Boganmeldelse: Samskabelse af velfærd – muligheder og faldgruber

"Mere samskabelse" var bestillingen fra politikerne i Købehavns Kommunes socialforvaltning, da jeg i sommeren 2014 med min viden om innovation og videndeling havde bevæget mig fra SKAT over i den kommunale verden.

Den bestilling satte gang i en række forskellige initiativer og indsatser, hvor både politikerne selv og embedsværket forsøgte at finde hoved og hale i, hvad 'mere samskabelse' egentlig betød for borgerne og måden, forvaltningen arbejdede på.

Konkret udmøntede det sig faktisk også til ét af de fire principper i kommunens socialstrategi for perioden 2014-18. Under overskriften 'Mere Samskabelse' hedder det sig bl.a., at "samskabelse er en vilje til at finde en fælles løsning på et socialt problem ved at inddrage forskellige ressourcer og kompetencer. At inddrage civilsamfundet og brugerne og arbejde aktivt med samskabelse handler om at øge samarbejdet mellem det offentlige og borgerne. Borgerne skal tænkes som medskabere frem for som modtagere af velfærd."

Blæse til begejstringen

Jeg husker det som en sjov, men også forvirrende og frustrerende tid. Mange, ikke kun i Københavns Kommune, jagtede – og jagter – begejstret samskabelsesdyret som det endelige svar på mange ting. Dele af forskningsverdenen har bidraget til at blæse godt til begejstringen.

Heldigvis har det blæsevejr også ført til skabelsen af ny viden om samskabelse i praksis. For eksempel har Helle Hygum Espersen m.fl. fra VIVE kastet lys over feltet, og fra RUC har bl.a. Annika Agger og Anne Tortzen bidraget med forskning i kommunal samskabelses-praksis. Det var da også de to sidstnævntes review om samskabelse, som dengang i kommunen hjalp mig og andre med at få skabt et overblik over feltet.

Grafik: En af figurerne i den nye bog. Fra kommunen i centrum til opgaven i centrum. 'Samskabelse af velfærd' udkom den 24. januar 2019.

Nu er der endnu mere hjælp at hente. Anne Tortzen har bearbejdet både sin ph.d.-afhandling og et nyere review om værdien af samskabelse til en håndbog: 'Samskabelse af velfærd –muligheder og faldgruber' just udgivet på Hans Reitzels Forlag.

Den er på mange måder et læs værd! Der har to grunde til, hvorfor og hvordan jeg synes bogen er en hjælp – og én ting, jeg kunne ønske mig var mere udfoldet:

1) Kritisk konstruktiv tilgang

Bogen er skrevet ud fra en konstruktiv kritisk tilgang. Og det er dejligt at se, at samskabelsesfeltet er modnet, så vi fortsat kan begejstres over potentialet i samskabelse og nødvendigheden af at afprøve nye former for styring – men samtidig forholde os refleksivt kritisk til, hvordan vi gør det i praksis. Som et fundament for den refleksion byder bogens første del på overblikskapitler over samskabelse. Både den helt grundlæggende begrebsafklaring og et særligt blik på samskabelse som styringsform (kapitel 1-3).

De afsluttende kapitler løfter blikket og inviterer til refleksion over udfordringer og muligheder både principielt/metodisk og i forhold til samskabelse som en løsning på vores velfærdsudfordringer. Det er i de kapitler, to af mine personlige kæpheste bliver foldet ud: Det ofte oversete/ikke italesatte magt- og demokratiperspektiv samt fokus på værdien af samskabelse.

Foto: 'Mere Samskabelse' var et af fire principper i Københavns Kommunes socialstrategi for perioden 2014-2018.

For det første stiller forfatteren skarpt på, at samskabelse i skarp kontrast til, hvad der er alles intentioner, indebærer en risiko for at forstærke samfundsmæssige uligheder mellem ressourcestærke og mindre ressourcestærke borgere. Tilsvarende fremlægges forskningsresultater, der viser, at forventningerne til, at samskabelse styrker demokratiet, er svære at finde i virkelighedens samskabelses-praksis. Og forfatteren nuancerer de magtperspektiver, jeg synes har været fraværende i samskabelses-begejstringen.

