Innovationsstafetten: "Vi kender ikke fremtidens behov for bestemte uddannelser"

Velkommen til Innovationsstafetten.

Innovationsstafetten er et format udviklet for at få et indblik i hverdagen for de mange mennesker, der arbejder med innovation i den offentlige sektor. Hver deltager bliver stillet en række spørgsmål og sender herefter selv stafetten videre.

Denne gang har vi talt med Kim Stenholm Paulsen, skoleleder på Lundehusskolen i Københavns Kommune. Han har været leder i folkeskolen siden 2010 og skoleleder siden 2014. Først på Sølvgades Skole i indre by og nu Lundehusskolen i Bispebjerg.

Kim Stenholm Paulsen har været idémand bag et skolefolkemøde, som er drevet af og med elever. Sammen med en række andre skoler giver de eleverne en stemme og sætter deres holdninger til skolepolitiske områder i spil. Skolerne samarbejder om planlægningen af det 3. skolefolkemøde, som bliver afholdt den 4. juni 2020.

Kim Stenholm Paulsen har været skoleleder på Lundehusskolen siden 2018. 

 

Hvorfor arbejder du med offentlig innovation?

Hvis jeg skal skære helt ind til benet, er jeg allermest optaget af, hvordan folkeskolen kan lykkes med at skabe læringsmiljøer, der styrker alle børn og unges muligheder for at skabe sig en god fremtid.

Traditionelt set har der i skolen overvejende været fokus på at løfte elevernes faglige niveau vha. undervisning, der har fokus på de kognitive eller faglige kompetencer. Børn og unges kompetencer som kreativitet, evnen til kritisk tænkning, kompleks problemløsning, innovation, motivation, selvregulering, mod, robusthed, evnen til at samarbejde osv. har lige så stor indflydelse på deres fremtidige muligheder, som de kognitive eller faglige. Flere undersøgelser viser, at inddragelse af de mere kreative færdigheder, kan være med til at højne det faglige niveau. Fremtidsforskere peger desuden på, at i fremtiden skal vi leve af de kompetencer, som teknologien ikke kan gøre bedre end os mennesker.

Vi kender dermed ikke fremtidens behov for bestemte uddannelser. To ud af tre børn, der starter i grundskolen i disse år, vil ende med at få et arbejde, som end ikke eksisterer i dag. Det stiller krav til folkeskolen om, at vi skal tænke og handle anderledes, end vi har været vant til.

Hvordan arbejder du i praksis med offentlig innovation?

Jeg forsøger at åbne skolen op. Lidt karikeret sagt arbejder jeg med at få skolen ud i virkeligheden og virkeligheden ind i skolen. I den åbne skole er der et stort potentiale for både at skabe en innovativ kultur blandt medarbejderne og skabe nye læringsmiljøer for eleverne – forskellige fagligheder mødes, og der skabes nye løsninger, som understøtter det faglige indhold i andre kontekster.

Primært åbner jeg skolen op igennem samarbejder med eksterne virksomheder, foreninger eller kulturinstitutioner. Min erfaring er, at kvaliteten af samarbejdet øges, hvis man har et fast partnerskab, hvor man kender tidshorisonten, kan planlægge undervisningen sammen, og med tiden kan danne en tryg relation. Det kan være alt fra 4 lektioner om året på det lokale bibliotek til 4 lektioner hver uge på skolen med en forening, som er med til at planlægge og gennemføre undervisningen.

Skolefolkemødet er også blevet til gennem et samarbejde mellem eksterne partnere og andre folkeskoler fra Københavns Kommune. Her er demokrati ikke kun noget der undervises i, men demokratisk dannelse skabes og udvikles gennem elevernes handlinger. Elever, typisk elevrådsrepræsentanter, fra de involverede skoler mødes på tværs for at planlægge, gennemføre og evaluere skolefolkemødet. Det vil sige lige fra ideudvikling til konkretisering og udførelse. De voksnes rolle er at understøtte og facilitere elevernes processer. 

Foto: Skolelederen mener, at en åben skole giver mulighed for at inddrage nye partnere, herunder foreninger og virksomheder.

Hvad er det spændende ved at arbejde med innovation i den offentlige sektor?

