Et skridt nærmere den gode evaluering af innovation

Dagens hovedopgave var at komme endnu længere i udviklingen af den evalueringsmodel, som blev præsenteret på den første workshop (Se foto her under). Formålet med modellen var at få italesat forskellige innovations-evaluerings-greb, som skal blive til det innovationsevalueringsværktøj som skal gøre det nemmere for offentlige ansatte, at evaluere deres innovative tiltag. Formålet med det arbejdende fællesskab er ikke at udvikle en ny evalueringsmodel - snarere et let tilgængeligt værktøj, der guider de offentlig ansatte gennem evalueringsprocessen.

Håndgribelige værktøjer til at evaluere innovation er netop det deltagerne efterspørger. 

"Sidst havde I masser af idéer til, hvad man skal være opmærksom på i forhold til at evaluere. Det arbejde fortsætter i dag. Vi skal dykke længere ned, og se på nogle helt konkrete udfordringer, nemlig planlægning af elvaluering af innovation, værktøj til evaluering af innovation og hvilke kompetencer og roller, som er vigtige i evalueringen af innovation," sagde Lene Krogh Jeppesen, specialkonsulent i COI, inden hun gav stafetten videre til dagens to inspirerende oplæg.

Få hele organisationen med

Til at begynde med fortalte Mads Teisen, chefkonsulent i Region Hovedstaden, om rammerne for innovationsarbejdet i regionen. Han lagde særligt vægt på, hvordan man ved hjælp af tavlemøder kan inddrage direktionen og politikerne i evalueringen.

Ofte udspringer idéen til en innovation på tavlemødet. Skal der igangsættes en indsats for sænke sygefraværet på et hospitalsafsnit, vil afsnitslederen typisk holde et møde med sit personale for at finde årsager og løsningsforslag, som de noterer ned på tavlen. Derefter tager afsnitslederen idéerne med til et tavlemøde længere oppe i systemet, hvor de bliver evalueret.

"Alle holder tavlemøder. Det kæder organisationen sammen, så idéer kan blive formidlet opad i systemet, ligesom beslutninger kan gå fra direktion til de ansatte," sagde Mads Teisen og fremhævede samtidig vigtigheden af, at lade fakta og viden være udgangspunktet for nye tiltag.

 "Mavefornemmelser kan vi ikke træffe kloge beslutninger ud fra. Hvis vi ser på sygefraværet, skal det ske ud fra en graf over udviklingen af sygedage. På den måde kan vi også lettere måle effekten af indsatsen."

Tendens frem for evidens

Det behøver ikke være en tung operation at vurdere effekten af et innovativt tiltag. Sådan lød budskabet hos dagens næste oplægsholdere, Rasmus Balder Holmgaard Larsen og Charlotte Niss, fra konsulentbureauet Public Intelligence.

"Det er interessant at se på, hvor lidt information, der er nødvendigt, før vi kan tage stilling til, om et projekt er en succes eller ej. Ofte er det nok at tydeliggøre en tendens i stedet for at fremstille mere dybdegående, statistisk materiale," sagde Rasmus Balder Holmgaard Larsen.

Han gennemgik et innovationsprojekt fra Odense Kommune, som begge oplægsholderne var konsulenter på, der skulle afkorte ventetiden på at få en rollator fra kommunen. Her lykkedes det evaluatorerne at få borgerne til at svare på et lille spørgeskema, hvor de ved hjælp af tre korte spørgsmål kunne vurdere deres oplevelse fra et til seks. De kommunale medarbejdere hjalp med at udfylde skemaet, og svarene afslørede en klar tilfredshed med projektet. Men så nemt går det dog ikke altid.

"Da vi satte os for at undersøge skoleelevers syn på mobilfri dage, lavede vi også et spørgeskema. Men lærerne delte dem aldrig rigtig ud til eleverne. Der begik vi den fejl, at vi slet ikke havde involveret dem nok i processen, men blot overrakte de færdige spørgeskemaer. De tog slet ikke ejerskab," sagde Rasmus Balder Holmgaard Larsen.

Diskussionen begynder

Med input fra oplægsholderne i bagagen, fik deltagerne igen mulighed for at diskutere

evalueringens forskellige aspekter, blandt andet planlægning, værktøjer og roller.

En gruppe forsøgte at danne sig et overblik over, hvilke roller en evaluator helt skal konkret skal indtage. De efterlod sig en tavle fyldt med punkter: Først og fremmest skal evaluatoren være i stand til at danne sig det store overblik og samle trådene, så projektet holder sig på sporet. Men man skal også kunne varetage en ambassadørrolle og formidle de innovative tiltag til borgerne og resten af organisationen.

Med alle de opgaver har evaluatoren brug for effektive værktøjer til sin rådighed. Dem satte en anden gruppe sig for at finde frem til. Listen over værktøjer inkluderede observationer, spørgeskemaer, klar kommunikation og logbøger, men det var ikke helt nok til at fylde værktøjskassen op.

"Vi endte med at tale meget om, hvordan vi kan måle bløde værdier som borgernes livskvalitet. Der mangler vi måske et værktøj, som kan forsyne os med gode data," sagde Sara Solveig Ørnsholt, organisationskonsulent i Københavns Kommune, som også efterlyste redskaber til målafklaring og definition af succeskriterier

Evalueringsprocessen under lup

Der blev også arbejdet med evalueringsprocessen på et mere overordnet plan. Nogle forsøgte at udarbejde en arbejdsplan, som skulle gøre det klart for brugerne, hvad formålet med evaluering er i hvert enkelt at de tre faser. Andre stillede spørgsmålstegn ved, om faseinddelingen overhovedet gør den innovative proces nemmere.

"Hvis man illustrerer innovation i en model, kan man skubbe folk lidt fra sig, hvis de ikke kan genkende faserne fra deres egen virkelighed. Måske burde man i stedet udvikle et koncept, der beskriver de udfordringer, man ofte møder," sagde Peter Astrup, udviklingskonsulent i Region Midtjylland.

Efter en koncentreret indsats på tre timer var deltagerne således kommet et skridt tættere på et værktøj til at gøre det mere enkelt at evaluere innovative tiltag. Der er dog stadig rigeligt at tage fat på. Flere ville gerne blive endnu bedre til at inddrage varme hænder tæt på borgerne i evalueringerne, mens andre gerne vil vide mere om forventningsafstemninger med beslutningstagerne, så hele organisationen kan fokusere på de samme mål. Desuden blev kommunikation nævnt som et overset værktøj i forhold til evaluering.

Den sidste workshop finder sted 26. maj.