Innovationsstafetten: "Omkostningseffektivitet er ikke udelukkende en negativ præmis"

Innovationsstafetten er et format udviklet for at få et indblik i hverdagen for de mange mennesker, der arbejder med innovation i den offentlige sektor. Hver deltager bliver stillet en række spørgsmål og sender herefter selv stafetten videre.

Denne gang har vi talt med Trine Jensen, udviklingskonsulent i Ældre og Sundhed i Lolland Kommune. 

Her leder hun bl.a. projekter og er proceskonsulent på forskellige udviklingstiltag i kommunen. For eksempel har hun været med til etablere et rådgivnings- og aktivitetstilbud for borgere med demens og pårørende og arbejdet med at reducere fravær og frafald blandt SOSU-elever i Lolland Kommune. 

Trine Jensen har været ansat i sin nuværende stilling i 2,5 år og arbejdede inden da også med offentlig innovation med fokus på velfærdsteknologi i en anden organisation i 5 år. Tidligere har hun også arbejdet med innovation i den private sektor.

Hvorfor arbejder du med offentlig innovation?

Det gør jeg, fordi jeg helt overordnet synes, at innovation er interessant at arbejde med. Jeg drives i høj grad af at 'flytte folk'. Innovation i kommunalt regi er særlig interessant, fordi det er et område i udvikling. Der er konstant behov for at nytænke måden at arbejde på, men det skal gøres på en fornuftig måde. Det felt finder jeg ret interessant.

Hvordan arbejder du i praksis med offentlig innovation?

Jeg arbejder primært med innovation i forbindelse med specifikke projekter eller udviklingstiltag. Ofte er de overordnede mål for disse udstukket via puljeopslag eller fra sektorledelsen, men altid med en stor grad af metodefrihed. Det betyder, at der er mulighed for at gøre brug af netop de innovationstilgange, som giver mening i det konkrete projekt.

Ud over disse mere formelle innovations- og udviklingstiltag sker der faktisk en del 'hverdagsinnovation' i den offentlige sektor - i mange tilfælde uden, at vi egentlig tænker det som innovation. Eksempelvis når teamlederen på et af Lolland Kommunes plejecentre, i samråd med medarbejderne, tager beslutning om at ændre praksis omkring afholdelse af indflytningssamtaler.

Den ny praksis indføres for at kunne yde en bedre service for de pårørende og samtidig lette arbejdsgangen internt – og skaber dermed værdi for begge parter. Dermed falder det ind under definitionen af innovation. Men ikke mange er opmærksomme på, at det er det, der er tale om – og det italesættes heller ikke som sådan.

"Nye løsninger skal gerne være omkostningseffektive. Dette opfattes af mange udelukkende som en negativ præmis. Men faktisk er netop denne præmis jo ofte anledningen til at tænke i nye baner og udgør dermed en katalysator for innovation."

Hvad er det spændende ved at arbejde med innovation i den offentlige sektor?

Innovation i kommunalt regi – og særligt inden for ældre- og sundhedsområdet - har i de fleste tilfælde potentiale til at gøre en forskel for rigtig mange mennesker. Det betyder, at det er særligt vigtigt at få det gjort rigtigt – at få fundet de gode løsninger, som skaber værdi for både borgere og medarbejdere.

Samtidig er der ofte det lille 'tvist', at nye løsninger gerne skal være omkostningseffektive. Dette opfattes af mange udelukkende som en negativ præmis. Men faktisk er netop denne præmis jo ofte anledningen til at tænke i nye baner og udgør dermed en katalysator for innovation.

Set med Lollandske øjne skal offentlig innovation dog helst stå på tre ben for at være succesfuld: den skal være værdiskabende for borgere/pårørende, værdiskabende for medarbejdere samt omkostningseffektiv.

Hvorfor er det vigtigt – hvilket mål ser du innovation som midlet til?

Innovation er et middel til at yde den bedst mulige service til kommunens borgere ud fra den givne situation. Ældre- og sundhedsområdet er mange steder udfordret af udvikling i demografi, begrænsede ressourcer og udbygningen af det nære sundhedsvæsen. Alt sammen noget, som stiller nye krav til, hvad vi som sektor skal og kan levere.

Vi kan derfor ikke bare gøre, som vi plejer. Det er nødvendigt hele tiden at kigge på, hvor og hvordan vi kan gøre tingene anderledes, så vi stadig kan levere god service – måske blot på en anden måde end tidligere.    

Billede: Innovation er et middel til at yde den bedst mulige service til kommunens borgere og specielt på Ældre- og Sundhedsområdet er der behov for nytænkning, mener Trine Jensen. På billedet ses udsigten fra kontorpladsen i Maribo.

Hvilket projekt eller ny løsning, som du har været med til at skabe, er du mest stolt af?