At åbne skolen op, både samarbejdet med eksterne partnere og særligt skolefolkemødet, giver eleverne noget, som den traditionelle klasseundervisning ikke kan. Elevernes motivation, kreativitet, kritisk tænkning og arbejdet med virkelighedsnære problemstillinger samt den demokratiske dannelse kommer meget tydeligt i spil. Eleverne opdager, at det, de lærer i skolen, rent faktisk kan bruges til noget ude i virkeligheden. Det er ikke bare noget, vi leger. Derfor er det rigtig spændende for mig at se, hvordan eleverne klarer det, når de bliver 'konfronteret med den virkelige verden'. Det kan f.eks. være i form af at styre en politisk debat eller bygge noget, som skal skabe værdi for andre end dem selv.   

Hvorfor er det vigtigt – hvilket mål ser du innovation som midlet til?

Kort fortalt er målet med den åbne skole ikke selve samarbejdet, men at fremme elevernes kompetencer gennem nye og varierede kontekster. Samarbejdet skal således både bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag. Folkeskolen har stadig behov for at styrke den daglige undervisning og de mere kognitive kompetencer af børn og unges skolegang. Dette gælder særligt i forhold til at øge chanceligheden overfor de ca. 20 procent unge, som har svært ved at få en uddannelse, og som forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne på et tilfredsstillende niveau. 

Hvis folkeskolen vil øge chanceligheden og udfordre alle børn og unge, er det lige så vigtigt at skabe læringsmiljøer, der har et eksplicit fokus på udviklingen af de sociale, emotionelle, personlige og almene kompetencer, som det er at styrke de kognitive kompetencer. Der har været meget fokus på den synlige læring, hvor det, som er let at måle og veje indenfor fagenes videns- og færdighedsområder, har fået stor opmærksomhed. Det må bare ikke være den eneste vej vi skal gå. Hvis folkeskolen skal støtte og klæde alle unge på til fremtiden, kræver det, at begreberne fra folkeskolens formålsparagraf, som den alsidige udvikling, tillid til egne muligheder, deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter også får eksplicit opmærksomhed.

"Eleverne opdager, at det, de lærer i skolen, rent faktisk kan bruges til noget ude i virkeligheden. Det er ikke bare noget, vi leger."

Den åbne skole skal ses som en mulighed for at skabe mere og bedre undervisning og læring. Det handler om at finde den rette balance mellem at inddrage folkeskolens formålsparagraf og målene i de enkelte fag. Det er ikke enten eller, men både og.

Foto: Skolefolkemødet giver eleverne en demokratisk dannelse og et indblik i den 'virkelige verden', fortæller Kim Stenholm Paulsen.

Hvilket projekt eller ny løsning, som du har været med til at skabe, er du mest stolt af?

Jeg er stolt af at være en del af folkeskolen og sammen med resten af personalet på Lundehusskolen være med til at skabe en skole, der kan støtte og klæde alle børn på til fremtiden. Hvis jeg skal pege på et enkeltstående projekt, er det skolefolkemødet. Skolefolkemødet bidrager til at udvikle elevernes demokratiske dannelse med deres bud på nye metoder og løsninger.  

Hvilken fejl har du lært mest af?

Jeg vil gerne have mange perspektiver og facetter med i nye projekter. Det betyder dog, at det kan virke uoverskueligt for de involverede. Jeg har erfaret, at ejerskab og motivation ikke altid er nok til at bære et projekt videre. Derfor skal jeg blive bedre til at gøre nye projekter mere overskuelige og rammesætte tydeligere, hvem der skal gøre hvad. Der er behov for styring.

Hvis du skulle arbejde på at udvikle en konkret innovation i morgen, hvad skulle det så være?

Jeg vil pege på et behov, som kan være meget ukonkret, men ekstrem vigtig for den offentlige sektor. Der er behov for mere samskabelse og spredning af den offentlige innovation med fokus på forankringsdelen.

I folkeskolen er der en tendens til, at man insisterer på at løse opgaverne selv i form af en fastlåst forestilling om den rette opgaveløsning og om ens egen rolle i opgaveløsningen. Det kan være lige fra kommune-, skole- til klasseniveau. Hver kommune, hver skole og hver klasse opfattes så unik, at der ikke findes nogen fælles løsninger, som kan løfte værdien af folkeskolen som en samlet enhed. Den enkelte leder, medarbejder eller det enkelte team vil selv eller skal selv finde ud af, hvordan man klarer og løser de opgaver, der relaterer sig til skolearbejdet. Dermed står man også alene med ansvaret for skolens undervisning og dannelsesopgave. Hvis man ser det fra et individniveau, er det et helt urimeligt pres at lægge på den enkelte medarbejder. 

