Genindretning af botilbud: "Det er absolut en stor gevinst for borgernes trivsel"
Kan et opbrud med traditionel vanetænkning og en innovativ tilgang skabe en bedre hverdag for borgere med svær autisme og kognitiv funktionsnedsættelse? Ja, i den grad. Det viser erfaringerne fra botilbuddet Gefion.
Billede: Pårørende blev bl.a. inddraget i genindretningen af Gefion, hvilket ifølge udviklingskonsulent Rikke Buhl, var vigtigt for at skabe de rette forhold for beboerne.
Da Rudersdal Kommune byggede botilbuddet Gefion i 1999, var det efter datidens indretningsmæssige normer og retningslinjer. Men det var også uden stor viden om de fysiske rammers betydning for mennesker med lavt funktionsniveau, sansemæssige forstyrrelser og lavt kognitivt niveau.
Siden har ikke kun Rudersdal Kommune erfaret, at borgere med komplekse behov ikke nødvendigvis har samme behov for vanetænkning i fysiske rammer, som vi kender fra almindelig boligindretning. Efter en årrække med forskellige udfordringer på Gefion besluttede Rudersdal Kommune derfor, at tiden var inde til et opbrud med botilbuddets indretningsmæssige vanetænkning.
"Med kombinationen af at inddrage de pårørende, vurdering af de individuelle behov og nytænkning af de fysiske rammer, ville vi skabe en tidssvarende institution. Og det er lykkedes med succes," fastslår Rikke Buhl, udviklingskonsulent i Rudersdal Kommune om ombygningen, der skulle løse flere udfordringer og tage hensyn til både beboere og medarbejdere.
Kombinerer bolig og arbejdsplads
Blandt de fysiske udfordringer var den oprindelige indretning i de store fællesrum efter normale standarder for hygge i almindelige hjem. Disse rammer fungerer nemlig ikke i hverdagen for borgere med svær autisme, da de ofte kan have udfordringer i samspillet med andre mennesker. En ombygning af Gefion havde derfor to primære formål:
Det borgerrettede formål var at skabe nye fysiske rammer, der kunne kompensere for borgernes sanse-udfordringer ved at afdæmpe, berolige og forebygge konflikter og i stedet fremkalde en positiv respons.
Da borgere med autisme er unikke og har forskellige udfordringer, var det derfor vigtigt at udarbejde individuelle behovsvurderinger i samarbejde med den pædagogiske konsulent og de pårørende.
Den samlede konklusion pegede blandt andet på, at ombygningen skulle minimere forstyrrelser, etablere mindre og entydige rum samt anvende lyddæmpende materialer.
Det medarbejderrettede formål var samtidig at skabe fysiske rammer til øget motivation og trivsel for medarbejderne og dermed også muligheden for at tilknytte medarbejderne til Gefion med længerevarende ansættelsesforhold.
Arbejdsgruppens konklusion var derfor indretning af et lille medarbejderrum i glas inde i de store fællesrum. Dermed kunne medarbejderne have et 'legalt' opholdssted og arbejdsrum samtidig med, at de kunne have en tryghedsskabende synlighed for borgerne.
Dialog i innovativ ramme
"Ved at ændre indretning med individuelt fokus har vi fået løst en række af de udfordringer, vi havde tidligere. Det har medført markant bedre trivsel for beboerne og et fald i antallet af indberettede magtanvendelser. Desuden er medarbejdernes arbejdsmiljø blevet meget bedre," påpeger udviklingskonsulent Rikke Buhl om ændring af faktorer, der tidligere påvirkede hinanden i negativ retning.
Et led i den innovative og målrettede proces for at skabe et fornuftigt grundlag til første ombygning var desuden dialog med alle de involverede parter. Derfor var det vigtigt, at både pårørende, medarbejdere og projektledere selv var med til at udvikle nogle overordnede principper at samarbejde ud fra.
"De blev udviklet på baggrund af forskellige workshops og studieture, der var med til at skabe inspiration for det fælles grundlag om at benytte forskellige materialer til fx lyddæmpning og afskærmning. Men også hvordan vi kunne skabe mere overskuelighed og reducere trafik, uro og støj," fortsætter Rikke Buhl om processen, der især skabte tilfredshed blandt de pårørende, som udviste stor interesse.
Foto: Botilbuddet Gefion blev bygget i 1999, men indretningen mødte ikke længere beboernes behov.
Hele dialogen og samarbejdet fulgte stringent en lokal innovationsmodel med fem faser: Find fokus. Gå på opdagelse. Skab idéer. Eksperimentér. Realisér værdien.
Med undtagelse af Find fokus blev der afholdt en workshop med et par ugers mellemrum for hver fase, hvilket betød, at den samlede proces (inklusiv ombygning), kunne klares i løbet af knap fire måneder.
Sociale mursten
Ombygningen hviler derfor på den præmis, at de fysiske rammer har afgørende betydning for den individuelle udfoldelse og det sociale liv, der udspiller sig.
"Med de sociale mursten for øje har vi formået at skabe gennemsigtighed og rum med langt mindre trafik og uro. Det har betydet, at borgerne har fået meget højere livskvalitet og ikke længere isolerer sig som tidligere. Men vi kan også i langt højere grad fastholde medarbejderne på deres arbejdsplads i længere tid og dermed skabe kontinuitet i hverdagen. Og det er absolut en stor gevinst for borgernes trivsel," fastslår udviklingskonsulent Rikke Buhl om det innovative projekt med ombygning og genindretning af Gefion i Rudersdal Kommune.
