Hov, nu fylder hun 60!

COI's centerleder, Pia Gjellerup, fylder 60 år den 22. august. Det markerer vi ved at åbne dørene – endnu mere end til dagligt.

Pia Gjellerup, centerleder COI

Foto: COI åbner dørene mere end til daglig i anledning af centerleder Pia Gjellerup 60 års fødselsdag den 22. august.

COI's centerleder, Pia Gjellerup, fylder 60 år den 22. august.

Det markerer vi ved at åbne dørene – endnu mere end til dagligt – til COI i Vestergade 18 B, København, på selve dagen fra kl. 14.

Samarbejdspartnere, venner og bekendte fra nær og fjern vil være mere end velkomne til at besøge os og til at sige tillykke til Pia. Vi ser frem til at få udvekslet indtryk og planer for det kommende års arbejde med at udvikle den offentlige sektor i Danmark. Vi byder nok på et glas i dagens anledning.

Det er ikke nødvendigt at melde sig til, men det vil være rart med et praj. Send det til [email protected].