"I folkeskolen er der en tendens til, at man insisterer på at løse opgaverne selv i form af en fastlåst forestilling om den rette opgaveløsning og om ens egen rolle i opgaveløsningen."

Hvis jeg skulle arbejde på at udvikle en konkret innovation i morgen, ville det være, hvordan folkeskolen får skabt et større samarbejde og mere samskabelse i forhold til at løse folkeskolens opgaver bedst muligt. Det er ikke det samme som, at alle skoler skal være ens, men vi skal blive langt bedre til at få de gode løsninger i spil på mange skoler.

Hvem er din største hjælper i dit arbejde med offentlig innovation?

Hjælpen kommer flere forskellige steder fra. Jeg henter gerne inspiration fra andre, som har lavet nogle gode løsninger. F.eks. skal vi have særlige linjer på Lundehusskolen fra 0. til 9. klasse. Inspirationen dertil er kommet fra Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg.

I det daglige har jeg heldigvis mange hjælpere. Mit ledelsesteam, skolens medarbejder og skolefolkemødets planlægningsgruppe. Jeg oplever også, at de eksterne partnere meget gerne vil hjælpe med at tænke innovativt omkring folkeskolens opgaver.

Hvem eller hvad er din største modstander?

Vi har grundlæggende set en god folkeskole, der langt hen ad vejen løfter sin opgave. Jeg oplever, at der er mange dygtige medarbejdere, som gerne vil tænke innovativt og er drevet af at gøre en forskel i børn og unges liv. Hvis man følger med i medierne og særligt trådene på Facebook, er det et andet billede, som bliver tegnet af folkeskolen. Her tyder det på, og særligt efter skolereformen, at folkeskolen er i forfald. Det, synes jeg, er ukonstruktivt og samarbejdshæmmende for folkeskolen. Hvis man kun fokuserer på den negative fortælling om folkeskolen og fastholder de fastlåste forestillinger omkring opgavernes udførelse, bliver det også sværere at åbne skolen op. Vilkårene for samskabelse og spredningen af de gode løsninger bliver forringet.

Foto: Læringsmiljøer, der har fokus på udviklingen af sociale, emotionelle, personlige og almene kompetencer, er ligeså vigtige som kognitive, mener Kim Stenholm Paulsen.

Er der en person eller en situation, der har været afgørende for innovationsindsatsen i jeres organisation?

Det er svært at pege på en enkelt person eller situation. Det er mere afgørende hvilke holdninger, der er i spil, og om der er nysgerrighed og villighed til at arbejde med innovationen. Tør man give slip på sine egne forestillinger og lade andre være med til at definere, hvordan man opnår den gode praksis?

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation?

Folkeskolen er blevet en politisk kampplads. Der er mange dagsordener på spil fra forskellige dele af samfundet og fagpolitiske organisationer. Det medfører, at der ofte bliver stillet nye og modsatrettede krav til folkeskolen, hvilket udfordrer værdiskabelsen. Inden man har indfriet de politiske mål og intentioner, kommer der en ny indsats, som skal styrke folkeskolen. Når vi sætter en indsats i gang, skal vi også kunne følge op og sørge for, at indsatsen kommer ud at leve i klasselokalerne. Det er nemt at få nye ideer og pege på behovet for indsatser, men det er en udfordring, at opnå forankringen eller den reelle værdiskabelse. Det kræver tid, og det kan ikke gøres på et enkelt skoleår.

Hvem vil du give stafetten videre til? 

Jeg vil pege på Claus Poulsen, som er leder af skoletjenesten. Claus har tidligere været projektleder på åben skole indsatsen i Københavns Kommune. Han har dermed et syn på, hvad det indebærer at åbne skolen op fra flere forskellige samarbejdspartnere. Både private og offentlige. Det vil derfor være interessant at høre, hvilke erfaringer Claus har i forhold til at åbne skolen op og samarbejdet mellem det offentlige og private.

Har du nogle spørgsmål til Kim eller er interesseret i at høre mere?

Kontakt Kim Stenholm Paulsen på mail [email protected] eller tlf. 30 60 37 18.