22 grunde til at kopiere Aarhus

"Det er meget svært at ændre folks transportvaner. Men meget af det er faktisk lykkedes. Blandt andet har vi fået en del borgere til at skifte passiv transport ud med aktiv transport. Det giver en stor effekt."

Sådan lyder det fra Gustav Friis. Han er projektleder for projekt Smart mobilitet, som blev igangsat i april 2014 for at finde nye måder at anskue og tackle mobilitetsudfordringer på.

Tidligere i år udkom samlet projektkatalog, der skitserer og evaluerer de i alt 22 projekter, som projektgruppen har gennemført.

"Projekt Smart mobilitet blev sat igang med målet om at ændre den trafikale vanetænkning i Aarhus ved hjælp af bløde virkemidler. En redegørelse viste, at vi i 2030 ville stå med 60 procent mere biltrafik, hvis den nuværende udvikling fik lov til at fortsætte – og det er både besværligt og meget dyrt at omstille sig til. Derfor var spørgsmålet, om vi kunne finde alternative værktøjer i værktøjskassen eller selv udvikle nogen, som ville reducere den trængsel," siger Gustav Friis.

Kortlagde trafikvanerne

Projekt Smart mobilitet er et udviklings- og innovationsprojekt, som gennem tre år skulle udvikle, afprøve og evaluere forskellige virkemidlers effekt til at påvirke transportadfærd. Det er finansieret af Aarhus Kommunes Innovationspulje, Magistratafdelingen for Teknik og Miljø og af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Ud over Gustav Friis, som er uddannet civilingeniør, blev en landskabsarkitekt og en antropolog ansat. Målet var at kortlægge transportvanerne og herefter undersøge, hvordan vaner kunne ændres med udgangspunkt i fire specifikke målgrupper: kommunens egne ansatte, beboerne i et bynært etagebyggeri, beboerne i en forstad og unge studerende.

"På den måde kom vi rundt om både nutidens og fremtidens trafikanter. Til hver målgruppe fandt vi forskellige grupper borgere, som det gav mening at samarbejde med, og som ville samarbejde med os. Og så gik vi i gang med at kortlægge deres transportmønstre: Vi lavede telefonrundspørger og lavede interviews, hvor vi var rundt for at spørge beboerne om, hvordan de transporterede sig til og fra arbejde, hvor tit de brugte det ene eller andet transportmiddel, om de ejede en cykel, om de havde kørekort osv. For på den måde at få noget viden om, hvad vi egentlig skulle pille ved for at begynde at ændre på transportvanerne," siger Gustav Friis.

Tæt samspil med borgerne

Herefter blev der sat gang i de enkelte projekter: Lige fra projektet '365 dage på cykel', hvor 30 pendlere i en forstad til Aarhus gennem et år fik stillet elcykler til rådighed, til gåbusser, cykelbiblioteker og projektet 'Early Birds', som testede effekten, hvis morgenfriske trafikanter kørte tidligere hjemmefra for at undgå kø og trængsel.

Foto: I projekt '365 dage på cykel' fik 30 pendlere i en forstad til Aarhus gennem et år fik stillet elcykler til rådighed, som de frit kunne bruge.

Et projekt handlede også om eldelebiler for ansatte i Aarhus Kommune, mens et andet handlede om at fredeliggøre gaderne i Aarhus' Latinerkvarter.

Se alle projekter i projektkataloget her >

Fælles for projekterne er, at der har været fokus på kombinationer af gang, cykel, kollektiv transport, samkørsel, delebiler, hjemmearbejde og flextid, og at de fleste projekter er udviklet i tæt samspil med borgerne, forklarer Gustav Friis:

"Vi havde en række fokusgruppeinterviews og møder med interesserede borgere om, hvad der skal til, for at de overvejer at begynde at ændre deres transportvaner. Det har været en vigtig ingrediens i de her projekter," siger han.

Taget med på vanebrudsrejse

Han forklarer, at den tilgang til at løse mobilitetsudfordringer hurtigt viste sig at skabe gode resultater.

