4 ting vi tog med fra Folkemødet – og én ting, vi savnede

For knap to uger siden lukkede og slukkede årets Folkemøde.

COI var en del af mødet for sjette år i træk. Og for sjette år i træk deltog vi i spændende debatter og arrangementer – denne gang blandt andet om ledelse af innovation og om innovative løsninger i frikommunerne.

Sidste år skrev vi om de fem ting, vi lærte på Folkemødet. Det gør vi igen. For Folkemødet giver altid anledning til tanker og refleksioner, som er gode at dele med andre. Her er de fire vigtigste ting, COI tog med sig fra Bornholm i år – og én ting, vi savnede:

1. Verdensmål og klimadebat - og deres dilemmaer

FN's Verdensmål havde en særlig plads på årets Folkemøde. Lige så havde klima. Mødet gav aktører anledning til at se hinanden i øjnene og tale sig mere præcist ind på, hvem der bør gøre hvad, hvornår og hvordan. Denne snak tog COI også del i. Spørgsmålet om det tværoffentlige samarbejde er helt afgørende i klimadebatten og i ønsket om at leve op til Paris-aftalen. Kommunernes arbejde med klimapolitik og det grønne område har mange parallelle aspekter, fx arbejdes der flere steder med den mere cirkulære omstilling, med grønne offentlige indkøb og med en klimavenlig transportsektor. Nogle kommuner ønsker frirum til at prioritere egne mål og planer og lægge budgetter derefter, mens andre kommuner er fortalere for, at nationale bidrag i form af regulering og rammesætning kan være en hjælpende hånd til at effektivisere processerne. I debatten om Verdensmålene var der bl.a. fokus på, hvilket mulighedsrum den digitale tidsalder skaber, og hvordan vi håndterer dilemmaet mellem gevinsterne ved digitale strategier og de samtidige udfordringer, den skaber for fx gennemsigtighed. Et andet dilemma bliver at skabe fælles markeder i Danmark og Europa, så vi sikrer, at de gode løsninger kan blive udnyttet – et dilemma, som også den offentlige innovation må tage højde for.

Foto – fra venstre: innovationskonsulent Charlotte Niss, analysechef Ole Bech Lykkebo, centerleder Pia Gjellerup og innovationskonsulent Julie Munk.

2. Relationer og småskala – veje til at lykkes med partnerskaber 

"Vi fandt ud af, at der eksisterer 33 projekter om sundhed på Lolland-Falster. Det er spild af samlet viden." Sådan lød det i en debat om, hvordan projektsamfundet til tider – men heldigvis ikke altid – kan have den negative effekt, at der er for mange parallelle forløb, hvor der ikke deles viden på tværs. Gentagne gange blev det under Folkemødet fremhævet, at vi lykkes bedst, når vi starter småt, og når vi sikrer et samarbejde med andre som fundament. Relationer skaber inspiration og vækker tillid, og tillid er essensen i en god innovationskultur. Det ved vi også i COI. Men vi ved også, at det ofte er vanskeligt at skabe den nødvendige tid og finde den rigtige metode til at få spredt den succesfulde innovation. Partnerskaber muliggør en tværfaglig tilgang. Det kan man ikke altid sikre, med mindre man løfter i fælles flok. Derfor er det vigtigt. Debatten om partnerskaber og samarbejde fyldte meget. Og hurra for det. For nyt skabt sammen med andre bliver ofte bedre.

3. Teknologien er her – men hvilken rolle skal den spille?

Under Folkemødet var der meget fokus på teknologi i sundhedsvæsenet. Og ikke fokus på, at teknologien kommer, men at den er her. Der var stor interesse for at udforske de muligheder, teknologierne giver, men måske manglende fokus på, hvilke problemer teknologien skal løse ud over manglen på ressourcer i fremtiden. Et indspark i denne diskussion blev fremhævet flere gange, nemlig at teknologien ikke kan og skal blive en erstatning for det menneskelige. "Teknologien er god til at forklare, men ikke til at forstå," som det blev sagt. Teknologi stod generelt højt på dagsordenen til Folkemødet. Hvad enten det handlede om dataetik, ulighed eller udbredelse. Der blev talt kunstig intelligens, dilemmaer og digitale kompetencer. Interessen i de nye teknologiers muligheder er stor – også for, at de allerede bruges med succes. Og det er glædeligt at se, at debatten igen i år er præget af stor modenhed og gode refleksioner. Men vi skal huske at holde øjet på bolden – det er udfordringerne, der skal styre udviklingen, og ikke omvendt.

4. Det er sjovt at være lille – og finde mange døre

Rekordmange besøgte (igen) Folkemødet – og COI mødte mange nye, spændende mennesker, som vi kommer til at samarbejde med. Det gik vi sådan set også målrettet efter. Når vi deltager i de arrangementer, vi har konkret faglig interesse i, er der selvfølgelig ofte ligesindede til stede. Det er en uformel og ret effektiv måde at møde nye samarbejdspartnere, som man enten ikke selv havde tænkt på endnu – eller som det almindeligvis tager tid at få et møde i stand med. Det gælder måske for mange folkemødedeltagere, men det er særligt vigtigt for os i COI. Vi er en lille spiller, der altid skal levere i større sammenhænge og gennem andre. Vi har jo ikke driftsopgaver i forhold til konkrete borgere. Så for at skabe værdi, løser vi alle opgaver i samarbejde med andre, der kan skabe synergi og større gennemslag sammen med os. Heldigvis løber vi ofte åbne døre ind, uanset hvornår på året, vi foreslår nogen at samarbejde. Men derfor er det jo alligevel en fordel på tre dage at finde en masse døre på én gang.

Foto: Rekordmange besøgte igen Folkemødet. Og COI mødte mange nye, spændende mennesker, som vi kommer til at samarbejde med.

5. Malurten i bægeret: store munde, små ører

Og til sidst det vi savner: Folkemødet er fyldt med meget engagerede, talelystne mennesker. Og med arrangører, der putter mange spændende mennesker ind i hvert programpunkt. Det er som om, et helt års heldagskonferencer koges ned til timearrangementer på stribe gennem 3-4 dage. Der er kamp om opmærksomheden, og derfor vil arrangørerne gerne have flere giraffer at skilte med i netop deres programpunkt. Der var virkeligt fyldt på savannen i år. Måske derfor glemte man flere steder at gøre plads til tilhørernes spørgsmål. Undervejs hørte vi flere suk end vanligt fra sidemænd m/k, der ikke kom til orde. Og det er jo ærgerligt. Enetaler har vi nok af på konferencer resten af året. Når Folkemødet er bedst, får de oftest talende lov at lytte mere og svare flere. Det er alle arrangører nok enige i – men nogle fik det ikke praktiseret til fulde. Det håber vi er bedre næste år – vi vil selv prøve at gøre os ekstra umage, hvor vi er medarrangører.