Vi er i øjeblikket i gang med at udvikle en informationsside om demens. Idéen til dette er opstået via interviews med pårørende. De pårørende gav udtryk for, at de ønskede sig én samlet indgang til viden om demens og tilbud i Lolland Kommune. På baggrund af deres ønsker er der udviklet en prototype.

Der gennemføres for øjeblikket brugertest blandt et udvalg af borgere og pårørende, hvor de har mulighed for at give input til både indhold og form. Løsningen er skabt på baggrund af dialog med de, som skal bruge den. Samtidig får brugerne mulighed for at give deres input til endelig udformning og indhold.

Det er ikke et stort forkromet innovationsprojekt, men det gør mig stolt, fordi der her er taget fat i et udtrykt behov, og fordi der – hele vejen igennem – er lyttet til dem, som skal anvende løsningen.

Hvilken fejl har du lært mest af?

Det er svært at pege på en specifik situation, som har gjort udslaget i forhold til at gå en anden retning. Jeg ser mere de år, hvor jeg har arbejdet med offentlig innovation – og innovation i det hele taget – som en løbende proces, hvor jeg har gjort mig nogle erfaringer om, hvad der fungerer godt eller skidt.

Jeg har oplevet, at innovationstiltag sjældent bliver succesfulde, hvis de iværksættes uden en ordentlig kortlægning af de reelle behov hos dem, som løsningen involverer. Det behøver ikke nødvendigvis at være en lang proces, der resulterer i en længere afhandling, men det er vigtigt, at de bliver hørt.

Den mulige løsning, som ledelse og konsulenter ser, er ikke nødvendigvis den, der skaber størst værdi for borgere, pårørende og medarbejdere. 

"Jeg har oplevet, at innovationstiltag sjældent bliver succesfulde, hvis de iværksættes uden en ordentlig kortlægning af de reelle behov hos dem, som løsningen involverer."

Hvem er din største hjælper i dit arbejde med offentlig innovation?

Det bliver lidt højtragende, men mit første svar må være tiden eller måske snarere samfundsudviklingen. Som allerede nævnt gør den, at vi løbende er nødt til at tænke i nye baner.

Derudover vil jeg også nævne sektor-ledelsen i Lolland Kommune, Ældre & Sundhed, for at ville udvikling, og for også at have modet til at åbne op for anvendelsen af nye innovationstilgange for at følge med denne udvikling. 

Hvem eller hvad er din største modstander?

Her må svaret også være tiden, men i et lidt andet perspektiv end ovenfor. Der er ofte et – mere eller mindre udtrykt - ønske om, at nye løsninger hurtigt skal kunne implementeres, og at effekten af dem også helst relativt hurtigt skal kunne måles. Det betyder, at der indimellem ikke er den nødvendige tid til at få skabt den helt ideelle proces, hvor den mest optimale løsning udtænkes i fællesskab.

Er der en person eller en situation, der har været afgørende for innovationsindsatsen i jeres organisation?

Det har jeg svært ved at svare på. Da jeg blev ansat, oplevede jeg en organisation, som allerede var ret innovativ i sin tilgang. Jeg tror, at innovationsindsatsen i Lolland Kommune er præget af en kombination af flere af de aspekter, jeg allerede har nævnt: samfundsudviklingen og ikke mindst organisationens vilje og mod til at tænke nyt.

Billede: Tiden er både den største hjælper i innovationsarbejdet og den største modstander, mener Trine Jensen, der oplever, at Lolland Kommune som organisation har en stærk innovationskapacitet.

Hvis du skulle arbejde på at udvikle en konkret innovation i morgen, hvad skulle det så være?

Det skal være en, der løser et reelt behov – udtrykt af dem, som skal bruge løsningen.

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation?

Innovation er ofte drevet af nødvendighed eller af udefrakommende initiativer. Det ser jeg dog ikke som som problematisk i sig selv. Innovation er godt, så længe det skaber værdi for slutbrugerne - hvilket i vores tilfælde vil sige borgere og pårørende. Til gengæld kan der være en udfordring i, at idéer til innovation ofte 'fødes' i ledelseslagene eller hos konsulenter som mig selv.

Selvom der via innovationstilgange som servicedesign, samskabelse m.v., kan sikres en stor grad af medindflydelse fra de, som i sidste ende skal bruge den nye løsning, så er det jo ikke os, der bedst ved, hvordan hverdagen ser ud for slutbrugeren.

Jeg kunne f.eks. godt ønske mig en verden, hvor der i højere grad var mulighed for løbende at indsamle idéer fra eksempelvis medarbejdere, samt borgere og pårørende. Idéer, som kunne danne grundlag for kommende innovationstiltag.

Hvem vil du give stafetten videre til? 

Jeg vil give stafetten videre til Mette Tew fra Køge Bibliotekerne. Jeg ved fra Mette, at de har mange forskellige tiltag i gang, hvor de netop har fokus på innovative tilgange. Herunder tiltag til at øge brugen af bibliotekerne, til samarbejde med andre aktører og til at få indhentet idéer fra medarbejderne.