Ph.d.-artikel: Offentlig innovation er som en humblebi
COI's ph.d.-stipendiat Ditte Thøgersen præsenterede torsdag sin første artikel til en konference om offentlig innovation i Milano. Den handler om de rationaler, der driver innovationsprojekter i det offentlige.
Foto: I august startede Ditte Thøgersen som ph.d.-stipendiat hos COI og CBS. Hun skal de næste tre år arbejde på et ph.d.-projekt om offentlig innovation.
Offentlig innovation er som en humlebi. Det er et felt drevet af så mange forskelligrettede rationaler, at det ikke burde kunne lade sig gøre at få så mange projekter til at flyve.
Det er en af pointerne i et nyt conference paper, som COI's ph.d.-stipendiat Ditte Thøgersen i sidste uge præsenterede på den årlige PUBSIC-konference om offentlig innovation i Milano.
Artiklen er den første af en række artikler, Ditte Thøgersen producerer i forbindelse med sit ph.d.-projekt 'offentlig innovation og værdiskabelse', som er samfinansieret af Center for Offentlig Innovation og Copenhagen Business School (CBS).
Læs også: Mød COI's nye kollega, der skal forske i offentlig innovation
Mange forskellige hensyn
Det gør op med myten om, at der typisk er et enkelt rationale bag en innovationsproces i den offentlige sektor, forklarer Ditte Thøgersen:
"Der er en udbredt fortælling om, at der typisk er et meget specifikt rationale bag enhver innovationsproces i den offentlige sektor: Vi gør det her for at effektivisere, vi gør det for at øge kvaliteten, vi gør det for at opnå noget bestemt. Men det interessante er, at langt de fleste innovationsprocesser – i alt tre ud af fire tilfælde – faktisk er ledet af flere og ofte forskelligrettede rationaler," siger hun.
Foto: Ditte Thøgersen præsenterede torsdag den nye artikel foran en bred international kreds af forskere beskæftiget med offentlig innovation.
Det betyder ifølge Ditte Thøgersen, at ledere i den offentlige sektor har en lang række forskellige hensyn at tage højde for: Nogle interesser, der er optaget af økonomi, andre interesser, der er optaget af kvalitet, medarbejderne, som udtrykker organisationens værdier, borger- og demokratiske interesser – for at nævne nogle få.
"Der er rigtig mange hensyn, som ledere i den offentlige sektor skal navigere mellem i de enkelte innovationsprojekter. Og det kræver dygtighed – derfor sammenligningen med humlebien: Teorien siger, at der egentlig er en grænse for, hvor mange rationaler, man kan rumme som individ og som organisation. Men vores kortlægning viser, at det er ganske udbredt at lade sig lede af mange rationaler, som tilmed burde være modsatrettede. Det kan man kun lade sig beundre af," siger Ditte Thøgersen.
Økonomisk pres giver effektivitet
Den nye artikel bygger på analyser af tal fra COI's Innovationsbarometer og viser blandt andet, at det stærkeste og mest hyppige enkeltstående rationale bag innovationsprocesser i det offentlige er rent fagligt: ønsket om øget kvalitet.
Artiklen går også i dybden med den betydning, forskellige roller og betingelser har for værdiskabelsen af innovation, og viser blandt andet, at innovationer fremmet af politikere i højere grad fører til øget borgerinddragelse.
Blandt andre fund er, at offentlige innovationer igangsat af økonomisk pres oftere skaber højere effektivitet end innovationer, som ikke er igangsat på grund af økonomisk pres – til gengæld er de væsentligt dårligere til at skabe øget kvalitet og medarbejdertilfredshed.
Tallene viser også, at organisationens størrelse ikke har nogen effekt på sandsynligheden for, at en innovation skaber højere effektivitet – men innovationer skabt i større organisationer skaber oftere højere kvalitet.
Gode indspark og inspiration
"Vi har undersøgt politikernes rolle, medarbejdernes rolle, økonomisk pres, et hav af forskellige betingelser, som vi har krydset med værdiskabelsen af innovation som udtryk for de bagvedliggende rationaler. På den måde kan vi måle, hvad der har stærkest indflydelse på værdiskabelsen. Det er jo interessant, hvis man har et specifikt mål med sin innovation: For hvad er det for nogle værktøjer, jeg kan skrue på, og hvilke udfordringer skal jeg være særlig opmærksom på?" siger Ditte Thøgersen.
Foto: Konferencen blev afholdt på Bocconi University i Milano. Det er fjerde gang, at konferencen om Innovation in Public Services and Public Policy bliver afholdt.
Hun præsenterede artiklens fund i Milano foran en bred international kreds af forskere beskæftiget med offentlig innovation:
"Jeg havde glædet mig rigtig meget til at komme ned at se, hvad der optog dem, hvad der vakte genklang, hvad de synes svaghederne er, og hvilke perspektiver der måske kan skrives frem eller styrkes. Der var rigtig mange spørgsmål, så det var dejligt – jeg har fået en masse gode indspark og inspiration, som jeg tager med mig med hjem. Derudover var det interessant at høre om, hvordan innovationsprocesser i andre lande har vidt forskellige vilkår, og om de forskellige greb, der er," siger hun.
Må gå dybere ned for at forstå
Ditte Thøgersen forklarer, at det overblik, den kvantitative undersøgelse har skabt, nu skal bruges som trædesten for dybere, interview- og observationsbaserede studier af fænomenerne:
"For som med så meget forskning rejser det her lige så mange spørgsmål, som det besvarer. Man bliver nysgerrig på nogle af opdagelserne og undrer sig over, hvorfor det hænger sådan sammen. Derfor må vi gå dybere ned og tale med nogle mennesker, der er berørt af den her virkelighed, så vi kan øge vores forståelse. Så det er næste skridt: en kvalitativ og mere dybdegående undersøgelse af nogle af de fænomener," siger hun.
Nu skal hun revidere artiklen med henblik på udgivelse i et videnskabeligt tidsskrift:
"Og så skal jeg fortsætte min interviewrunde rundt i Danmark. Jeg har allerede været forskellige steder på Sjælland og i Jylland, og jeg glæder mig til at komme endnu videre rundt for at tale med nogle af de ledere, der er med til at drive innovationsprocesserne – indtil videre har jeg haft samtaler med nogle virkelig reflekterede, engagerede ledere, som har et stort drive i forhold til den innovative dagsorden. Det er meget interessant," siger Ditte Thøgersen.