Kom til COI-reception for Innovationsbarometerbogen

COI inviterer til Innovationscafé i anledningen af udgivelsen af "Innovationsbarometeret – højere effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor gennem innovation". Kom og mød nogle af heltene i bogens fortælling om offentlig innovation.

Innovationsbarometeret COI

'Innovationsbarometeret' er COI's nye bog med statistik om innovation i den offentlige sektor.

Innovationsbarometeret er verdens første statistik om offentlig innovation og præsenterer mange nye fakta og analyseresultater. Men den rummer også gode råd og eksempler fra 200 praktikere og eksperter i og omkring den offentlige sektor – politikere, offentligt ansatte, virksomheder, vidensinstitutioner, borgere, frivillige foreninger og fonde. Du kan møde nogle af dem den 8. november.

Dagen byder på et glas bobler, hyggelig caféstemning og diskussioner på baggrund af oplæg fra bidragsydere til bogen.

Tid og sted

Tirsdag den 8. november 14.00 - 16.00
Købmagergade 22, 1150 København K


OBS! Arrangementet er gratis, men tilmelding er påkrævet. Tilmelding senest torsdag den 3. november.

Program 

 

Kl. 14.00            Ankomst og velkomst v/ Pia Gjellerup

 

Kl. 14.10            Introduktion til bogens temaer v/ Ole Beck Lykkebo

 

Kl. 14.15            1. oplæg: Borger og frivilliges bidrag til innovation

Introduktion til case: Frivillige vågekoner letter sidste tid (læs mere på s. 131) v/ Lisbeth May Petersen, Frivillig teamleder i Vågetjenesten på Østerbro i København

Introduktion til case: Frivilligt netværk hjælper ledige i job (læs mere på s. 129) v/ Camillia Martens, motivator i INSP!

Diskussion: Hvordan griber det offentlige bedst borgernes og de frivilliges ideer? 

 

Kl. 14.45            2. oplæg: Medarbejderdrevet innovation

Introduktion til case: Kemopumpe sparer sengeplads og sætter kræftpatienter fri (læse mere på s. 232) v/ Katrine Seier Fridthjof, Projektsygeplejerske på Rigshospitalet

Introduktion til case: I Billund er Park- og Vejmedarbejdere også turistguider (læs mere på s. 104) v/ Poul Hansen, forandringsagent og tillidsrepræsentant i Driftenheden Park og Vej, Billund Kommune

Diskussion: Hvordan skaber man rum for at bringe medarbejdernes faglighed innovativt i spil?

 

Kl. 15.25            3. oplæg: Økonomi og velfærdsteknologi som hæmmer og fremmer

Introduktion til case: Digital genoptræning sparer kørepenge og behandlingstid (læs mere på s. 32) v/ Berit Rask, projektleder, Gentofte Kommune.

Erfaringer med økonomiens rammesættende funktion i forhold til innovation (læs mere på s. 185) v/ Claus Holm, leder af Effektivisering og HR, Furesø Kommune

Diskussion: Hvad skal der til for at borgerne acceptere velfærdsteknologiske løsninger? Hvordan kan en begrænset økonomi bruges som et vilkår fremfor en brændende platform?

 

Kl. 15.55            Vi drikker et glas sammen

 
Læs mere, eller forudbestil bogen: Gratis e-bog eller trykt udgave (250 kr.) coi.dk/innovationsbarometer