3 ting vi tog med fra Creative Bureaucracy Festival

COI bidrog endnu engang med dansk innovationsviden og -erfaringer til Creative Bureaucracy Festival i Berlin. Her er, hvad chefkonsulent Lene Krogh Jeppesen tog med sig hjem.

Illustration af det tyske Innovations Kompass

Billede: COI deltog i en workshop, hvor de første testresultater af det tyske Innovationsbarometer-arbejde blev præsenteret.

Igen i år bidrog COI med dansk innovationsviden og -erfaringer til Creative Bureaucracy Festival i Berlin.

CBF blev etableret i 2018 og er en todages festival, der samler tyske og internationale offentlige innovatører om videndeling, inspiration og dialog om barrierer og muligheder for at være kreative bureaukrater.

 

Sidste år var det COI's arbejde med evaluering af innovation, som blev kastet i spil i debatpanel og workshop. I år havde tyskerne tyvstartet med at få dansk innovationsviden i spil. De havde nemlig testet Innovationsbarometer-spørgeskemaet blandt offentligt ansatte i centralforvaltningerne i Tyskland, Østrig og Schweitz.

Viden, inspiration og relationer

Sammen med innovationskonsulent Niels Jakobsen havde jeg den store glæde at bidrage til den workshop, hvor de første Innovationsbarometer-testresultater dannede rammen for dialog om offentlig barrierer, løsninger og tematikker inden for offentlig innovation.

Derudover deltog vi i sessioner om bl.a. fremtidens offentligt ansatte, ligestilling i offentlig sektor, hvordan den offentlige sektor er relevant for at håndtere fremtidens komplekse udfordringer, og om hvordan man kan sætte mennesket i centrum for arbejdet med innovation og regulering. Vi fik både viden, inspiration og nye netværksrelationer med undervejs.

 

Her er tre ting, jeg tog med mig hjem fra Berlin – og som vi kan lære af:

1. Data gør en forskel – det gør visualisering også!

En af sessionerne til årets CBF handlede om ligestilling i den offentlige sektor. Panelsammensætningen til sessionen var yderst potent: En erfaren tysk fagforeningsleder, der i årtier har arbejdet med ligestillingsudfordringer – og de politiske greb til at løse dem. En tysk forsker med viden om kvinder i forskning og ligeløn. Og en erfaren østrigsk embedskvinde med lang historik for at arbejde med kønsopdelte statistikker og visualisering heraf.

Samtalen viste med al ønskelig tydelighed den forskel, data gør for at forstå en given situation og problemstilling. Og hvilken forskel kompetencer til at analysere, fortolke og visualisere data gør. Særligt imponerende var Østrigs visualisering af data, som bl.a. viser kønsfordeling i beskæftigelse og løn fordelt på geografi – se et uddrag herunder.

Billede: En del af Østrigs visualisering af data, som bl.a. viser kønsfordeling i beskæftigelse og løn fordelt på geografi.

Billede: En del af Østrigs visualisering af data, som bl.a. viser kønsfordeling i beskæftigelse og løn fordelt på geografi.

Under sessionen efterlyste den tyske politiker mere data. For når vi ikke har tal på situationer, er det svært at vurdere om – og hvor – der skal sættes ind.

Sessionen var benzin på bålet og bare endnu et argument for, hvorfor vi fortsat skal arbejde med at styrke evalueringsarbejdet på innovationsfeltet i Danmark. Vi træffer for mange beslutning om retninger for innovationsindsatser og -projekter uden at have data, der kan bakke beslutningen op. Samtidig var sessionen en inspiration til at arbejde mere med formidlingsformaterne, når vi formidler data og evaluering. Hvordan kan vi i endnu højere grad visualisere data og resultater, så de fremmer, at vi handler på dem – og at de ikke dør i endnu en tabel i endnu en rapport, der ender i en skuffe eller et journaliseringssystem?

2. DACH-landene kan lære os noget

"Workshop zur förderung eines DACH Netzwerkes", læste jeg i programmet sidste år. DACH er en tysk samlebetegnelse for Tyskland, Østrig og Schweiz. Målet er på tværs af de tre lande at styrke relationerne blandt de nationale innovationsaktører. Parallelt til hvad vi i Norden har skabt med Nordic Public Sector Innovation Hub, som er et uformelt samarbejde mellem nationale innovationsaktører i Danmark, Finland, Norge, Sverige og Island.

CBF har åbnet nye sparrings- og samarbejdsrelationer op på innovationsfronten for både Danmark og Norden. For DACH-landene har klare ligheder med os: De har også stor decentral autonomi i deres samfundsstrukturer – der er vide muligheder for innovationsaktivitet tæt på borgerne, uden at det er centralt dirigeret fra staten. DACH-samarbejdet minder også om især vores skandinaviske offentlige innovationssamarbejde, ved at sprogbarriererne på tværs for eksempel er små.

