Sådan samskaber politiet sig til sikkerhed og tryghed

Nye, holdbare og lokalt forankrede løsninger, der skaber værdi for alle.

Det er nogle af de resultater, der er kommet ud af en co-creation-indsats, Rigspolitiet har haft siden 2014 til at løse nogle af de mest komplekse trygheds- og kriminalitetsudfordringer.

Co-creation – eller samskabelse, som det også bliver kaldt – bruger politiet til at samarbejde med relevante myndigheder, virksomheder, borgere, foreninger og andre aktører om at udveksle viden, ideer og ressourcer og derved finde fælles løsninger på udfordringer, som er for komplekse eller omfattende at løfte alene:

"Kriminalitetsbilledet er de senere år kun blevet mere komplekst, og det udvikler sig i et stadig mere hastigt tempo. Derfor er det oplagt, at vi udvikler samarbejdet med andre om at finde nye måder at imødegå de udfordringer – og lykkes med at samskabe helhedsorienterede, bæredygtige og lokalt forankrede løsninger," forklarer Bethina Louise Røge, co-creationspecialist i Nationalt Forebyggelsescenter under Rigspolitiet.

En del af svaret

Hun er én af to co-creationspecialister, som i foråret 2014 blev ansat i Rigspolitiet til at udvikle co-creation-metoden til politiets kontekst og implementere den i samarbejde med politikredsene.

Konkret arbejder hun og kollegaen Lea Gulstav Dalgaard med igangsætte og gennemføre co-creation-initiativer med politikredsene i hele landet. Ligeledes er de med til at opsætte måle og evaluere resultaterne af de enkelte initiativer med eksterne aktører. Gennem de konkrete samarbejder uddanner de også interne superbrugere, så viden om co-creation bliver opbygget lokalt:

"Politiet har jo i forvejen en lang og stolt tradition for at samarbejde med andre for at løse problemer og udfordringer i samfundet. Det står vi på skuldrene af. I co-creation er tilgangen anderledes og i nogle tilfælde mere fokuseret, og vi skaber nogle gange løsninger, som ligger uden for vores eget erfaringsrum. Co-creation er ikke svaret på alt, men det kan være en del af svaret på nogle af de komplekse udfordringer, der findes," siger Bethina Louise Røge.

Hjælp i fællesskab

Den udfordring kan for eksempel handle om tryghed i nattelivet i Aalborg, hvor en række aktører ønskede at gøre nattelivet tryggere. Her lavede en tværfaglig arbejdsgruppe i politiet en først en intern analyse og helhedsorienteret beskrivelse af situationen og inviterede herefter forskellige eksterne aktører ind for at deltage i projektet.

I initiativet indgår blandt andet kommunen, barer og restaurationer, et taxaselskab, busselskaber, det lokale politi og en række andre aktører nu sammen om at finde nye løsninger, der kan øge trygheden og den gode oplevelse i nattelivet – bl.a. via indretning, belysning, image, udvikling, transport og logistik.

Foto: Etableringsworkshop for et co-creation-initiativ mod it-relateret økonomisk kriminalitet, hvor omkring 80 personer fra ca. 40 forskellige organisationer deltog.

Et andet konkret co-creation-initiativ handler om it-relateret økonomisk kriminalitet, hvor et af resultaterne været etableringen af et tværfagligt, fortroligt vidensforum mellem gruppen af aktører, som er berørt af kriminalitetsformen:

"It-relateret økonomisk kriminalitet er et godt eksempel på et område, hvor det er helt oplagt, at vi samarbejder med andre for at lykkes. It-kriminalitet er en meget kompleks udfordring, som hele tiden udvikler sig, og det er meget svært at danne sig det fulde billede og sige: Det er lige her, vi skal sætte ind. Derfor giver det god mening at hjælpes ad i fællesskab med nogle, som kan byde ind på andre måder," siger Bethina Louise Røge.

Syv kronologiske faser

Fælles for alle co-creation-initiativerne er, at de tager afsæt i den lokale politikreds' strategiske prioritering af indsatser, hvor man har haft en kompleks udfordring, som det giver mening at løse i samarbejde med andre aktører, som også er berørt af udfordringen.

Konkret har Rigspolitiet udviklet en co-creation-værktøjskasse, som skal hjælpe de enkelte politikredse. Værktøjskassen er lavet på baggrund af konkrete erfaringer fra kredsene selv og indeholder alle de nødvendige redskaber til at opstarte, etablere og drive et co-creation-initiativ.

Værktøjskassens redskaber er i praksis opdelt i de syv kronologisk følgende faser, som et typisk co-creation-initiativ strækker sig over: opstart, kortlægning, analyse, aktørinvolvering, etablering, samskabende udviklingsarbejde og afslutning. Mange eksterne aktører har efterfølgende vist interesse for at bruge den:

Grafik: De syv faser, et co-creation-initiativ typisk spænder over. Hentet fra brugermanualen i Rigspolitiets co-creation-værktøjskasse.

Vigtigt at lytte og forstå

Det har ifølge Bethina Louise Røge været afgørende for co-creationspecialisterne, at ledelsen har valgt det lange seje træk og ansat en specialistfunktion, så metoden kan udvikles 'indefra' i samarbejde med politikredsene:

"Det er vigtigt at udvise ydmyghed i forhold til den organisation, man kommer ind i – og politiet er en meget traditionel organisation. Når man arbejder med en metode som co-creation, er det vigtigt, at det opstår og udvikles indefra. Så det er noget, vi har lavet sammen med dem, der skal bruge det og give værdi i deres hverdag. Det skal være relevant, så det ikke bare er vores idé om, hvordan det hænger sammen," siger hun.

