Innovationsstafetten: "Der skal være rum til at prøve ting af og til at fejle"

Johannes Lundsfryd Jensen er borgmester i Middelfart Kommune og forfatter til bogen 'Rodskud'. Han er den næste deltager i COI's Innovationsstafet.

Johannes Lundsfryd Jensen

Foto: Johannes Lundsfryd Jensen har arbejdet i spændingsfeltet mellem innovation, kompetenceudvikling, politik, kultur og ledelse i 20 år.

Velkommen til COI's Innovationsstafet!

Innovationsstafetten er et format udviklet for at få et indblik i hverdagen for de mange mennesker, der arbejder med innovation i den offentlige sektor. Hver deltager bliver stillet en række spørgsmål og sender herefter selv stafetten videre.

Denne gang har vi talt med Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune for Socialdemokratiet og forfatter til bl.a. bogen 'Rodskud' sammen med Vibe Klarup og Jacob Bundsgaard. Bogen udkom på Gyldendal i 2017.

Johannes har arbejdet professionelt i spændingsfeltet mellem innovation, kompetenceudvikling, politik, kultur og ledelse i 20 år. Blandet andet med innovation og udvikling i offentlige og private organisationer, kompetence- og erhvervsudvikling lokalt, regionalt, nationalt og internationalt og med ledelse af politiske organisationer. Indtil august 2017 rådgav han organisationer i strategisk innovation.

Johannes Lundsfryd Jensen har været borgmester i Middelfart Kommune siden september 2017.

Johannes Lundsfryd Jensen, hvorfor arbejder du med offentlig innovation?

Vi har endnu ikke udviklet de gode løsninger, når handler om klima, integration, social arv, sundhed og mange andre komplekse samfundsproblemer. Derfor er der stort behov for at udvikle nye løsninger og efterfølgende dele vores erfaringer. Vi fejler som samfund, hvis vi fortsætter med at bruge Finansministeriets styringsmodel, hvor svaret udvikles centralt, og derefter skal implementeres lokalt. Vi har behov for at vende processen på hovedet og i stedet begynde udviklingen mellem helt konkrete virksomheder, foreninger, borgere, fagpersoner og politikere.

Hvordan arbejder du i praksis med offentlig innovation?

Det allervigtigste paramter i innovation er viljen til at opnå noget. Hvis man har viljen, skal man nok finde veje til at lykkes. Her har vi politikere noget at tilbyde – for vi er valgt, fordi vi brænder for hele tiden at gøre vores samfund bedre. Der er min opgave at kunne bringe det i spil – både i forhold til selv at være nysgerrig, sætte folk sammen, opsøge viden og træffe beslutninger. Forhåbentlig er den værdiledelse, vi udøver, også med til at inspirere nogle af medarbejderne og de organisationer, vi samarbejder med, til at sige: Okay, det kan vi faktisk godt se, lad os prøve at se, hvad der sker, hvis vi går den vej.

Luftfoto - Kulturøen

Foto: Middelfart Kommune har ca. 38.000 indbyggere og satser bl.a. på grøn vækst. Her ses KulturØen i Middelbart, der er hjemsted for bl.a. biograf og bibliotek.

Derudover er det vigtigt, at jeg som borgmester og vi som byråd er med til at sætte rammerne for en god samarbejdskultur, så vi får skabt tillid til at lave processer, der fungerer. Der skal være rum til at prøve ting af, man ellers ikke ville få prøvet, til at fejle og til at få undersøgt ideer, selvom man ikke er helt afklaret om, hvorvidt det er den rigtige vej at gå. Der tror jeg, at en stærk samarbejdskultur skaber et trygt rum, som er afgørende – og som vi politikere især har ansvaret for at skabe.

Hvad er det spændende ved at arbejde med innovation i den offentlige sektor?

At der bliver tættere sammenhæng mellem retning og resultater. Politikere skal have fingrene i bolledejen. Politik er ikke kun strategier, men også konkrete handlinger. Samarbejdet med mange andre aktører åbner for nye perspektiver og muligheder, og det beriger den politiske proces. Helt konkret ved, at der kommer nye og andre perspektiver ind.

Eksempelvis har vi en indsats, der handler om bæredygtig byudvikling. Her har vi nedsat en styregruppe, hvor vi har udbudt nogle af pladserne til borgere, der vil være med til at arbejde med bæredygtig byudvikling. Det bringer nogle helt andre perspektiver ind til bordet. Hvis man har en stærk politisk eller administrativ kultur, så risikerer vi at lukke os om os selv. Vi skal blive bedre til at perforere væggene imellem kulturer og sige ’okay, man kan faktisk også se sådan på det’, og lige blive udfordret på de grundlæggende antagelser. Det er enormt vigtigt og afgørende for at skabe nye og bedre løsninger.

Hvorfor er det vigtigt – hvilket mål ser du innovation som midlet til?

