3 vigtige erfaringer fra samarbejde om anbragte unge – og en advarsel

"Det er alle, der skal gøre noget nyt: Fonden skal gøre noget nyt, kommunerne skal gøre noget nyt, og et helt civilsamfund og samarbejdspartnerne rundt om skal gøre noget nyt."

Sådan lyder det fra Sara Solveig Ørnsholt, senior projektleder hos Dansk Design Center.

Hun er ved at gøre status over det første halve års tid med 'Min vej hjem' – et initiativ, der skal føre til innovative løsninger på anbringelsesområdet og bidrage til at sikre, at de unge får den støtte, de har brug for i overgangen til voksenlivet.

Læs første kapitel: Fem kommuner skal udvikle nye løsninger til anbragte unge: "Vi skal turde være modige"

Har allerede lært meget

Initiativet er et samarbejde mellem Bikubenfonden, Dansk Design Center og oprindeligt fem kommuner: Rudersdal, Holstebro, Nordfyns, Aarhus og Horsens Kommune.

"Der er ingen tvivl om, at vi allerede har lært meget. Det med at have en forventning om på så kort tid at stå med noget rimelig klappet og klart, som kan implementeres eller skaleres – der er vi ikke rigtig kommet til," siger Sara Solveig Ørnsholt.

"Til gengæld synes jeg virkelig, det har rykket på noget andet og dybereliggende. Noget helt grundlæggende, som er nødvendigt for at kunne lave en forandring af den størrelsesorden, Bikubenfonden er ude efter," fortsætter hun.

Inviterede alle kommuner

Det var i februar 2020, at Bikubenfonden inviterede alle kommuner til at nytænke indsatsen for unge i overgangen mellem anbringelse og eget hjem.

Fem kommuner blev udvalgt, og de har alle gennemgået et designforløb: I løbet af foråret blev de klædt på med viden om designtænkning, hen over sommeren har kommunerne været på feltarbejde og indsamlet nye indsigter, og efter sommerferien har alle kommuner gennemgået et sprintforløb.

Nordfyns Kommune er en af de kommuner, der har været med hele vejen. Her består teamet af to socialrådgivere, en UU-vejleder, børn- og familiechef Jesper Due Pedersen samt koordinator Marianne Nielsen.

Billede: Sara Solveig Ørnsholt (til venstre) har som projektleder hos Dansk Design Center været med til at klæde de deltagende kommuner på med viden i designtænkning (foto: Uri Andersen, Permanent Beta).

Åbner en masse nye døre

"Vi har ikke før i ret stort omfang brugt den her innovative måde at arbejde på inden for børn- og ungeområdet. Så det rigtig, rigtig interessant. Hele den designtilgang åbner en masse nye døre. Vi er simpelthen blevet tvunget til at vende ting på hovedet for ikke at falde tilbage til de løsninger, vi plejer at bruge," siger Marianne Nielsen, koordinator i Børn og Unge, Nordfyns Kommune.

Hun forklarer, at kommunen i sin tid meldte sig, fordi medarbejdere og ledere sagtens kunne genkende den udfordring, Bikubenfonden beskrev i sit oplæg.

"Vi har også unge på kanten og må erkende, at vi ikke med vores hidtidige metode har formået at gribe dem alle. Der er også nogle, der er faldet ned mellem stolene her i vores system, selvom vi synes, vi har gjort, hvad vi kunne. Derfor er det attraktivt at prøve en helt ny måde. For behovet er tilstede," siger Marianne Nielsen.

Personligt drive og motivation

I Bikubenfonden er det første gang, man på denne måde investerer i en designdrevet innovationsproces. Derfor er der glæde over, at processen indtil nu har vist sig at virke.

"Jeg synes helt klart, vi er blevet bekræftet i, at designprocesser som denne kan være med til at frisætte kreativt potentiale i teams. Det handler både om den måde, samtalerne i de forskellige teams bliver iscenesat, om hvilken rækkefølge, man diskuterer tingene i, når man nyskaber, og om at sætte en scene, hvor det er legitimt at tænke på andre måder, end man gør hjemme i den daglige drift," siger Jakob Schjørring, seniorrådgiver og konceptudvikler i Bikubenfonden.

"Det har også virket over al forventning at bringe projektfolk fra kommunen ud til de unge og involvere dem direkte i udviklingsarbejdet – det skaber et personligt drive og en motivation for at skabe en forandring, som man ikke må undervurdere. Vi har simpelthen kunnet mærke et før og efter mødet med de unge face to face i forhold til motivation, engagement og detaljerigdom i ideerne," fortsætter han.

