4 vigtige takeaways fra Velfærdens Innovationsdag 2020

COI var at finde til Velfærdens Innovationsdag 2020. Dette års tema 'Nærhed' satte rammen for dagens debatter, sessioner og keynote. Her kan du læse COI's fire takeaways fra dagen.

På billedet ses Social Talks, der arbejder for at øge trivslen blandt børn. (Arthur Cammelbeeck)

Foto: Velfærdens Innovationsdag 2020 satte fokus på temaet 'Nærhed', og det kom også til udtryk i dagens løsningsgallerier. Her ses Social Talks, der arbejder for at øge trivslen blandt børn. (Arthur Cammelbeeck)

Øksnehallen summede med energi fra 500+ velfærdsinnovatører på Velfærdens Innovationsdag torsdag den 27. februar. Den kommende nærhedsreform satte en tematisk ramme for dagen, og temaet nærhed blev belyst i paneldebatter, keynote og tematiserede faglige spor.

Fire nedslag set fra COI’s perspektiv

COI var til stede med en stand og en temasession, som satte rammerne for spændende udvekslinger med velfærdsinnovatørerne om offentlig innovation. Som en slags fætter kusine-fest for offentlig innovation giver dagen os både samtaler med de offentlige innovatører, vi jævnligt har sparring og samarbejde med, og heldigvis også dialoger med innovatører, vi ikke har hilst på før. Vi har sorteret i dagens mange indtryk og stiller her skarpt på fire af vores 'takeaways'.

1. Åbningstale ved Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S)

Som repræsentant for regeringen reflekterede Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S) over nærhed, nærhedsreform og velfærdsinnovation. Det er ikke er fra Slotsholmens skriveborde, at de virkningsfulde, helt nye løsninger skal komme, lød det fra ministeren. I Norge taler man om 'Kommune Kollaps', som et billede på de demografiske udfordringer,  de borgenære dele af velfærdsstaten i disse år står overfor. Der er fra mange sider en erkendelse af, at de flere ældre og de færre hænder på området kalder på mere eller mindre radikale innovative løsninger for, at de nordiske velfærdssamfund kan levere de services og ydelser, som borgere og virksomheder har behov for. Der skal være plads til at nye løsninger findes tæt på borgerne, der hvor problemerne tydeligt står frem, og hvor det er oplagt at eksperimentere og teste mulige løsninger. 

 

Astrid Krag

Foto: Astrid Krag åbnede Velfærdens Innovationsdag med en tale om bl.a. regeringens 'Nærhedsreform'. (Arthur Cammelbeeck)

Det kunne nærmest høres som en invitation fra Astrid Krag til, at alle aktører var velkomne til at påpege udfordringer, præsentere løsninger samt insistere på, at Slotsholmen så leverer det, de kan: Bedre rammer, samarbejder og politisk legitimation, interesse og engagement. Relateret til hvordan Slotsholmen handler, tog Astrid Krag også fat i begrebet 'politisk handlekraft', som for ofte bliver til et krav om nyt lovindgreb, så snart der identificeres et problem. Politisk handlekraft kan også være at sige nej tak til en ny lov for i stedet at være handlekraftig på at være åben og søgende på at forstå udfordringen og dermed give rum til at afprøve de bedste nye løsninger.

Astrid Krags pointer kan vi i COI genkende fra vores indsats med at styrke politikernes rolle i offentlig innovation, hvor vores dataindsamling tegner et behov for at styrke dialoger på tværs af politikere i kommuner, region og stat, så der skabes rum for at udforske udfordringer og eksperimentere med løsninger uden at detailregulering fra starten låser rummet og vejene.

2. COI’s temaspor: Når politikere og bureaukrater sammen giver offentlig innovation flyvehøjde.

I temasporet introducerede vi først lidt fakta om politikernes rolle i offentlig innovation, fx at politikerne spiller en rolle i 63 procent af de offentlige innovationer, og at de politisk initierede innovationer får størst effekt, når politikerne er med hele vejen. Herefter delte Borgmester Carsten Rasmussen (S) fra Lejre og Julie Becher, chef for Læring og Trivsel i Holbæk Kommune i et åbningsinterview deres erfaringer om samspillet mellem politikere og embedsværk om offentlig innovation. Det blev tydeligt, at vi stadig ikke metodisk har knækket koden på borgerinddragelse – særligt hvad angår de komplekse udfordringer: Hvor tidligt kan vi inddrage om hvilke spørgsmål? Hvor åbent kan politikerne 'tåle' at frame en borgerinddragende problemstilling? Hvordan får vi rekrutteret og inddraget de nødvendige perspektiver, personer og aktører – også til de meget komplekse problemstillinger?