Jeg bruger innovation til at bidrage til et bedre samfund. For mig er det vigtigt at stræbe efter at gøre vores samfund mere retfærdigt. Både et mere økonomisk retfærdigt samfund, et mere demokratisk retfærdigt samfund, et mere retfærdigt samfund, når det handler om solidariteten mellem generationer, i forhold til klima og så videre.

Johannes Lundsfryd Jensen

Foto: Johannes Lundsfryd Jensen mener, at politikere skal have fingrene i bolledejen. "Politik er ikke kun strategier, men også konkrete handlinger," siger han.

Det er derfor, vi arbejder i den offentlige sektor, og det er derfor, vi er politikere – dybest set handler det om et større fælles gode, som ultimativt er, at flere mennesker lykkes i livet. Så kan man have forskellige strategier for, hvordan man kommer derhen – derfor har man bl.a. forskellige politiske partier – men helt grundlæggende tænker jeg, at retfærdighed og lykke er fælles mål.

Hvilket projekt eller ny løsning, som du har været med til at skabe, er du mest stolt af?

Jeg satte i 2010 et arbejde i gang med henblik på at etablere Naturpark Lillebælt. Et innovationsprojekt i sig selv, som derudover også er en fremragende ramme for nye innovationer i fremtiden. Det var derfor med en vis portion stolthed, at jeg for et år siden sammen med borgmestrene fra Fredericia og Kolding kunne kaste en indgraveret sten midt i Lillebælt som symbol på naturparkens dåbsattest.

Hvilken fejl har du lært mest af?

Jeg har lært, at modstanden bliver for stærk, hvis jeg maser for hårdt på. Som politiker er det virkelig dilemmafyldt. Jeg bliver valgt af vælgerne og har et stærkt og legitimt mandat i ryggen, for flertallet af borgerne vil have en given retning. Samtidig kan jeg ikke nødvendigvis gennemføre alle mine idéer – i hvert fald ikke uden grundige processer, der skaber følgeskab fra dem, der skal udleve idéerne. Det repræsentative demokrati er også på det felt udfordret.

Hvis du skulle arbejde på at udvikle en konkret innovation i morgen, hvad skulle det så være?

Brugen af robotter og kunstig intelligens i administrationen for at skabe hurtigere, mere korrekt og billigere sagsbehandling. Jeg tænker, at der her ligger et kæmpe stort potentiale. Både i forhold til det, der handler om mere korrekt sagsbehandling, som er til glæde og gavn for borgerne. Men sådan set også i forhold til effektiviteten, så man kan frigive ressourcer til nogle af de lidt sjovere ting.

Er der en person eller en situation, der har været afgørende for innovationsindsatsen i jeres organisation?

Vi har mange dygtige medarbejdere. Både på rådhuset og i institutionerne. Opdelingen af kolde og varme hænder er helt forkert – også når det handler om innovation. Jeg køber ikke den udskamning, der nærmest finder sted i den offentlige debat af 'kolde hænder', der ikke er direkte ude i driften. Virkeligheden er, at det er en kæmpe hjælp, og der er en gensidig afhængighed. Og det samspil, der er mellem udvikling og drift, er helt afgørende for innovationen. Det er vigtigt at have det tæt sammen, og der er brug for alle. De bedste er dem, der både har en dyb faglighed og samtidig evner at tænke i helheder.

Bæredygtigt Byggeri

Foto: Rådhuset i Middelfart Kommune er Danmarks mest bæredygtige rådhus. Det stod færdigt i august 2017.

Hvem eller hvad er din største modstander?

Den statslige styringsfilosofi. Her er logikken, at sandheden og den rette metode er opfundet. Kommuner, regioner og institutioner skal nu blot sikre implementering. Et godt eksempel er beskæftigelseslovgivningen, der i detaljer angiver, hvem der skal gøre hvad og hvornår. Det levner meget lidt plads til, at medarbejdere kan bringe deres faglighed i spil for sammen med borgere, virksomheder og det øvrige civilsamfund at sikre de bedste løsninger.

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation?

Kommunerne har de største potentialer til at være omdrejningspunktet for innovation. Her er den tætteste kontakt til borgere, virksomheder, foreninger og videnmiljøer. Samtidig er det lokalt, at der er størst pres for at finde virkelige løsninger på virkelige problemer – her kan aben ikke sendes videre. Hvor klimaforandringer for eksempel på nationalt og internationalt niveau er strategier og målsætninger, som andre skal levere på, er det hos mig nogle borgere, der får oversvømmet deres kældre og der huse, og landmænd, der har vandlidende marker. Det er nogle meget virkelige problemer, som ikke bare kan sendes videre. Det her er sidste instans. Vi bliver nødt til at løse det – og det er en reel og stor udfordring.

Hvem vil du give stafetten videre til?

Jeg vil give stafetten videre til Lene Lawaetz fra Spinderihallerne. Hun er blandt Danmarks dygtigste, når det handler om at skabe innovation i krydsfeltet mellem offentlige og private virksomheder.