Det er vigtigt at implementere – her er hvorfor

Implementering bliver der talt meget om.

Men når det gælder innovation, er det (stadig) noget, der er for lidt fokus på. For når et projekt slutter, slutter både opmærksomheden og ressourcerne ofte også:

"En innovation, der ikke kommer ind at bo i driften, skaber ikke nogen værdi. Og så er der altså kun tale om et forsøg på innovation – ikke ægte innovation. Så er det et stykke arbejde, det har været sjovt at tale om, men som ikke har gjort nogen reel forskel," siger Pia Gjellerup, centerleder i COI.

Et skrækkeligt ord

Centerlederen forklarer, at der ofte er mest fokus på processen med at skabe, når man arbejder med nye løsninger. Men får man ikke løsningen implementeret ordentligt, får man ikke forløst det fulde potentiale:

"Det er jo egentlig et kedeligt ord, implementering. I Norge kalder man dét at lægge vægt på implementering at have 'gennemføringskraft'. Det synes jeg er meget bedre. Det matcher bedre, at det er opgave, man skal bruge kræfter på," siger Pia Gjellerup og fortsætter:

"At gennemføre sin innovationsproces, så løsningen kommer i almindelig drift, er afgørende. Der er alt for mange innovationer, der godt nok bliver til noget, men som slet ikke får det gennemslag, som de kunne have fået, hvis de blev ført ud i livet i fuld skala i egen organisation. Det er fordi, der ikke bliver investeret i at få de medarbejdere, der skal arbejde på en ny måde, gjort klar til at arbejde med innovationen og til at lægge deres arbejdsopgaver om."

"Det er jo egentlig et kedeligt ord, implementering. I Norge kalder man dét at lægge vægt på implementering at have 'gennemføringskraft'. Det synes jeg er meget bedre."

3 faldgruber ved implementering

Der er ifølge centerleder Pia Gjellerup især tre faldgruber, der gør, at implementering bliver en underprioriteret del af innovationsindsatsen:

1→ Projektsyge – for meget fokus på projekter

Mange innovationsindsatser starter og slutter som projekter. De kommer aldrig videre, fordi opmærksomheden og ressourcerne slutter, når projektet lukker.

Foto: Mange innovationsindsatser kommer aldrig videre, fordi opmærksomheden og ressourcerne slutter, når projektet lukker, forklarer centerleder i COI Pia Gjellerup.

"Når man lægger noget om, som man gør med innovation, og bryder med det, man plejer, vil man gerne have helt styr på det. Og så skaber man et projekt og siger: Nu begynder vi her – med en god business case, og så knytter vi nogle bestemte mennesker til det og har nogle bestemte afrapporteringer, og når der så er gået et bestemt antal måneder eller år, så er vi færdige med projektet," siger Pia Gjellerup.

"Meget ofte bliver det sådan, at man leverer en løsning, der ser ud som noget, som virkelig kan virke. Man har måske endda lavet en test, så man kan vise, at det er en bedre løsning end den, man havde. Så er man glad, nogle gange holder man sågar en afslutningskonference, hvor man i øvrigt sjældent genbesøger sin business case, og så er projektet slut," fortsætter hun.

Ofte er der ikke tænkt i vejledning eller lagt en ordentlig plan for, hvordan den nye løsning bliver implementeret og taget i brug i hele organisationen:

"Og det betyder, at mange innovationer ikke bliver til det, der var projektets afsluttende fanfare: 'Her har vi et projekt, der har disse perspektiver og disse potentialer.' De bliver bare ikke realiseret fuldt ud, hvilket både betyder, at værdien ikke bliver indfriet, og at der kan komme en enorm skuffelse blandt medarbejderne. For næste gang nogen kommer og vil noget nyt, så sidder de og tænker: Ja, men sidst lovede I guld og grønne skove, og hvad blev det til?" siger Pia Gjellerup og forklarer, at det ikke kun hindrer, at vi får det fulde udbytte af den innovationsindsats:

"Vi får også svækket den almindelige innovationskapacitet hos medarbejderne, fordi de bliver trætte af at få viftet med en masse skilte foran sig om alt muligt, som bare viser sig ikke rigtig at blive til noget."

2→ Opmærksomhedssyge – for meget fokus på det nye og spændende

Samtidig er der i topledelsen og blandt politikerne ofte fokus på det nye og spændende, som der er ekstern interesse for, frem for det, der er talt om længe, og som nu blot skal virke i driften:

"Den topledelse og de politikere, som ofte efterspørger, at deres organisationer leverer dygtigt innovativt arbejde, er typisk meget optagede af at få præsenteret noget, der er nyt og spændende. Og hvornår er noget nyt og spændende? Det er det typisk i to situationer," siger Pia Gjellerup og fortsætter:

"Den ene er der, hvor man kan sige: 'Det her har vi fundet på, det her vil vi gerne gøre'. Det er tidligt i processen, inden man er gået i gang med at færdigudvikle løsningen. Den anden situation er der, hvor man kan sige: 'Nu er det færdigt, nu er det testet af på de første – og det virker'. Det er også en nyhed."

"Den topledelse og de politikere, som ofte efterspørger, at deres organisationer leverer dygtigt innovativt arbejde, er typisk meget optagede af at få præsenteret noget, der er nyt og spændende."

Men det er først dér, det store arbejde med at udbrede løsningen i organisationen går i gang. Der er ikke mange nyheder i at fortælle, at nu virker det lidt flere steder, nu virker det i øvrigt lidt hurtigere, end det gjorde i begyndelsen, mener centerlederen:

Grafik: COI definerer offentlig innovation som at gøre noget nyt i den offentlige sektor, som skaber værdi. For at skabe værdi skal en innovation være implementeret.

