Odense Borgerråd: "At inddrage borgerne er en god model i den lokalpolitiske proces"

Borgerne er eksperter i at være borgere. Det var i 2019 udgangspunktet for etablering af Odense Borgerråd, der fik en række vigtige emner i velfærdspolitikken til debat. Ni konkrete forslag blev fremlagt for lokalpolitikerne.

Borgerrådsmøde i Odense Kommune. På billedet ses Odenses Borgmester i selskab med Borgerrådet.

Billede: Det er vigtigt at borgerrådet føler sig hørt, mener Stig Holmelund Jarbøl. Borgerrådet skulle derfor præsenterer deres forslag for lokalpolitikerne. På billedet ses Odenses Borgmester i selskab med Borgerrådet.

Med rektor for HF og VUC Fyn, Stig Holmelund Jarbøl i spidsen, blev Odense Borgerråd etableret i 2019.

Formålet var, at 99 tilfældigt udvalgte borgere fra Odense Kommune skulle debattere en række vigtige emner i velfærdspolitikken. Debatten skulle fungere som afsæt til en række anbefalinger, kommunens lokalpolitikere kunne tage med til de kommende budgetforhandlinger.

Initiativet var blevet iværksat af Odense Borgmester, Peter Rahbæk Juel, som ønskede at få skabt en åben debat som borgernes debat, om netop de emner kommunens borgere selv fandt vigtige.

Fra Irland til Odense

"En vigtig pointe er, at vi som borgere ikke er eksperter i sundhedsøkonomi og velfærdspolitik. Men vi er eksperter i at være borgere og er dermed de nærmeste til at tage den vigtige debat om forskellige emner i velfærdspolitikken, der kan inspirere lokalpolitikerne, når de i sidste ende skal træffe de vigtige beslutninger," påpeger Stig Holmelund Jarbøl om den spændende demokratiske proces, han blev sat i spidsen for.

Inspirationen til Odense Borgerråd kom fra i Irland, hvor man med stor succes havde benyttet den demokratiske debatform som afsæt til at ændre den irske abortlovgivning.

Derfor gav et forsøg med samme formel til Odense Borgerråd god mening, da Odense Byråd stod foran en række vigtige beslutninger om de fremtidige udfordringer på kommunens velfærdsområde.

Ingen partipolitik

"Det kræver en kombination af politisk engagement og politikernes evne til at lytte samtidig med, at et borgerråd får lov at arbejde uden indblanding fra politikerne," fortsætter Stig Holmelund Jarbøl om de store fordele ved at skabe et rum for en politisk debat for borgere, som ikke er dagligt beskæftiget med lokalpolitik.

Politikere diskuterer ofte politiske emner med afsæt i deres partipolitiske holdning. Når tilfældigt udvalgte borgere baseret på et bredt fundament på tværs af alder, uddannelse og bopæl, diskuterer de samme emner, bliver udgangspunktet for udfordringerne i stedet debatteret med borgerens øjne og ud fra borgerens hverdag.

Tydelige aftryk

"Med afsæt i vores forskellige debatter i borgerrådet, kunne vi synliggøre nye, vigtige og konkrete nuancer, der kommer til at gøre en forskel i hverdagen set med borgerens øjne. Og når man indgår i denne form for demokratiske proces, skal man også forvente, at man bliver brugt," fortsætter Stig Holmelund Jarbøl.

Han henviser til, at mange af borgerrådets medlemmer på forhånd var en anelse skeptiske for, om lokalpolitikerne faktisk ville lytte til dem.

Foto: Borgerrådet består af 99 tilfældigt udvalgte borgere, og ifølge Stig Holmelund Jarbøl giver det rigtig god mening at inddrage borgere i den lokalpolitiske proces.

Foto: Borgerrådet består af 99 tilfældigt udvalgte borgere, og ifølge Stig Holmelund Jarbøl giver det rigtig god mening at inddrage borgere i den lokalpolitiske proces.

"Men i de efterfølgende budgetforhandlinger og budgetforlig, var det meget tydeligt, at lokalpolitikerne faktisk havde lyttet til borgerrådets anbefalinger. Aftrykkene kom blandt andet til udtryk i en tiårs-plan for velfærd, mindre kommunalt bureaukrati og mere fokus på hjælp til de unge med uddannelse og jobmuligheder. At inddrage borgerne i borgerråd er derfor en rigtig god model i den lokalpolitiske og demokratisk proces. Man skal bare være opmærksom på, det er særdeles vigtigt at sætte rammerne og sikre, der er kræfter til at facilitere og understøtte alle processerne helt fra begyndelsen, hvis man skal have succes med borgerråd," fastslår Stig Holmelund Jarbøl.

ODENSE BORGERRÅD I PRAKSIS

Det blev på forhånd besluttet, at Odense Borgerråd skulle mødes 3 gange i alt.

Da velfærdsområdet er stort og kan være svært at arbejde med, nedsatte Odense Kommune inden etablering af borgerrådet, en task force med eksterne eksperter.

Task force skulle analysere og vurdere hvilke problemstillinger, de med ekspertøjne anså som kommunens største udfordringer og beskrive de 6 mest vigtige emner, borgerrådet kunne arbejde videre med.

Sideløbende med task force blev borgerrådet etableret.

Møde 1: Indledende møde samt fremlæggelse af de 6 udfordringer fra task force. Med afsæt i den indledende debat skal borgerrådet debattere og prioritere emnerne fra borgerens perspektiv.

Møde 2: De mest centrale emner fra første debat bliver foldet yderligere ud kombineret med indspark fra eksperter om de forskellige emner. Derefter fortsætter debatten som afsæt til beskrivelse af borgerådets egne forslag.

Møde 3: Borgerrådet fremlægger og debatterer borgerrådets 9 forslag for og med lokalpolitikerne, som derefter kan benytte borgernes forslag som inspiration til deres beslutningsproces.