Jacob Torfing: Derfor skal vi sprede offentlig innovation

Professor Jacob Torfing fra Roskilde Universitet fortæller, hvorfor det er vigtigt at sprede innovation i den offentlige sektor.

professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet Jacob Torfing.

Billede: Professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet Jacob Torfing.

"Faktisk vil jeg sige det sådan, at det må være nærmest en moralsk pligt at stjæle med stolthed fra hinanden."

Sådan lyder det fra professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet Jacob Torfing.

En borger i Ribe må ifølge ham forvente at få lige så god service og lige så gode løsninger som en borger i Ringsted. Og at det kræver, at vi spreder de nye, innovative løsninger, der giver os mere for mindre.

Får hele gevinsten selv

Derudover er der tre gode argumenter for at have antennerne ude og tage nye innovative løsninger til sig, forklarer Jacob Torfing:

"For det første får man hele gevinsten af innovationen uden selv at have afholdt udviklingsomkostninger. Så der er rigtig god økonomi i det. For det andet behøver man ikke at lave alle begynderfejlene, for dem er der andre, der har gjort. For det tredje kan det altså være et plus, at man kan sige: Hov, se, i en anden kommune er de faktisk lykkes med det her, der har de fået rigtig gode resultater," siger han.

Se i videoen herunder, hvorfor Jacob Torfing mener, at spredning af offentlig innovation er vigtigt. 

Prøv COI's Spredningsguide ❯

bc32CcSFFmI

Video: Se Jacob Torfing forklare, hvorfor spredning af offentlig innovation er vigtigt.