Offentlig innovation på dagsordenen i alle nordiske lande

Det er ikke kun i Danmark, at offentlig innovation er på dagsordenen. Overalt i de nordiske lande vælter det frem med projekter og initiativer, der skal forny og innovere forskellige led af den offentlige sektor.

Det var tydeligt i forbindelse med den nordiske innovationscamp, Center for Offentlig Innovation afholdt i december. Her var 31 innovationsaktive fra Norge, Sverige, Finland, Danmark og Island samlet for at lægge grundstenen til et styrket samarbejde om offentlig innovation i Norden.

Pia Gjellerup, leder for Center for Offentlig Innovation, kalder det store fokus på offentlig innovation for ”bekræftende”:

"Det er innovation overalt, og det er i sig selv meget bekræftende for, hvordan vi også selv arbejder. Det er meget spændende i en kreds som denne, som arbejder med at understøtte de mennesker i kommuner, regioner og i staten, der arbejder med innovation i det daglige, at få indblik i nye og overbevisende måder at gøre det på. Der er mange interessante projekter i gang," siger hun.

Vi talte med repræsentanter fra Norge, Sverige, Finland og Island for at høre mere om, hvad der rører sig på deres felt lige nu:

Norge: Delingsportal og innovative anskaffelser

I Norge er offentlig innovation de senere år i stigende grad rykket op på den politiske dagsorden. Foruden en innovationsuddannelse af politikere, der tager afsæt i politikernes personlige motivation for at blive politikere og den samfundsmæssige vision, der driver dem, er den norske kommunesektors interesseorganisation (KS) sammen med Difi (den norske styrelse for forvaltning og IKT) lige nu ved lægge sidste hånd på en norsk udgave af COI’s innovationsbarometer. Det ventes offentliggjort den 6. februar 2018.

Derudover arbejder KS og Difi blandt andet sammen om et program for at styrke innovative anskaffelser, der sikre bedre og mere innovative indkøb i den offentlige sektor:

"Vores program med Difi handler om at sikre, at kommunale og statslige indkøbere allerede i en tidlig fase går i dialog med erhvervslivet baseret på specifikke behovsbeskrivelser frem for specifikke løsninger. Ved at fokusere på behovet frem for løsningen starter vi innovationsprojekter, der gør, at vi får smartere og bedre løsninger, og samtidig innoverer erhvervslivet produkter, de kan sælge andre steder og derved ansætte flere og få en højere omsætning. Det er en win/win," siger Henrik Dons Finsrud, chef for afdelingen for innovation i KS.

KS har også oprettet en delingsportal, KomInn, hvor kommuner kan dele innovationsprojekter, lære af andres erfaringer og hente inspiration. Derudover uddeler Difi hvert år en innovationspris, hvor den mest innovative kommune bliver belønnet, ligesom Difi i flere år har afholdt en fejltrinskonference for at fremme en kultur, der accepterer fejl som en måde at lære i den offentlige sektor.

Sissel Hoel, seniorrådgiver i Difi, forklarer, at fokus på innovation i den offentlige sektor er stort:

"Den politiske interesse på det her område er virkelig blevet vækket. Der er især fokus på at styrke innovationsevnen og kapaciteten, og der er mange gode tiltag i hver sektor. Der mangler stadig en overbygning, men lige nu er der en stærk politisk vilje," siger hun.

Sverige: Virkelighedslaboratorier og idésluser

I Sverige er der lige nu stort fokus på at styrke kapaciteten til at arbejde med innovation. Blandt andet arbejder man med ”idésluser” i kommunerne, der fremmer, at medarbejdernes idéer bliver hørt, testet og implementeret, og der er en indsats for skabe rum til at arbejde med offentlig innovation på både regionalt og kommunalt niveau. På det seneste er man også begyndt at arbejde med ”Verklighetslabbs”, der lægger innovationsarbejdet helt ud i frontlinjen og skal teste nye idéer af i virkelige miljøer:

"Det er meget aktuelt lige nu. Vi har 15 projekter fra både det nationale, regionale og det lokale miljø, hvor vi vil lave testbeds og demonstrationer ude i virkeligheden: I klasseværelset, i klinikkerne, på gaderne. Vi vil se, hvordan nye løsninger fungerer i virkeligheden. Det er meget spændende," siger Jonny Paulsson, programchef i den statslige svenske innovationsmyndighed Vinnova.

Foto: Svensk forsøg med en elvej for tung godstransport / Vinnova

I 2015 nedsatte den svenske statsminister et innovationsråd bestående af statsministeren, en række ministre og forskere og eksperter, der skal styrke innovationsindsatsen i Sverige, og Sveriges Kommuner og Landsting, SKL, har etableret Innovationsguiden.se, der skal støtte og udvikle medarbejderdrevet innovation i kommunerne. Næste år starter arbejdet med at lave en svensk version af COI’s innovationsbarometer, og til foråret skal der også kigges på en svensk version af innovationspraktikken.