"Vi fandt ret tidligt ud af, at det er en ret unik tilgang i forhold til mange andre steder. Man har jo talt om vanebrud i rigtig mange år, men man har samtidig talt om, at man skal igennem en masse forskellige trin for at nå frem til det vanebrud: Man skal som trafikant først informeres om, hvad mulighederne er, så skal man gennem en række øvelser skabe accept af, at det er noget, man har lyst til, og til sidst skal der en kampagne ind over for at skubbe én det sidste stykke over mod vanebruddet," siger Gustav Friis.

Billede: De i alt 22 projekter er præsenteret i et samlet projekt- og evalueringskatalog, som udkom tidligere i år.

"I mange af vores projekter har vi grebet det helt omvendt an. Vi har i virkeligheden taget borgerne med på en vanebrudsrejse og undersøgt, hvad de oplever undervejs. Vi er startet med at sige: Her er der nogen, der skal ændre transportvaner. Lad os se, hvilke barrierer, de støder på undervejs, og hvilke faktorer, der motiverer dem til at fortsætte vanebruddet. Så kan vi kortlægge processen og en anden gang køre loopet den anden vej rundt, så vi ved: Hvad er det, der motiverer folk, hvilke barrierer findes der, og hvad er det så, vi fremadrettet skal sælge det her vanebrud på," siger han.

Samarbejdet er afgørende

Og det har gjort en forskel: For eksempel svarede 80 procent af deltagerne i projektet '365 dage på cykel', at de har ændret deres daglige transport fra bil til cykel, efter at de deltog. I 'Early Birds'-projektet erfarede deltagerne, hvordan det at køre markant tidligere hjemmefra om morgenen havde en positiv effekt på deres hverdagsliv.

"Der er selvfølgelig ikke alle projekter, der har vist lige så gode resultater. Sådan noget som at få folk til at skifte bilen ud med kollektiv trafik har for eksempel været mere vanskeligt. Vi har også oplevet, at forandringsparatheden i vores egen organisation ikke nødvendigvis har været lige så stor: Sådan noget som hjemmearbejdspladser eller Skype-møder frem for at transportere sig har eksempelvis været svært at få sat i søen," siger Gustav Friis.

Men i det store hele har projekterne skabt værdi for borgere og for kommunen. Det er ikke mindst lykkedes på grund af det tværfaglige og tværmagistrale samarbejde i Aarhus Kommune, forklarer han:

"Det har været en afgørende faktor for projektets succes, at vi har haft muligheden for at dyrke det tværgående samarbejde. Vi har haft ret frie hænder og ressourcer til faktisk at banke på døre og sige: Hvad laver I i den forvaltning, og er der noget, vi kan samarbejde om? Det mener jeg er en stor del af det innovative i det her projekt: De nye samarbejdsformer og konstellationer at arbejde sammen i," siger Gustav Friis.

22 grunde til at kopiere

Efter tre års arbejde blev projekt Smart mobilitet endeligt afsluttet den 1. januar 2018. Men de 22 projekter lever videre i projektkataloget, hvor de skal inspirere andre til at genbruge eller lære af dem.

Projektkataloget giver med andre ord 22 grunde til at kopiere Aarhus:

"Vi vil meget gerne se, at projekterne komme ud at leve andre steder. Målet har hele tiden været at skabe resultater, der kan anvendes i det fremadrettede arbejde med at reducere trængslen, reducere CO2-udledningen fra transport, reducere og udskyde store investeringer i infrastruktur, fremme borgernes sundhed og skabe en by, hvor der er plads til byens borgere," siger han.

Projektet har da også skabt opmærksomhed – både nationalt og internationalt:

Foto: Projektleder Gustav Friis fortæller, at projektgruppen gennem hele forløbet har været opmærksomme på formidlingen af projektets resultater.

"Hele vejen igennem har vi været meget opmærksomme på formidlingen, og vi bruger fortsat selv resultaterne fra de enkelte projekter i vores eget arbejde med mobilitet og andre ting. Samtidig bliver vi ved med at pushe det her og sige: Vi har faktisk lavet nogle spændende projekter her, som man kan tage udgangspunkt i eller blive inspireret af. Blandt andet bliver vi et casestudie i et europæisk netværk af byer, og vi har løbende været på europæiske konferencer gennem projektperioden. Det er dejligt at se erfaringerne få liv," siger Gustav Friis.