Innovationsstafetten: "Vi ser ind i en fremtid med mangel på arbejdskraft"

Innovationsstafetten er et format udviklet for at få et indblik i hverdagen for de mange mennesker, der arbejder med innovation i den offentlige sektor. Hver deltager bliver stillet en række spørgsmål og sender herefter selv stafetten videre.

Denne gang har vi talt med Louise Weikop, kontorchef i Kvalitets- og Innovationsenheden i Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning. Hun har arbejdet med kvalitet og udvikling hele arbejdslivet. Blandt andet som kvalitetskoordinator i på Aalborg Universitetshospital, hvor hun blev ansat i 2004.  

Louise Weikop kom til Aalborg Kommune i 2016 og har siden da gennemført en lang række innovationsprojekter i samarbejde med interne og eksterne parter, herunder udvikling af demenstracker, medicindispenseringsrobot samt projekter med fokus på arbejdsgange og kultur.

Hvorfor arbejder du med offentlig innovation?

Ved nærmere eftertanke har jeg altid arbejdet med innovation i en eller anden form. Jeg kom til Aalborg Kommune med en kæmpe erfaring i kvalitetsudvikling på sundhedsområdet og blev ansat som chef for en Kvalitets- og Innovationsenhed. Det blev hurtigt meget tydeligt for mig, at der er en tæt sammenhæng mellem kvalitet og innovation, og at de to tilgange gensidigt beriger hinanden. Kvalitetsarbejde er jo egentligt det som nogle også kalder inkrementel innovation – altså den løbende forbedring indenfor den kendte ramme. Men vi har også brug for systematisk at dyrke mere radikal innovation for at knække alle de nødder, vi har foran os på de store velfærdsområder. Vi skal finde helt nye måde at gribe opgaverne an på, hvis vi skal lykkes i fremtiden, og det kræver målrettet fokus på og prioritering af innovationsarbejde.

Hvordan arbejder du i praksis med offentlig innovation?

Jeg er så priviligeret at være ansat i en organisation, der prioriterer innovation højt, og hvor innovation står helt centralt – lige fra formuleringen af vores vision til den måde, der prioriteres på i hverdagen. Det gør det både nemt og sjovt at arbejde med innovation, fordi vi er enige om behovet for innovation på tværs. Min afdeling har økonomiske og faglige ressourcer til at understøtte konkret innovationsarbejde i forvaltningen, og vi har en systematik i at opsamle ideer fra vores store organisation. Vi samarbejder også med andre kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Det er helt afgørende, for der er ingen, der kan gøre det alene.

Foto: I fremtiden vil der komme til at mangle arbejdskraft på velfærdsområdet, så der er brug for nye løsninger, der kan frigøre tid til personlig kontakt, siger Louise Weikop.

Hvad er det spændende ved at arbejde med innovation i den offentlige sektor?

Det er udfordrende og komplekst. Det kræver tæt samarbejde mellem de medarbejdere og borgere, der skal have glæde af teknologien, og dem der udvikler den. Det er frem og tilbage mange gange, og der er ofte faglige normer og kultur på spil. Det kræver gode relationer mellem mange parter, som tit har andre primære opgaver udenfor innovationsarbejdet, der bare skal løses. Samtidigt skal der være styr på patientsikkerhed, lovgivning og økonomi. Så det er tidskrævende, til tider frustrerende og uforudsigeligt, men også vanvittigt berigende, når det lykkes.

Hvorfor er det vigtigt – hvilket mål ser du innovation som midlet til?

På det velfærdsområde jeg arbejder med, står vi overfor kæmpe udfordringer. Antallet af borgere over 80 år eksploderer i disse år, samtidigt med at kompleksiteten i opgaverne stiger. Problemstillingen øges af, at vi ser ind i en fremtid med mangel på arbejdskraft. På et område, hvor vores 'produkt' skabes af mennesker, er det en kæmpeudfordring. Løsninger er ikke bare at tilføre flere penge – for selv hvis der var penge nok, vil der ganske enkelt ikke være hænder nok at ansætte i fremtiden. Så vi leder især efter løsninger, der kan flytte det hårde, ensidige og administrative arbejde fra mennesker til teknologier. Så vi kan bruge mennesker til det de er bedst til – nemlig relationer. Og vi leder efter innovation, som kan udvide arbejdskapaciteten, effektivisere vores møde med borgerne, og som samtidigt øger sikkerhed, fleksibilitet og service. Og vi tror på løsningerne findes.

Problemstillingen øges af, at vi ser ind i en fremtid med mangel på arbejdskraft. På et område, hvor vores 'produkt' skabes af mennesker, er det en kæmpeudfordring. Løsningen er ikke bare at tilføre af flere penge.

Hvilket projekt eller ny løsning, som du har været med til at skabe, er du mest stolt af?

