Innovationsstafetten: "Har du ikke toppen med i det offentlige, kommer det aldrig til at ske"

Innovationsstafetten er et format udviklet for at få et indblik i hverdagen for de mange mennesker, der arbejder med innovation i den offentlige sektor. Hver deltager bliver stillet en række spørgsmål og sender herefter selv stafetten videre.

Denne gang har vi talt med Claus Poulsen, leder af Skoletjenesten. Han har arbejdet med innovation hele hans arbejdsliv. Blandt andet som teaterchef og senere som projektleder hos Kaospiloterne. Han var en del af Københavns Kommunes Åben Skole indsats i fem år indtil april 2019. 

Hos Skoletjenesten står Claus Poulsen i spidsen for at udvikle og dele viden om undervisning i eksterne læringsmiljøer med kulturinstitutioner, kommuner, uddannelsesinstitutioner og andre nationale aktører, der i sidste ende bidrager til børn og unges læring og dannelse.

Claus Poulsen har været leder af Skoletjenesten siden maj 2019. 

Hvorfor arbejder du med offentlig innovation?

Jeg arbejder nok generelt bare med udvikling. At det igennem de seneste mange år har været i offentligt regi skyldes vel, at jeg gerne vil give mit bidrag til en bedre verden. Og her er den offentlige sektor en virkelig god platform. En stor del af den offentlige sektor handler jo om at gøre verden bedre for borgerne. Nogle gange kan det måske være svært at se – men dybest set er det jo det, vi skal; lave bedre byer, skole, institutioner, osv. 

 

Hvordan arbejder du i praksis med offentlig innovation?

Jeg har arbejdet i de seneste 12 år i Danmarks største offentlige forvaltning, Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning. Når man arbejder sådan et sted, møder man også områder, hvor handlingsgange ikke fungerer hensigtsmæssigt i forhold til borgerne. Og man møder områder, hvor man tænker: "OK – hvad hvis vi gjorde det på en helt anden måde – hvad ville der komme ud af det?"

Nogle gange bliver det til en rigtig god idé. Når det sker, og man har mærket efter og vendt det med nogle, som også kunne få gavn af den idé, og de synes, at det er en god idé – så kigger man rundt og mest op i systemet, og så venter man, men ikke for længe. Timing og netværk er (næsten) alt her. Hvis andre med større beslutningsmandat end mig er med på den, står man lige pludselig med ansvaret for at føre den ud i livet. Det er på mange måder virkelig skønt. 

Foto: Skoler bør i højere grad anvende og besøge de mange kulturinstitutioner i undervisningen, mener Claus Poulsen.

Hvad er det spændende ved at arbejde med innovation i den offentlige sektor?

Alle har dybest set det samme mål: I Børne- og Ungdomsforvaltningen vil man gøre alt, hvad man kan med de midler, man er betroet for at bidrage til, at byens børn og unge får de bedst mulige forudsætninger for at få et godt liv.

Vi er allerede nået rigtig langt, når alle fra borgmester til praktikant er enige om målet. En stor forvaltning, som jeg kommer fra, rummer virkelig mange vanvittigt dygtige og inspirerende mennesker. Mange flere end man tror, når man siger: "Kommunen".

Har man først fået 'go' til at realisere en indsats, er det næste skridt at sætte holdet af mennesker, der kan føre den ud i livet. Det skal meget gerne være i samarbejde med mennesker udenfor de åbne kontormiljøer, man færdes i og på tværs af forvaltninger og kontorer og gerne med mennesker, som aldrig har været og aldrig skal være i kommunen. Den modige skoleleder, den inspirerende lærer, kunstneren, iværksætteren, atleten, NGO'en.

Hvorfor er det vigtigt – hvilket mål ser du innovation som midlet til?

Det er vigtigt. Vi arbejder på at skabe en bedre verden. Hvis vi ikke er ambitiøse og udvikler, så går vi i stå eller overlader udviklingen til nogle, som måske ikke har samme interesse for at skabe en bedre verden. 

Vi skal sammen med borgerne skabe en bedre, renere, grønnere og skønnere by. Vi skal lave bedre skoler, bedre undervisning og bidrage til, at alle børn vi har med at gøre får mulighed for at forløse deres iboende potentialer. Vi har i det offentlige et kæmpe ansvar for at bruge de penge, vi får betroet, så de skaber mest værdi for samfundet.

"Vi har i det offentlige et kæmpe ansvar for at bruge de penge, vi får betroet, så de skaber mest værdi for samfundet."

Hvilket projekt eller ny løsning, som du har været med til at skabe, er du mest stolt af?

Jeg er virkelig stolt af, at vi har udviklet Åben Skole i København. Vi undrede os over, hvorfor skolerne ikke i højere grad end tilfældet var, benyttede sig af de utrolige mange stærke kultur- og naturtilbud, som lå lige udenfor døren. Hvorfor undervise i billedkunst med udgangspunkt i en dårlig sort/hvid kopi af Chagall, når man kan gå ned på Statens Museum for Kunst og se originalen.