Klas Danerlöv, seniorrådgiver i Svenske Kommuner og Landsting (SKL), forklarer, at der stort fokus på at sprede allerede eksisterende innovationer:

"Fra et SKL-perspektiv er vi interesserede i at udvikle støtteformer og metoder, der fremmer, at gode løsninger udviklet i én kommune eller region kan blive spredt og implementering i større skala. På den måde opnår vi store sociale fordele," siger han.

Finland: Eksperimenter og social innovation

I Finland er man langt med arbejdet med eksperimenter i den offentlige sektor. Statsministeriet er drivkraft i ”Experimental Finland”, der handler om at prøve nye idéer af og fremme en eksperimenterende kultur, der skal løse samfundsproblemer og skabe nye måder at udvikle velfærdsløsninger på. Blandt andet arbejder man med et meget omtalt borgerløns-eksperiment og med projekter i cirkulær økonomi og kunstig intelligens.

Den finske regering ser det som afgørende, at eksperimenter er med til at drive den offentlige innovation, forklarer Johanna Kotipelto, seniorspecialist i Experimental Finland:

"Idéen er at stoppe med at planlægge alt på forhånd og i stedet teste ting af i små skridt for at finde ud af, hvad der egentlig virker. På den måde kan vi træffe beslutninger baseret på den viden og de informationer, vi får ind via eksperimenterne," siger hun.

Især kunstig intelligens er noget, Experimental Finland i den kommende tid kommer til at se nærmere på. Også social innovation er et område, der får stigende opmærksomhed, forklarer Johanna Kotipelto:

"Kunstig intelligens er noget, vi kommer til at fokusere meget på. Der tror jeg, vi kommer til at lave en hackathon-agtig tilgang, hvor vi spørger brede befolkning: Hvad er de mest essentielle udfordringer, vi vil have kunstig intelligens til at løse for os i fremtiden? Social innovation er et område, hvor det igen er et spørgsmål om at eksperimentere for at teste, hvad der virker, og hvad der ikke virker," siger hun.

Ud over Experimental Finland arbejder finnerne blandt andet med Social Impact Bonds, der skal hjælpe med at fremme den eksperimenterende, innovative kultur. I februar blev den digitale platform ”Place to Experiment” lanceret, der skal fremskynde processen med at skabe innovative løsninger ved at forbinde aktører fra alle dele af samfundet, der hver især kan foreslå, bidrage til og udvikle nye eksperimenter.

"For mig at se er eksperimenter en vigtig del af den innovative proces. Og det vi ser er, at ikke kun de sædvanlige aktører, men også everyday heroes – mænd, kvinder, organisationer og nye start-ups – der deltager aktivt," siger Johanna Kotipelto.

Island: Ny regering og kommende innovationspolitik

I Island har offentlig innovation indtil nu ikke fyldt meget på den politiske dagsorden. Men med en ny regering, der eksplicit nævner innovation i dens regeringsgrundlag, er den situation måske ved at ændre sig, forklarer Marta Birna Baldursdóttir, afdelingsleder i det islandske Finans- og Økonomiministerium:

"Vi ved, at der sker mange spændende ting derude, men vi har ikke rigtig noget overblik over det, fordi der indtil videre ikke har været konkrete initiativer til afdække det. Så vores viden er meget anekdotisk. Men vi har lige fået en ny regering, der er meget positive over for innovation, og i det nye regeringsgrundlag optræder ordet 'innovation' 18 gange," siger hun.

Fire gange har Island uddelt en innovationspris. Senest i 2015. Meget af den offentlige innovation foregår ifølge Marta Birna Baldursdóttir i små og uformelle netværk, hvor erfaringer bliver delt og nye idéer skabt, men der mangler endnu et organiseret netværk, hvor alle erfaringer kan blive indhentet og delt med andre.

Den nye regering har meldt ud, at den vil arbejde for at lave en innovationspolitik, og Marta Birna Baldursdóttir forklarer, at også innovation i den offentlige sektor for første gang er på dagsordenen:

"For første gang er det nævnt specifikt, at innovation også er noget, der skal bruges i det offentlige. Tidligere har det ikke været så højt på agendaen, men sådan er det – som jeg læser det – nu. Og så kan tingene pludselig gå meget hurtigt," siger hun.

Indtil videre har særligt nedbrydning af siloer og samarbejde på tværs været et fokusområde. Også digitalisering er ifølge Marta Birna Baldursdóttir et område i stor udvikling. Men Island kunne blandt andet blive bedre at facilitere spredning af gode idéer, forklarer hun.

"Jeg tror, vi er i begyndelsen af en stor rejse. På godt og ondt er vi forskellige fra andre nordiske lande på den måde, at vi ikke bruger meget tid på at planlægge – vi gør det bare. Ting kan ske meget hurtigt i Island," siger Marta Birna Baldursdóttir.