Aktuelt har vi færdiggjort et stort innovationsprojekt på tværs af de nordjyske kommuner. Kommunerne satte i fællesskab det ambitiøse mål at udvikle en total løsning til medicinhåndtering. Centralt står en medicindispenseringsrobot i borgerens eget hjem, men innovationen består i langt mere end teknologien –  den indebærer nemlig en helt ny måde at håndtere hele kæden fra lægens ordination til borgeren indtager medicinen i sin egen stue. Det er kompliceret, men meget virkningsfuldt at se på hele den arbejdsgang som teknologien indgår i. Så kan vi virkelig skabe innovative løsninger, som også kan implementeres i praksis.

Foto: I forvaltningen samarbejder de gerne med andre kommuner, virksomheder og universiteter. For man kan ikke gøre det alene, mener kontorchef Louise Weikop.

Hvilken fejl har du lært mest af?

For år tilbage udviklede Aalborg Kommune i samarbejde med en virksomhed en robot, der kunne assistere med at tage tøjet af i forbindelse med toiletbesøg. Ideen var at borger, sammen med et skylle-tørre toilet, kunne blive helt selvhjulpen ved toiletbesøg. Jeg er ikke i tvivl om, at ideen var god, og at behovet var og stadig er der. Men der var alt for lidt brugerinddragelse i udviklingen af løsningen, som slet ikke ramte den målgruppe, den var tiltænkt. Vi stod således med en robot, der sådan set løste den opgave, der var stillet, men som målgruppen ikke kunne eller ville bruge. Jeg lærte her, hvor vigtigt det er at lytte til brugerne og lukke projekter ned, som ikke viser perspektiv.

Hvis du skulle arbejde på at udvikle en konkret innovation i morgen, hvad skulle det så være?

Det kunne være genialt at udvikle en kunstig intelligens, som selv opsamler al vigtig dokumentation imens medarbejderen passer sit arbejde. Hvis vi kunne udvikle en teknologi, der overflødiggør eller markant reducerer manuel dokumentation, ville vi kunne frigøre uanede mængder af ressourcer i vores organisation. Det skal nok komme en dag – og måske også før vi aner det.

Hvem er din største hjælper i dit arbejde med offentlig innovation?

Alle de megaengagerede ansatte og ledere vi har i Ældre- og Handicapforvaltningen. Det er dem, som har viden om behov og arbejdsgange, og det er dem, som kan vurdere om en ny idé også giver mening i praksis. Uden de ansattes aktive og kontinuerlige involvering kommer vi ingen vegne. Heldigvis oplever vi stor interesse i og nysgerrighed på at være en del af innovationsarbejdet – også selvom der er pres på de primære opgaver. Jeg ved også, at mange ledere hos os ser innovationsarbejdet som en måde at fastholde og rekruttere medarbejdere på.

Foto: I fremtiden håber Louise Weikop, at teknologien kan hjælpe med at reducere det store dokumentationsarbejde i forvaltningen, så medarbejderne kan fokusere på den menneskelige relation.

Hvem eller hvad er din største modstander?

Lige nu synes jeg, at den største innovationsdræber er den helt overdrevne opmærksomhed på beskyttelse af persondata. Mange af de innovationsprojekter, vi arbejder med, indeholder informationsteknologier, som det er blevet meget vanskeligt at arbejde med, og som er administrativt krævende med arkitekturscreeninger, risikoanalyser osv. Jeg håber, det finder et mere moderat leje de kommende år – ellers spænder vi altså ben for os selv.

Er der en person eller en situation, der har været afgørende for innovationsindsatsen i jeres organisation?

Jeg er nødt til at pege på min chef, direktør Jan Nielsen. Han har sat en strategisk ramme, der fremmer innovation, indført et frihedsbrev, der sætter medarbejderne fri til at prøve egne veje og sikrer, at der sættes faglige og økonomiske ressourcer af til opgaven. Det gør han selvfølgelig ikke alene. Men at den øverste chef er en aktiv medspiller på innovationsdagsorden er helt uvurderligt.

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation?

Kommunikation! Vi er ofte mange parter, som arbejder sammen fra kommunalt, regionalt, privat regi og fra vidensinstitutioner. Vi har alle forskellige dagsordener, forskellige interesser og ofte meget forskellig opfattelse af, hvor lang tid ting skal tage. Her har vi stor gavn af vores nordjyske Life Science Innovation-platform (LSI), som er en effektiv oversætter.

Hvem vil du give stafetten videre til? 

I forlængelse af mit svar ovenfor vil jeg pege på LSI’s direktør, Bo Christensen. Bo har en baggrund i det private og kan se på tværs af offentlig og privat innovation. Han har en meget skarp forståelse for, hvordan de to sektorer kan berige hinanden i innovationsarbejdet.