For det andet er det helt kapitel dedikeret til spørgsmålet om, hvordan målinger og dokumentation af værdien af samskabelse kan gribes an. Hvis vi seriøst mener, at samskabelse kan bidrage til at løse de samfundsmæssige velfærdsudfordringer, er vi nødt til at blive meget bedre til at dokumentere hvilken værdi, samskabelse faktisk giver – eller ikke giver. Her spiller den politiske og administrative ledelse en ikke ubetydelig rolle. Hvis bestillingen er 'mere samskabelse', kræver det en indsats fra embedsværk og politikere at nå derfra og til nogle klare mål for samskabelses-indsatserne.

2) Ledelsesfokus og gode ledelsesgreb

Samskabelsestilgangen indebærer nye samarbejdsformer og rykker ved magtdimensionerne. Når et klassisk weberiansk bureakrati indgår i nye samarbejdsrelationer med borgere og andre aktører, kræver det også 'noget andet' af lederne. Også her kastes der lys på elementer, som vi har overset i samskabelses-begejstringen.

På baggrund af en introduktion til forskellig ledelsesteori præsenteres for eksempel syv ledelsesgreb, som er særligt vigtige i samskabelsesprocesser. Der graves også dybt i praksis for at konkretisere de ledelsesudfordringer, som ledere i praksis står i.

3) Forbedringspotentiale: handlingsanvisninger

Gennem hele bogen suppleres teksten med læse- og overbliksvenlige 'faktabokse', konkrete eksempler og handlingsbud i et ellers komplekst felt. Her savner jeg, at forfatteren med sit stærke fundament i teori og praksis kunne gå et skridt længere.

Kapitel to afsluttes med en række refleksionsspørgsmål, som med fordel kunne være fremhævet endnu tydeligere som værktøj til dialog og afklaring i de offentlige organisationer. Og jeg savner flere af den slags hjælpespørgsmål og dialoger. Forfatteren giver for eksempel anvisninger til medarbejdere, der får et ansvar for et samskabelses-initiativ, til at lede opad ved at "spille bolden tilbage til den øverste administrative og politiske ledelse, afklare forventninger og stille de 'besværlige' spørgsmål og derved opnå en intern afklaring af paratheden til at samskabe". Og til ikke at acceptere, at man som medarbejder skal levere et samskabelses-forløb, men "insistere på en dialog tidligt i forløbet for at afklare graden af risikovillighed hos ledelsen, samt hvilket mandat og hvilke rammer samskabelsen skal foregå indenfor".

Grafik: I bogen præsenteres for eksempel syv ledelsesgreb, som er særligt vigtige i samskabelsesprocesser.

Med mine erfaringer må jeg sige, at det er nemmere sagt end gjort. Og en stor opgave at pålægge medarbejderne. Der suppleres med refleksionsspørgsmål i en boks, men jeg savner, at forfatteren med sin store teoretiske og praktiske viden går skridtet længere og giver bud på hvordan de individuelle reflekssionsspørgsmål forankres i en organisation. Når politikerne bestiller "mere samskabelse", kan vi ikke lade opgaven med at afklare, hvad det indebærer hvilke på den enkelte medarbejders skuldre og give dem tips om, hvordan de kan lede opad.

Bidrager med viden og diskussionsoplæg

"Kun ved at 'tage' magien ud af samskabelse og se nøgternt på de muligheder og faldgruber, der er forbundet med at udfolde samskabelse i praksis, kan vi blive bedre til at udfolde ambitionen," afslutter Anne Tortzen bogen. Herfra skal lyde et hørt! Og tak for at bidrage med viden og diskussionsoplæg til udfoldelsen af den ambition. Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside her >

Læs også: Samskabelse som innovationstilgang >