Så vi startede noget vi kaldte 'Kulturmotorvejen', som var en meget mere direkte og effektiv formidling af kultur- og naturtilbud, blandt andet via en særlig portal udelukkende målrettet lærere. Et halvt år efter, i 2014 kom folkeskolereformen med tre linjer om 'Den Åbne Skole', og 'overnight' tog vi navneforandring til Åben Skole og fik politisk og direktionsmæssig opbakning.

I dag fem år senere har alle københavnske skoler et flerårigt partnerskab med en kulturinstitution eller en naturskole, et længerevarende innovationsforløb med en erhvervsvirksomhed, et talentforløb for de modigste og fagligt mest interesserede udskolingselever, et langvarigt samarbejde med en idrætsforening, mulighed for gratis besøg på Designmuseum Danmark eller for at møde debattøren Mazen Ismail til en pep-talk.

Eller det hele på en gang. Mange københavnske skoler har en dag hver eneste uge, hvor de er ude af huset for at lære på en anden måde end i klassen.

Foto: Skoletjenesten gør det lettere for lærerne at finde frem til og gøre brug af Københavns mange kultur- og naturtilbud, og Claus Poulsen håber på, at tjenesten spreder sig til resten af landet.

Hvilken fejl har du lært mest af?

Det har over årene vist sig at være en rigtig god idé, at jeg teamer op med en tålmodig og systematisk kollega med god sans for opfølgning. En back stage officer – så at sige.

Hvis du skulle arbejde på at udvikle en konkret innovation i morgen, hvad skulle det så være?

Nu er jeg blevet leder af Skoletjenesten, og vi står formentlig overfor at blive et landsdækkende videncenter, der går fra primært at have base i og omkring København til at nå hele Danmark. Et videncenter, som i gensidig sparring med alle de, som arbejder med læring i miljøer udenfor skolerne har til opgave konstant at udvikle undervisningen, så den på bedste vis når så langt ud som muligt. 

Vi skal arbejde på helt nye formater, der gør det muligt at bruge det bedste fra Arbejdermuseet eller Vadehavscentret, når mindre eller nyere kulturinstitutioner skal møde skoleelever på en måde, så alle gensidigt får allermest ud af det. Samtidig ser jeg det som en meget stor og vigtig opgave for os at være fuldstændig bevidste om, at alt vi gør skal bidrage til en bedre verden. Vi skal aldrig være bange for at vurdere om et tiltag eller en indsats bidrager i den rigtige retning, eller blot er status quo. For vi har et kæmpe ansvar i forhold til de hundredtusindvis af børn og unge, som hvert år deltager i undervisning i læringsmiljøer udenfor skolen.

"Vi skal aldrig være bange for at vurdere om et tiltag eller en indsats bidrager i den rigtige retning, eller blot er status quo."

Som den amerikanske performer Laurie Anderson engang spurgte: "Are things getting better – or are they getting worse?" Skoletjenesten vil fuldstændig entydigt være på 'getting-better'-holdet.

Hvem er din største hjælper i dit arbejde med offentlig innovation?

Der er mange. Den gode praksis smitter heldigvis. Det ser vi, når ti skoler går 'all-in' på Åben Skole og skaber tydelige resultater. Det resulterer i, at en stor del af de øvrige skoler begynder at interessere sig for det. Derudover har jeg altid været heldig med at have mulighed for at arbejde sammen med super kreative, innovative og nysgerrige kolleger – såvel indenfor forvaltningen som udenfor. 

Jeg har haft den utrolige luksus, som man kan have på så stor en arbejdsplads, at jeg på alle niveauer har kunnet vælge at arbejde sammen med folk, der ville. Jeg har aldrig skulle stå i spidsen for noget folk skulle.

Mindst ligeså vigtigt har det været at have ledere, både på det politiske niveau (borgmesterniveau) og på forvaltningsniveau (direktører og chefer), som altid har bakket op, givet plads og udvist tillid. Og sagt med det samme: "Hvis man ikke har toppen med i det offentlige, så kommer det ikke til at ske."

Endeligt har det også været vigtigt med meget brugbar feedback og god sparring ude fra skoler og institutioner, lærere, pædagoger, ledere.

Hvem eller hvad er din største modstander?

Jeg synes ikke, at jeg har mødt en modstander. Som tidligere skrevet: alle vil det samme i en forvaltning som Børne- og Ungdomsforvaltningen. Men selvfølgelig kan der være inerti, træghed og lidt for megen forsigtighed i systemerne. Men så har timingen måske været forkert, eller ideen har ikke været stærk nok.

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation?

Hvis der er nogen, så kunne man sige: mentale begrænsninger. Tanken om, at det sikkert ikke kan lade sig gøre, at det koster for mange penge, at det aldrig vil blive til noget. Den slags gør offentlig innovation til en udfordring. 

Men jeg siger det gerne igen. Steder som Skoletjenesten og Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune er proppet med dygtige, visionære og modige ledere og medarbejdere. Og mange af dem er her for at gøre en forskel. Lykkes man med at skabe rammerne, sætte banen op og rydde vejen, har man en utrolig god mulighed for at lykkes.

Hvem vil du give stafetten videre til? 

Jeg vil give den videre til Jakob Hartmann i Københavns Kommunes Teknik og Miljø-forvaltning. Han er noget af en vildbasse.