DMI frisætter alle sine data: "Vi sidder på en guldgrube, andre skal have adgang til"

"Fremover har vi to roller: På den ene side skal vi være vejrmyndighed. På den anden side skal vi være datapushere."

Sådan lyder det fra DMI's direktør, Marianne Thyrring.

Mens DMI hidtil har taget betaling for data om vejr, klima og hav, gør myndigheden alle data gratis og tilgængelige i etaper fra 2019-2022.

Læs også: "Der er enorm stort potentiale i at lægge data åbent ud - især sammen med andre"

"Det er en kæmpe transformation og udviklingsopgave. Vi har jo altid tjent penge på at sælge data, men vi har en ambition om, at DMI til stadighed skal levere større samfundsværdi. Og det er en guldgrube, vi sidder på, når det kommer til det råstof, der er vores kæreste eje – nemlig vores data," siger Marianne Thyrring.

Stor efterspørgsel efter data

For at få så mange ideer og input som muligt, udviklede DMI den nye myndighedsrolle sammen med de interessenter, der kunne have glæde af de frie data: Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer og en række private virksomheder var blandt dem, som DMI gik i dialog med.

En analyse foretaget af Deloitte for DMI i 2016 understregede potentialet: De meteorologiske data kan ifølge den betyde effektiviseringer for 135 mio. kr. om året i el-, fjernvarme- og landbrugssektorerne alene.

"Der er en stor efterspørgsel efter de data, en national vejrmyndighed som os kan levere, og de kan skabe vækst og store gevinster. Det er jo data, vi i forvejen indsamler, og som med fordel kan bruges af den private sektor – bl.a. til tilrettelæggelse af produktionen," siger Marianne Thyrring.

Samarbejde og ny forskning

Hun forklarer, at DMI også selv får noget ud af at åbne op for fri benyttelse af vejr-, klima- og havdata:

"Vi får blandt andet nogle helt nye samarbejdsrelationer. Vi kommer til at samarbejde med mange andre slags aktører end dem, vi har samarbejdet med tidligere. Og vi kommer også til at indgå i nogle andre forskningsmæssige sammenhænge, end vi har gjort tidligere, fordi vi nu ikke har den barriere mellem os og omgivelserne, at folk skal betale, hver gang de kigger vores vej," siger Marianne Thyrring.

Foto: DMI valgte at udvikle den nye myndighedsrolle sammen med de interessenter, der kunne have glæde af de frie data. Det har givet mange ideer og input.

I første omgang bliver rå observationsdata om temperatur, nedbør og vind fra DMI's netværk af vejrstationer tilgængelige. Så følger data om vandstand og lyn, og til sidst de bearbejdede data som klimadata, radardata og prognosedata.

Eksemplerne pibler frem

Der er ifølge Marianne Thyrring allerede mange eksempler på virksomheder og andre aktører, der har udvist interesse i at bruge DMI-data. Blandt andet lingerivirksomheden Triumph.

"Så kan man sige: Hvad skal en lingerivirksomhed med vejr- og klimadata? Jo, de kunne godt tænke sig at vide, om de skal planlægge at have uldne undertrøjer eller bikinier på bøjlerne til sommer," siger hun og fortsætter:

"De pibler allerede frem, de eksempler. Og jeg er overbevist om, at der vil komme mange flere. Hele forsyningssektoren og landbrugssektoren er meget interesserede i det her, og det samme er entreprenørbranchen, som også er meget afhængig af vejr og klima i forhold til tilrettelæggelse af aktiviteter. Der er mange brancher, hvor vejr- og klimadata vil være værdifulde at have adgang til."

Kræver ledelsesmæssigt fokus

Det sværeste har ifølge Marianne Thyrring været at få organisationen med. Derfor kræver en transformation som DMI's både ledelse udadtil og indadtil og et enormt ledelsesmæssigt fokus både før, under og efter implementeringen.

"Det kræver, at ledelsen bruger krudt på internt at overbevise organisationen om at turde skifte spor. Fra i årevis at have jagtet kommercielle kunder til at skulle det modsatte. Det at skabe tillid til det strategiskifte – lytte til medarbejderne, få fagfolkenes input osv. – er en enormt vigtig opgave," siger hun.

 

"Samtidig har direktionen haft en kæmpe rolle i forhold til at være ude hos interessenterne, hos alle vores kommende brugere af frie data, for at tale sagen op. For selvom vi syntes, det var en god idé, skulle vi også overbevise ministeren om, at der var efterspørgsel efter det. Så generelt har det her U-turn krævet meget tid og fokus. Der er ikke noget quickfix i det," fortsætter hun.

De bedste til at forstå

Men overordnet hjælper frisættelsen af data til at skærpe DMI's profil, mener Marianne Thyrring. For fra før at have været både vejrkøbmand og vejrmyndighed, har DMI nu to myndighedsroller, forklarer hun:

Foto: Data vil blive leveret til eksterne brugere så snart DMI selv har dem. Det giver erhvervslivet mulighed for at bruge de frie data til innovative produkter og tjenester.

"Vi skal blive endnu dygtigere til at være vejrmyndigheden, så man ikke er i tvivl om, at når noget er vigtigt eller vanskeligt, så er det DMI, man skal lytte til. Og den anden myndighedsopgave er så i virkeligheden at være datapushere. Det betyder også, at vi – ud over at frisætte de mange data – skal være de bedste til at forstå, hvordan man bruger dem. For hvis ikke man kan få indsigt i, hvad de betyder, kan det være vanskeligt at få fornøjelse af dem. Det skal vi hjælpe med," siger Marianne Thyrring.

Hun anbefaler at tænke langsigtet og holde fokus, hvis man selv vil give sig i kast med et lignende projekt:

"Tålmodighed og vedholdenhed. Bliv ved, bliv ved, bliv ved. Vi er meget glade for det. Men der skal nok komme dårlige dage i det her projekt, det er jeg overbevist om," slutter Marianne Thyrring.