Foto: Der er mange ligheder – men også forskelle – mellem DACH-landene og Norden. Her præsenterer COI's innovationskonsulent Niels Jakobsen.

Foto: Der er mange ligheder – men også forskelle – mellem DACH-landene og Norden. Her præsenterer COI's innovationskonsulent Niels Jakobsen.

At udveksle og inspirere hinanden både på konkrete innovationsaktiviteter og på innovationssparring i netværk på tværs af tæt beslægtede lande løfter kvaliteten af vores og deres opgaveløsning. Forskellene er mindst lige så interessante. For eksempel har Danmark og de øvrige nordiske lande en højere innovationsmodenhed. Vi har i længere tid end DACH-landene arbejdet eksplicit med offentlig innovation. Derudover er der andre strukturelle, juridiske og traditionsmæssige rammer for embedsværksrollen i DACH-landene, som danner større oplevede barrierer for innovation og eksperimenter end i Norden.

Det er i forskellene og den yderligere udveksling, vi kan finde inspiration til at styrke vores eget innovationsarbejde: Hvordan kan vi for eksempel lade os inspirere af deres indsatser til at understøtte de 'innovationshuller', der er i Danmark? Hvad gør det ved evaluering af innovation, hvis man hovedsageligt har fokus på målopfyldelse og afrapportering til beslutningstagere? Hvad skyldes det, at de to formål – i modsætning til i Danmark – er de dominerende? Og kan vi herfra få inspiration til, hvordan vi kan styrke forankringen af evaluering af innovation i topledelserne, så vi samlet set får endnu mere ud af både evaluerings- og innovationsarbejdet? 

3. Menighed, prædiken og kirkerum under forandring

I Danmark har vi over årene haft forskellige mødesteder og rammer for os med interesse i offentlig innovation: Mandag Morgen gav os et mødested for velfærdsinnovation med Velfærdens Innovationsdag; MindLab gav os internationalt indspark på morgenmøder med oplæg og dialog med internationale Innovationsaktører; KLK gav os en kommunal Innovationsdag; regionale innovationsdage i forskellige versioner giver regionale rammer for praksisnær videndeling om innovation, og i år har COI sammen med COK taget initiativ til en national innovationsdag for at samle innovatører på tværs af hele offentlig sektor om offentlig innovation.

Jeg har selv haft stor fornøjelse af at deltage i de nævnte arrangementer, men jeg har også haft en oplevelse af, at vi var den samme menighed, der mødtes i den samme kirke til den samme prædiken og kirkekaffe i de samme kirkerum. Kirkerummet er Humboldt Universitets hovedbygning på Unter den Linden. Det giver nogle udfordringer for de sessioner, hvor workshop-formater skal afvikles i auditorier. Men det giver også en fornemmelse af koblingen til det vidensbaserede, de store tænkere og den samfundsmæssige udvikling offentlig innovation spiller en rolle i.

Foto: Creative Bureaucracy Festival blev etableret i 2018 og er en todages festival. Den ene idemand, Sebastian Turner, er nu udgiver af det tyske dagblad Tagesspiegel.

Foto: Creative Bureaucracy Festival blev etableret i 2018 og er en todages festival. Den ene idemand, Sebastian Turner, er nu udgiver af det tyske dagblad Tagesspiegel.

Den ene idemand bag CBF, Sebastian Turner, er nu udgiver af det tyske dagblad Tagesspiegel og tidligere topleder i reklamebranchen. Det giver andre impulser i markedsføringen og organiseringen af festivalen som innovationsarrangement. Tilfældighed og arrangørernes netværksrelationer bliver – snarere end specifikke innovationsfaglige tematikker – drivkraften i tilrettelæggelse og programsætning. Der kommer dermed større mangfoldighed i de prædikener, som festivalen tilbyder. Det giver både en større variation og mindre mulighed for meget målrettet at hente specifikke ting hjem. Men det åbner også op for nye medlemmer i menigheden. CBF lykkes med at få mange aktører til at byde ind, bidrage og være til rådighed for hinanden på samme tid og sted.

Vi kunne med fordel eksperimentere og udfordre formater, deltagerkreds, fysiske rammer og kommunikation om vores store samlinger om offentlig innovation, digitalisering og fagspecifikke temaer. Hvilket udbytte kunne vi få af at redesigne de årlige fætter-kusine-fester i de sædvanlige rammer med de samme mennesker? Måske kunne vi flytte samtaler og handlinger nye steder hen og øge udbyttet for alle deltagerne og samfundet.