Samtidig er det vigtigt at lytte – særligt til skeptikerne i organisationen, understreger Bethina Louise Røge:

"Når man nu arbejder inden for udviklingsområdet, så er det helt naturligt, at der er skeptiske røster. Og det er godt, for de skal være der. Kvalificeret modspil kan man få en masse godt ud af. Man skal se det som en gave og en mulighed for at forstå den organisation, man er i – og det behov, den skal have opfyldt," siger hun.

Et mere åbent politi

Af vejledningen til Rigspolitiets værktøjskasse fremgår det, at udfordringen skal præciseres på tværs af aktørerne for at sikre, "at alles interesser varetages". For i co-creation er det målet, at alle deltagere i samarbejdet får noget ud af samarbejdet.

Bethina Louise Røge forklarer, at Rigspolitiets co-creation-indsats også skal ses som endnu et element i indsatsen for at blive et endnu mere åbent politi, som er i stand til i stadig højere grad at involvere og samarbejde med civilsamfundet.

Derfor er der i princippet heller ingen grænser for, hvem politiet kan – eller vil – samarbejde med, understreger hun:

"De aktører, som kortlægningen og ananlysen peger på vil være relevante, vil vi altid starte med at opsøge. Hvis de er relevante i forhold til at løse udfordringen, og hvis de vil og kan bidrage, vil vi samarbejde med dem. Og vi er altid åbne for at blive udfordret, så vi får så mange relevante perspektiver som muligt," siger hun.

Fokus på målet

Grundlæggende bruger politiet arbejdet med co-creation til at bekæmpe og forebygge kriminalitet og øge trygheden. Men når udfordringerne, der samarbejdes om, er komplekse, er det efterfølgende resultatbillede det ofte også.

Når aktørerne derudover nogle gange har forskellige målsætninger, kan det være svært at dokumentere den værdi, co-creation-initiativet har skabt. Det er en udfordring, siger Bethina Louise Røge:

"Målbarheden er noget, vi er – og hele tiden har været – meget opmærksomme på. For hvordan rapporterer vi tilbage, at initiativerne har skabt værdi, ikke bare for os, men for de eksterne aktører og for borgerne? Derfor arbejder vi meget med at sætte konkrete mål, hvor det kan lade sig gøre, men stadig være åbne for, at vi opnår mere og andet, end vi kan forudse på forhånd. For der skal være plads til, at ting udvikler sig undervejs. Hvis vi stirrer os for blinde på én målsætning, kan virkeligheden ofte bevæge sig et helt andet sted hen," forklarer co-creationspecialisten.

Demokratisk og jævnbyrdig

Derfor skal man både skal have øjnene på bolden, ud til siderne og frem mod horisonten, tilføjer hun. Til gengæld ender man ofte med løsninger, hvor alle aktører tager ejerskab, og hvor løsningerne derfor i højere grad forankres.

"Det er vigtigt at pointere, at der ikke er nogen, der sidder for bordenden, når vi laver co-creation-initiativer. Godt nok initierer politiet samarbejdet, men vi har ikke magten – det er et åbent udviklingssamarbejde, hvor deltagerne selv og i fællesskab skaber mulighederne. I en flad struktur, der er jævnbyrdig og demokratisk," siger Bethina Louise Røge.

Foto: Det er vigtigt at skabe en flad struktur, der er jævnbyrdig og demokratisk, forklarer co-creationspecialist i Rigspolitiet Bethina Louise Røge.

Nedenfor kan du læse hendes gode råd til andre, der har lyst til at arbejde med co-creation.

Du kan også læse mere om politiets co-creation-indsats her, hvor du også kan finde et link til værktøjskassen >

3 GODE RÅD TIL AT ARBEJDE MED CO-CREATION

1. Lyt grundigt i organisationen – og forklar metoden ordentligt:

Bethina Louise Røge: "Tag altid udgangspunkt i organisationen og den hverdagspraksis, som metoden skal gro og benyttes i. Involver organisationen i metodeudviklingen; opsøg muligheder for at teste ideer og redskaber på forskellige medarbejder- og ledelsesniveauer. Brug altid praksiseksempler når metoden beskrives, så det ikke bliver for teoretisk og fjernt fra virkeligheden."

2. Få identificeret alle de relevante aktører, der kan bidrage:

Bethina Louise Røge: "Tag den nødvendige tid til den helhedsorienterede kortlægning af udfordringen og det grundige analysearbejde for at identificere og kortlægge de helt rigtige samarbejdspartnere. Det er helt okay, at der også er kommercielle interesser i spil."

3. Vær åbne og tålmodige – også når det kommer til resultatet:

Bethina Louise Røge: "Et co-creation-initiativ strækker sig typisk over længere tid, og man skal være åben over for, at der kan ske ændringer undervejs. Det kan være, at ambitionerne vokser, når man opdager potentialet i at kunne arbejde med udfordringen i et fællesskab, som rummer mange forskellige vinkler – eller måske ændrer selve udfordringen sig radikalt undervejs. Det gælder om at arbejde med et dynamisk mål- og resultatbillede, som fungerer på tværs af aktører, og være åbne for 'ringene i vandet', det vil sige den merværdi, der bliver skabt undervejs."