"Det er en af de vanskeligheder, der er ved at være leder af innovationsaktivitet. Man skal holde fokus på det og være interesseret i det på et tidspunkt, hvor nyhedsinteressen ude fra toner ned. Man sidder lidt alene med det på et tidspunkt, hvor andre synes, det bliver lidt kedeligt," siger hun og fortsætter:

"Det er lidt lige som, når man bygger et hus. Først er der grundstenen, så rejsegildet og til sidst fejres, at huset er ’lukket’. Derfra er der et kæmpe arbejde, før huset er indflytningsklart, og det er jo først dér, huset får værdi. Men så meget desto mere vigtigt er det, at man holder stand og holder ved. For det er ikke i det nye og spændende, at den reelle værdi hentes. Guldet kommer i dagligdagen."

3→ Ensomhed – den interesserede gruppe er væk

Sidste faldgrube handler om den eller de medarbejdere, som rent faktisk skal bruge innovationen. De mennesker, man har samlet om det målrettede innovationsarbejde, og som har været med på ideen og spillet ind til processen, er tit sendt i andre retninger, når arbejdet med at implementere går i gang:

"Den ansvarlige for innovationsarbejdet er i den situation alene som bærer af innovationen – man har ikke sin interesserede og indsigtsfulde gruppe omkring sig," siger Pia Gjellerup og fortsætter:

"Samtidig ved man godt, at det er lidt som at komme til eksamen. Man er stillet over for nogen, der siger: 'Jamen, hvorfor er det nu egentlig en god idé?'. Det er faktisk værre end at være foran en eksaminator og en censor. For man står over for en gruppe medarbejdere, der med fagligheden i hånden siger: 'Nu kommer du og vil lave alt om. Men det er altså et arbejde, vi har lavet i en del år, og det har vi ret godt greb om'."

Pia Gjellerup forklarer, at det gruppedrive, som ofte findes i skabelsesprocessen, sjældent videreføres i implementeringsprocessen. Man har sendt de kræfter hjem, som faktisk kan hjælpe innovationen det sidste, vigtige stykke vej i mål:

Foto: Det gruppedrive, som ofte findes i skabelsesprocessen, videreføres sjældent i implementeringsprocessen, mener centerleder Pia Gjellerup.

"Man skal lade være med at sende dem, der har udviklet en innovation – og har været med i en korrektions- og fejretningsproces – til andre opgaver, når det ser ud til at virke. For de er netop vant til at se: 'Nå ja, det der kan godt blive bedre. Det er også rigtigt, at hvis det skal virke på den måde, må vi hellere rette til her'. Den type proces bliver der også brug for, når medarbejderne skal til at tage den nye løsning i brug," siger centerlederen.

Tænk ind fra begyndelsen

Pia Gjellerup understreger, at alle tre faldgruber kredser om samme problematik: At det nye og spændende i at skabe overskygger det 'kedelige' arbejde, der er forbundet med at implementere den.

Ikke desto mindre opfordrer hun til, at man fra begyndelsen tænker implementering ind i projektet:

"Implementering er vigtigt at få fokus på, så det rummes inde i projektet. Et projekt er ikke færdigt, før man holder op med at tale om det som et projekt," siger Pia Gjellerup.

Positivt at vi diskuterer

Hun glæder sig over, at vi er nået så langt, at debatten om implementering fylder så meget, som den gør:

"Skrækkeligt ord eller ej, så er det noget, der bliver talt meget om. Og det siger faktisk meget om modenheden. For det er i virkeligheden meget positivt, at vi nu blandt innovationsaktører er kommet til at diskutere denne sidste store hurdle: Hvordan får man ikke bare realiseret en værdi, hvordan får man realiseret det fulde potentiale?" siger Pia Gjellerup og fortsætter:

Foto: Implementering var også på dagsordenen, da medlemmer af COI's innovationschefnetværk gav 7 bud på offentlige innovationsledelse i 2017.

"Når det er lidt glædeligt, er det fordi, at vi så samtidig endegyldigt er forbi de første etaper: At innovation er nødvendigt, hvis vi skal løse nogle af de store udfordringer, samfundet står med. At vi skal finde ud af, hvordan man organiserer det, hvordan man betaler det, hvordan ledelsen er involveret – alt det, der handler om, at innovation er en disciplin, man kan blive dygtigere til. Og som vi er blevet dygtigere til."

Første step er opmærksomhed

Vi er også nået langt med samarbejde på tværs – COI's Innovationsbarometer viser, at fire ud af fem offentlige innovationer er skabt i samarbejde med en eller flere eksterne samarbejdspartnere.

"Der er en række trin i innovationsarbejdet, som vi er begyndt at have rigtig godt greb om i den offentlige sektor. I begyndelsen talte man ikke om implementering. Der handlede det om at skabe, om at involvere nogen. Men nu støder man på spørgsmålet: Hvordan får vi det implementeret? Nu bliver det i højere grad også at forløse det fulde potentiale, at blive dygtigere til at få det fulde udbytte – og i familie med det at blive bedre til at sprede innovationerne," siger Pia Gjellerup.

Derfor er hun fortrøstningsfuld overfor, at flere vil prioritere implementering højere:

"Vi ved, at første skridt i at løse et problem er at blive opmærksom på det. Vi er kommet mange skridt ad innovationsvejen – og det er nødvendigt," siger centerlederen.