COI får støtte af Nordisk Ministerråd

Projektet 'New Nordic Solutions', der skal udbrede Innovationsbarometeret og føre til Copenhagen Manual – en ny international standard for måling af offentlig innovation – får støtte af Nordisk Ministerråd.

Københavns manual, innovationsbarometeret, dit flag her?

Billede: Copenhagen Manual skal co-creates af de ni partnere i alle fem nordiske lande, der indtil nu har gennemført Innovationsbarometre efter dansk model.

Copenhagen Manual – en brugerorienteret guide og ny international standard for måling og udvikling af innovation i den offentlige sektor. Skabt i samarbejde med de partnere i alle fem nordiske lande, der indtil videre har gennemført Innovationsbarometre.

Det er målet for et projekt, som COI modtager støtte fra Nordisk Ministerråd til at gennemføre.

Projektet 'New Nordic Solutions' er et af 17 projekter, som Nordisk Ministerråd har udvalgt til at markedsføre Norden i verden.

Cirka 80 ansøgninger

I dette års ansøgningsrunde til The Nordics – Traces of North – som projektet under Nordisk Ministerråd hedder – blev der indsendt cirka 80 ansøgninger. I alt 17 projekter på fire kontinenter har modtaget støtte.

 Se den fulde liste over projekter på Nordisk Ministerråds hjemmeside her >

"Vi er utroligt glade for, at der er så mange kreative og engagerede mennesker, der arbejder for at udbrede de nordiske værdier i andre lande. De 17 projekter, der har modtaget støtte, er af høj kvalitet," siger Tobias Grut, som er projektleder i Nordisk Ministerråd.

Ser store perspektiver

Analysechef i COI Ole Bech Lykkebo ser store perspektiver i skulderklappet og den økonomiske støtte fra Nordisk Ministerråd:

"De nordiske innovationsbarometre viser, at de offentlige arbejdspladser er innovative, samarbejder med mange forskellige aktører, genbruger hinandens løsninger, har tillid og inddrager medarbejderne. Og det er nærmest 1:1 de nordiske værdier, som Nordisk Ministerråd gerne vil udbrede i verden. Så vores ansøgning skrev næsten sig selv," siger Ole Bech Lykkebo.

 

"Vi er meget glade for anerkendelsen og den økonomiske håndsrækning. Nu bliver det lettere at udvikle en brugervenlig global standard for måling af offentlig innovation efter nordisk forbillede, som rent faktisk bruges af andre lande. Perspektiverne er store. Nok kan vi lære meget af de øvrige nordiske lande, men når vi snart også kan spejle os i de tysktalende lande, bliver der endnu mere innovation at hale hjem til inspiration og genbrug i Danmark," fortsætter han.

Kick off-møde i november

I alt modtager COI 150.000 kroner til kommunikationsindsatsen i forbindelse med projektet 'New Nordic Solutions'.

I september udgav COI publikationen 'Measuring New Nordic Solutions' – den første tværnordiske sammenligning af offentlig innovationsstatistik nogensinde, som COI har lavet sammen med Danmarks Statistik og syv øvrige partnere fra de nordiske lande.

Samtidig gik den nye fællesnordiske Innovationsbarometer-platform – innovationbarometer.org – med nordiske tal og cases i luften. Besøg innovationbarometer.org her >

Den 28. november 2019 i København er der kick off-møde til samarbejdet om at skabe Copenhagen Manual. Her deltager aktører fra fire nordiske lande samt fra Wales, Tyskland, Canada og OECD.

Se invitationen til kick off-mødet om Copenhagen Manual her >