Den offentlige sektor er innovativ og skaber værdi – også i Sverige!

81 procent af de svenske offentlige arbejdspladser har indført mindst én innovation i løbet af de seneste to år. Det viser et nyt svensk Innovationsbarometer, som netop er blevet offentliggjort i dag.

Til sammenligning er det 80 procent af alle danske offentlige arbejdspladser, der har indført mindst én innovation i perioden 2015-2016.

Innovationsbarometeret er udarbejdet i samarbejde mellem SKL (Sveriges Kommuner og Landsting) og den statslige innovationsmyndighed Vinnova og er det første af sin slags i Sverige. Barometeret viser også, at svenske offentlige arbejdspladser er bedre end danske til at genbruge andres løsninger, og at svenske innovationer oftere fører til højere effektivitet og medarbejdertilfredshed.

Forbløffende resultater

"Det er rigtig god dag. Vi kniber os lidt i armen. Da COI satte det første Innovationsbarometer i gang i 2014, var drømmen selvfølgelig, at andre lande ville følge efter. Nu er vi der så. Og hovedresultatet er forbløffende: Svenskernes innovationsindsats ligner den danske helt utrolig, hvilket lover godt for innovationsspredning mellem landene fremover. Men der er selvfølgelig også nogle forskelle. For eksempel er svenskerne lidt bedre til at skabe flere typer værdi med samme innovation, og så genbruger de endnu flere tilpassede innovationer end os," siger Ole Bech Lykkebo, analysechef i Center for Offentlig Innovation.

Resultatet vækker også glæde hos Susanna Shaibu, projektleder og leder af arbejdet med Innovationsbarometeret i SKL:

"Vi er glade for, at der sker så mange innovationer på offentlige arbejdspladser, og at organisationerne også satser strategisk på at fremme innovation. Vi ser frem til at fortsætte vores analyse af den data, vi har samlet ind, og vi kommer til at fortsætte med at dele erfaringer med COI og vores andre nordiske kolleger," siger hun.

Flere barometre på vej

Det svenske Innovationsbarometer er i vid udstrækning baseret på COI's Innovationsbarometer, der var sin første af sin slags, da det udkom i 2015. Anden udgave af det danske barometer udkommer løbende i 2018.

Find flere tal og fakta i COI's Innovationsbarometer her >

Også Norge har via den norske kommuneorganisation KS har tidligere i år udgivet et Innovationsbarometer for den kommunale sektor. Den statslige sektor er netop målt af Difi, den norske styrelse for forvaltning og IKT, og dette barometer udkommer senere i november. Tilsvarende er både Finland og Island udkommer næste år med deres egne versioner af den danske statistik.

Læs også: Nye tal: Danske kommuner skaber flere nye innovationer end de norske

Det betyder, at alle fem nordiske lande i begyndelsen af 2019 vil have deres egne Innovationsbarometre. Og det er spændende af flere årsager, forklarer analysechef i COI Ole Bech Lykkebo.

Styrker vidensniveauet

Han pointerer, at vi for det første har meget at lære af hinanden:

"Når alle nordiske lande har Innovationsbarometre efter dansk forbillede, flytter det beslutningsgrundlaget og vidensniveauet over i en anden liga. Det er både sjovere og fagligt mere solidt at se vores egne udfordringer og styrker spejlet i andre landes erfaringer. Til eksempel troede vi, at produktinnovationer var relativt sjældne i Danmark. Nu ved vi, at produktinnovationer er ret hyppige – set i forhold til Sverige. Så hvis vi i Danmark ønsker os flere produktinnovationer, skal vi forstærke noget, der åbenbart allerede virker. Ikke 'rette en fejl', som ikke eksisterer," siger Ole Bech Lykkebo.

"Og læringen stopper ikke her: Internationalt er der i OECD sammenhæng en stor interesse i, hvordan andre lande også  kan bruge Innovationsbarometre som grundlag for nationale satsninger på offentlig innovation. Det afføder mange spørgsmål. Men nu er vi heldigvis snart 5 lande der kan svare på spørgsmål fra Australien og Argentina," fortsætter han.