesøg?

"Vi ønskede os et friskt syn udefra, der udfordrede vores eget arbejde med tværfaglighed. Derfor gav et match på tværs af sektorer rigtig god mening. Sjovt nok viste det sig så, at vores udfordringer med at få faggrupper til at spille godt sammen slet ikke er unikke. Vi kunne lære en del af hinanden."

Mette From
Udviklingssygeplejerske, Regionshospitalet i Silkeborg,
vært for en praktikant fra Middelfart Kommune.

Gode grunde til at blive innovationspraktikant

"Det har været provokerende på den gode måde – jeg har både set, hvordan ledelse kan foregå på en anden måde, og hvordan arbejdsgange kan tilrettelægges anderledes. Det er helt simple, men effektive værktøjer, som jeg nu gør brug af på min egen arbejdsplads."

Goran Kreso
Innovationspraktikant hos Lolland Kommune.

Læs mere om Innovationspraktik 2016 eller tilmeld dig.

Du er også velkommen til at kontakte Niels Jakobsen [email protected], hvis der er noget, du er i tvivl  om.