COis Session

Og så var det så tid til en verdenspremiere-test af nogle greb og værktøjer, COI håber kan medvirke til at styrke et fælles sprog og give en bedre forståelse af, hvad det kræver af både politikere og det centrale embedsværk at lykkes med offentlig innovationsarbejde om at finde løsninger på de komplekse samfundsudfordringer, vi står overfor. Helt navlepillende er vi i COI glade for, at verdenspremiere-testen gik godt. Det var en ikke helt simpel opgave at gå til, men alle kastede sig over opgaven – og vi fik meget input med fra testen. Flere bad om at få materialerne med, og flere vil gerne bidrage til den videre test og udvikling.

Sessionen som helhed har også været en test af en af vores indsigter om politikernes rolle i offentlig innovation: Politikere og embedsværk er centrale i innovationsarbejde. Især når det er komplekse samfundsudfordringer og et mere radikalt innovationsarbejde, vi bevæger os ud i.

Det giver værdi at mødes på tværs af de to positioner og samtale  om opgaverne, mulighederne og samarbejdsformerne. Der er et behov for at udforske og definere samarbejdsformer og arenaer, hvor politikernes og embedsværkets eventuelle uenigheder, forskellige tidsperspektiver og mandater kan foldes ud og bringes i spil frem mod nye løsninger.

HeElO9mWpOA

Video: Chefkonsulent Lene Krogh Jeppesen fortæller, hvorfor det er vigtigt for COI at deltage i Velfærdens Innovationsdag. 

Derudover var det også tydeligt, at der er et stort behov for at mødes på tværs af og i de offentlige sektorer og mellem politikere, embedsværk, borgere, civilsamfund og private virksomheder, når vi skal lave radikal innovation på de større og komplekse udfordringer. At få de møder og arenaer til at give værdi kræver innovationskompetencer – i hvert fald af embedsværket, og måske også hos politikerne?

3. Key note med Jocelyne Bourgon

Den ny syntese kalder Jocelyne Bourgon rammen for, hvordan vi kan styre den offentlige sektor, når vi står med øget administrativ kompleksitet og stigende krav til den velfærd, der skal komme ud af ressourcerne i den offentlige sektor. Det er ikke første og formentligt heller ikke sidste gang, at Jocelyne Bourgon optræder for en dansk forsamling. Med sin store viden, der både er forsknings- og praksisbaseret, formår hun at tale public service motivationen og engagementet frem blandt tilhørerne samtidig med, at hun introducerer en balanceret ramme for det, vi i offentlig sektor skal levere på – nemlig de fire dele af syntesen: emergens, resiliens, compliance og performance. 

Jocelyn Bourgon

Foto: Keynote speaker Jocelyne Bourgon holdt oplæg om 'Den ny syntese', der er en ramme for styring af den fremtidige offentlige sektor. (Arthur Cammelbeeck)

Jocelyne Bourgon formåede uden de helt store armbevægelser at tale velfærdinnovatørernes rolle op. Offentlig sektor har en helt anden bundlinje og ansvar end privat sektor og tredje sektor. Det er nødvendigt, at offentlig sektor træder i karakter, for det er her apparatet og incitamentet til at imødegå de komplekse samfundsudfordringer vi står overfor, findes. Udfordringerne skal selvfølgeligt løses sammen med de øvrige sektorer, der skal bidrage,hvor deres apparat og incitamenter bedst kan bidrage. Hvis vi skal lykkes med det, skal vi gentænke offentlig sektors organisering og opgaveløsning.

