EPSA-vinder: "Det er en blåstempling, der giver stor opmærksomhed"

Ikast-Brande Kommune vandt EPSA's 'best practice'-certifikat i 2015 for en løsning, der skaber højere kvalitet i daginstitutionerne. Udviklingskonsulent anbefaler andre at være med.

Lars Falbe Hansen og Heidi Bak Nielsen med 'best practice'-certifikatet

Foto: Lars Falbe Hansen og Heidi Bak Nielsen (i midten) med 'best practice'-certifikatet. Heidi Bak Nielsen mener, at certifikatet har åbnet døre.

For udviklingskonsulent Heidi Bak Nielsen er der ingen tvivl:

"Det er noget, folk lægger mærke til. Det åbner nogle døre, og det giver noget opmærksomhed. Det er med til at brande ens organisation og projektet. Og det er en blåstempling af noget, som folk tager alvorligt."

Sammen med sine kolleger i Børne- og Familieafdelingen i Ikast-Brande Kommune vandt hun i 2015 EPSA's 'best practice'-certifikat for PotentialeProfilen – et værktøj, der skaber højere kvalitet i kommunens dagsinstitutioner.

Sammen med sine kolleger i Børne- og Familieafdelingen i Ikast-Brande Kommune vandt hun i 2015 EPSA's 'best practice'-certifikat for PotentialeProfilen – et værktøj, der skaber højere kvalitet i kommunens dagsinstitutioner.

Brugbart og inspirerende

EPSA er den eneste europæiske innovationspris, der er åben for alle offentlige forvaltninger fra alle niveauer i hele Europa. Prisen bliver uddelt hver andet år til europæiske forvaltninger for løsninger, der er særligt innovative.

Tilmeldingen til EPSA 2019 er åben nu. Læs mere om prisen og ansøg her >

'Best practice'-certifikatet modtog Heidi Bak Nielsen sammen med en kollega til en prisoverrækkelse i Maastricht:

"Det var simpelthen så fedt. Det var et miljø fyldt med innovative mennesker – en masse spændende oplæg, gode workshops og netværk med interessante mennesker, vi har haft kontakt til siden. Det var enormt brugbart og inspirerende," siger hun.

Anbefaler andre at ansøge

Heidi Bak Nielsen fortæller, at hun og resten af kommunen efterfølgende har kunnet bruge de indspark, de fik i Maastricht:

"Mange af de indspark, vi fik dernede, har vi kunnet bruge hjemme. Nogle fra vores kommune har blandt andet været i Holland for at høre mere om et projekt, vi hørte om dernede. Og andre har været på besøg hos os, fordi de omvendt hørte om vores projekt og om certifikatet. Det åbner klart nogle døre," siger hun og anbefaler andre at ansøge om en EPSA-pris:

"Det vil jeg helt klart anbefale. Vi har fået meget ud af det. Både i forhold til at holde oplæg og workshops og i forhold til interessen fra andre – lige nu har vi kontakt til et dagtilbud i Aarhus Kommune, der måske har interesse i at komme med i projektet. Det er helt klart med til at profilere et projekt at få den anerkendelse," siger hun.

Åben for alle offentlige forvaltninger

The European Public Service Award (EPSA) bliver uddelt hver andet år til europæiske forvaltninger for løsninger, der er særligt innovative.

Det er den eneste europæiske innovationspris, der er åben for alle offentlige forvaltninger fra alle niveauer i hele Europa.

European Institute of Public Administration (EIPA) står bag prisen, og årets tema er: 'Nye løsninger på komplekse udfordringer – en offentlig sektor, der er borgercentreret, bæredygtig og klar til fremtiden'.

Indsend din ansøgning nu

Ansøgningsfristen er torsdag den 18. april 2019. Alle offentlige institutioner har mulighed for at indsende et projekt til konkurrencen. Der lægges vægt på, at det er en innovation, som er implementeret – dvs. som har været i drift længe nok til at have vist konkrete resultater.

Se mere om årets pris i videoen nederst – læs mere i artiklen her – eller ansøg via EPSA's ansøgningsmodul herunder:

INDSEND DIN ANSØGNING VIA EPSA'S HJEMMESIDE HER (EKSTERNT LINK) ►

eoQaqWH8guY