Aarhus: Hele byen er digitalt testcenter
Aarhus Kommune har sat Smart City højt på dagsordenen. Med digitalt epicenter fra DOKK1 har Bo Fristed, chef for ITK, hele kommunen som digitalt testcenter med et menukort, der byder på TAPAS, City Sharks og Octocopters.
Foto: Aarhus Kommune benytter sig allerede af Citysharks og skal fremover arbejde med TAPAS og octocopters. (Aarhus Kommune og Creative Commons.)
Det klare mål er, at digitalisering og digitale løsninger skal skabe værdi for både borgere og samfund:
"Det er meget vigtigt at slå fast, vi ikke bare digitaliserer, fordi vi kan. Vi skal digitalisere og udvikle digitale løsninger for at skabe værdi for kommunens borgere. Samtidig er det vigtigt, vi har mulighed for at teste, om vores idéer nu også skaber den ønskede værdi og ikke bare er spild af penge," påpeger Bo Fristed, chef for ITK, der er forankret i Aarhus Kommunes Magistratafdeling for Kultur og Borgerservice.
Med afsæt i begreberne Innovation, Teknologi og Kreativitet, er det derfor heller ikke tilfældigt, at ITK har fået til huse i et af Aarhus Kommunes nyeste digitale og kulturelle flagskibe, DOKK1 på havnen.
Uundværligt samarbejde
Her fra benytter ITK hele kommunen som digitalt testcenter i et ganske uundværligt samarbejde på tværs af kommunens magistrater, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.
Og netop nu bliver der arbejdet på, at TAPAS, der står for 'Testbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer' – et udviklingsprojekt, der skal understøtte de eksisterende GPS-satellitter med 12 lokalt baserede GNSS-referencestationer – skal gøre Aarhus til global foregangsby for præcisionspositionering og autonome systemer.
Men – hvordan skaber TAPAS overhovedet værdi for kommunens borgere?
Sejlende i skrald
Kombinationen af udløbet fra Aarhus Å til landets næststørste havn, hvor bymidten nærmest er placeret på kajkanten betyder, der af gode grunde er fokus på vandmiljøet.
Derfor samarbejder ITK, Aarhus Havn og SDFE (Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering) netop nu på, at udnytte TAPAS til at autonome droner (octocopter) kan kommunikere med City Sharks (sejlende skralderobotter), der både kan opsamle skrald og olie på vandoverfladen i havnebassinet.
Den første City Shark, navngivet SøRen, blev søsat i juni 2019 og har siden været på en række testmissioner. Disse har dog været under skarp overvågning, da der fortsat er juridiske udfordringer for at benytte autonome droner i havnebassinet.
Medens den autonome jura kommer på plads, benytter Aarhus Havn tiden på at konstruere en form for kran, der automatisk kan løfte SøRen på land til opladning og skraldetømning. Når både kran og jura er klar, er forventningen at havnens besøgende dagligt vil kunne opleve SøRen på sine autonome skraldemissioner, der på sigt bliver i samarbejde med autonome droner.
Flyvende i olie
"Næste fase er nemlig en flyvende drone monteret med en speciel optisk linse, der kan detektere olie- og benzinrester i vandoverfladen. Vores plan er, at dronen kommunikerer direkte med SøRen, som dermed bliver tilkaldt, når dronen spotter olie eller benzinpletter i havnebassinet," fortsætter Bo Fristed om forsøgsprojektet, han forventer kan blive skaleret til noget endnu større, når et par udfordringer er blevet løst.
Den ene udfordring er, at den specielle optiske linse er forholdsvis kostbar og har en kampvægt på 2,7 kg, hvilket kræver en forholdsvis stor og dyr octocopter - dronetypen med otte propeller.
"Men da vi nu alligevel skal investere i en forholdsvis stor drone, har vi mulighed for at montere to optiske linser. Dog bliver det andet objektiv en mere almindelig og billigere type," fortsætter Bo Fristed om løsningen, hvortil der skal benyttes Machine Learning (ML) til at bearbejde data.
Teknologier på tværs
Ved at tage fotos med begge objektiver og udnytte ML til analyse af alle fotodata, kan man på sigt nøjes med almindelige HD-objektiver til at spotte olie- og benzinpletter. Dermed kan næste version af de flyvende dronerne blive skaleret til markant mindre og billigere modeller:
"I arbejdet med smart city og hvordan vi udnytter teknologierne endnu bedre, er én af vores største udfordringer fortsat, når systemerne skal kommunikere på tværs og udveksle data. Derfor er det vigtigt at teste, hvordan vi udnytter TAPAS på forskellige projekter vi allerede har i drift," fastslår Bo Fristed.
Dette gælder fx Aarhus Kommunes Teknik & Miljø, der samarbejder med svenske VOI om drift af knap 150 offentlige el-løbehjul, der i april 2019 blev sluppet løs i det aarhusianske byrum.
Foto: Bo Fristed er chef for ITK, der er forankret i Aarhus Kommunes Magistratafdeling for Kultur og Borgerservice.
Styr på løbehjul
Allerede inden el-løbehjulene kom på gaderne i Aarhus, havde man dog løst en række af de udfordringer mange andre byer kæmper med. Fx er alle løbehjulene GPS-positioneret og bliver indsamlet kl. 21.
Automatisk positionering nedsætter desuden hastigheden til 2 km/t i byens gågade.