Vore 20. århundredes organisationer er ikke gearede til det 21. århundredes udfordringer. Lad os sammen med de øvrige sektorer bygge én, der er. Og her er det vigtigt, at de samlede løsninger og aktiviteter kan levere i alle fire dele af syntesen. Vælger man at opdele de leverancer på personer eller organisationer, så skal man skabe en indbyrdes anderkendelse og sammenhæng for at få det til at virke. Ellers får vi fire siloer, der synes, at de hver i sær er geniale og de andre lidt tåbelige.

4. Løsningsgalleri: Borgerdesign og Borgersevice-to-go

Løsningsgalleriet har altid været en essentiel del af Velfærdens Innovationsdag: Det er her man kan få den helt konkrete inspiration og nyt netværk med hjem. I år var der eksperimenteret med formatet, så man i stedet for at nå op til fem-seks forskellige løsninger på en time, fik mulighed for at høre tre løsninger under en tematiseret nærheds-overskrift. Det var en fornøjelse at se to gengangere fra indstillingerne til NYT SAMMEN BEDRE-prisen stille op: Borgerdesign fra Region Midtjylland og Aarhus Kommune og Borgerservice-to-go fra Frederiksberg Kommune.

Foto: I de fem løsningsgallerier kunne deltagerne på dagen få konkret inspiration og stille spørgsmål. Her holder MIR-skolerne oplægget 'Alle børn og unge har ret til meningsfuld uddannelse?' (Arthur Cammelbeeck)

Foto: I de fem løsningsgallerier kunne deltagerne på dagen få konkret inspiration og stille spørgsmål. Her holder MIR-skolerne oplægget 'Alle børn og unge har ret til meningsfuld uddannelse?' (Arthur Cammelbeeck)

Borgerservice-to-go er en opsøgende enhed, der ud fra bibliotekets tradition for folkeoplysning tilbyder personlig vejledning i digital selvbetjening i boligsociale områder i Frederiksberg Kommune. Den opsøgende enhed samarbejder med andre offentlige enheder, der også har kontakt med målgruppen, hvorved borgerne oplever synergi og sammenhæng i den støtte, de modtager. Deres fortælling var bl.a., at det er en indsats der kræver tillid, og at det tager tid at opbygge. Men der er gode ting at hente fra den grundinvestering: For fortællingen om de positive sideeffekter af deres arbejde gjorde også stort indtryk. Indsatsen har nemlig haft en effekt på andre afdelinger i kommunen. Ved at gøre målgruppen trygge og kapable i sammenhængen, behøver de ikke længere at spørge pædagogen i børnenes daginstitution, jobcentermedarbejderen eller parkeringsvagten om fx e-boks brevenes indhold. Dette frigør så tid til deres respektive kernefagligheder.

Borgerdesign er er et tværsektorielt projekt, der blev igangsat i 2016. Det blev igangsat som et eksperiment til at udvikle en systematisk metode til, hvordan borgerperspektiver kan blive drivkraft for strategisk ledelse på tværs af regionale og kommunale sektorer. Metoden ’At borgerdesigne’ samler de mange perspektiver i indsigter og mulighedsrum, og udvider beslutningsgrundlaget for løsninger på de store udfordringer, særligt inden for sundhedsområdet. Igen er det vigtigt at fremhæve tid. Borgerdesign er en af de innovationsindsatser vi fra COI har fulgt over længere tid, for det tager tid at udvikle nyt på komplekse udfordringer og på tværs af sektorer. Men det nytter – og det nytter at have en solid evalueringsindsats tilkoblet. For nu er der evaluerede resultater at fortælle om og en metode, der kan spredes til andre.

Foto: Et COI-team i højt humør står klar til at tage imod de nysgerrige deltagere i standen på Velfærdens Innovationsdag.

Foto: Et COI-team i højt humør står klar til at tage imod de nysgerrige deltagere i standen på Velfærdens Innovationsdag.

Foto: Til fagsessionen var Julie Becher fra Holbæk Kommune og Carsten Rasmussen fra Lejre Kommune klar til at dele deres indsigter fra hhv. embedsværk og politikerperspektiv.

Foto: Til fagsessionen var Julie Becher fra Holbæk Kommune og Carsten Rasmussen fra Lejre Kommune klar til at dele deres indsigter fra hhv. embedsværk og politikerperspektiv.