Skal opbygges som mennesker

Naturligvis er ikke alt positivt. To kommuner valgte i efteråret at forlade forløbet. Og der har – ud over coronakrisen – været udfordringer, som skal justeres i en eventuel runde to.

I Nordfyns Kommune lagde man sig i sensommerens sprintforløb (et intenst udviklingsforløb på fem dage, red.) fast på, at der skal arbejdes med en kultur- og mindsetændring i forhold til arbejdet med de unge.

Frem for at fokusere på det mål, der ligger længst ude i fremtiden – at gøre de unge uddannelses- eller jobparate – viste indsigterne fra interviews med de unge, at det i første omgang handler om at opbygge de unge som mennesker.

Bruger styrkefokuseret tilgang

"Når vi talte med de unge, efterspurgte de en højere grad af medbestemmelse. Både i forhold til, hvem der skal være en del af deres liv, og i forhold til selv at løse deres problemer. De unge oplever, at myndigheden ofte optræder som fikseren, der skal løse deres problemer. Men de vil gerne have, at vi træder lidt tilbage og indgår i en dialog om, hvad de selv føler kan være den rigtige løsning. Selvfølgelig med støtte og vejledning – men vi skal passe på med at være dem, der har svarene altid," siger Marianne Nielsen.

Kombineret med et ønske om 'bare at være som alle andre' på grund af den skam, de unge ofte selv forbinder med at have været anbragt på opholdssted eller i plejefamilie, har Nordfyns Kommune valgt at gå med en styrkefokuseret tilgang til problemet.

Det vil i praksis sige en forandring i myndighedens tilgang til de unge til at flytte fokus mere over på: Hvad er den unge gode til – og hvordan kan det bruges i den unges fremtid og liv – frem for de udfordringer, den unge har.

Skabt forståelse for hinanden

Marianne Nielsen fra Nordfyns Kommune forklarer, at der særligt i begyndelsen af forløbet var lidt skeptiske røster over initiativet.

"I starten var den her tænkning ind i det designmæssige rigtig udfordrende. Hvor vi fra kommunens side havde det nok sådan: 'Jamen de forstår slet ikke, hvad vi arbejder med. Sådan kan man ikke bare gøre, for det er ikke en ting, vi skal designe, det er mennesker, vi har med at gøre'," siger hun og fortsætter:

"Men det er vokset på os. Dansk Design Center har været meget lydhøre over for de udfordringer, vi syntes, der var i det, og de har løbende tilpasset deres tilgang, så det blev nemmere for os at forstå, hvorfor de havde gjort det på den måde, selvom det ikke var en termokande – men holdninger og tilgange til mennesker – vi havde med at gøre. Vi har skabt forståelse for hinanden, og det har åbnet op for rigtig meget."

Skal testes af i praksis

Sine Egede Eskesen, chef for socialområdet i Bikubenfonden, forklarer, at 'Min vej hjem'-initiativet nu går ind i en ny fase.

Oprindeligt skulle forløbet være afsluttet ved årsskiftet, men fonden har tilbudt alle kommuner at forlænge perioden frem til sommeren 2021.

Bikubenfonden vil nemlig gerne have, at kommunernes ideer bliver testet af i praksis. Fonden har derfor bevilget midler til en mellemfinansieringsperiode.

Billede: Undervejs i forløbet er der afholdt workshops og designsprints i de forskellige kommuner. Her i Horsens (foto: Uri Andersen, Permanent Beta).

Tager længere tid

"Det er en af de erkendelser, vi har fået noget – at reelle afprøvninger tager lidt mere tid at få op og stå, end vi umiddelbart havde tænkt. Og vi synes, det er vigtigt, at vi ikke bare taler om ideerne – men laver små eksperimenter, hvor et lille antal borgere får lov til at opleve, hvad det nye egentlig handler om. Så vi får noget mere ægte feedback. Det er en af årsagerne til, at vi nu udvider med et halvt år," siger Sine Egede Eskesen.

Bikubenfondens rolle i næste fase er, ud over finansieringen, fortsat at sidde med i alle teams i kommunerne og følge forløbet tæt – og også bringe fondens egne kompetencer og netværk i spil.

Derudover kommer fonden på den længere bane til at kigge på, om den skal gå ind at støtte en implementering af de større indsatser ude i kommunerne i en længere årrække.

Et omfattende læringsspor

For Dansk Design Centers vedkommende betyder det, at centerets rolle bliver gradvist mindre, efterhånden som Bikubenfonden tager mere over.

Sara Solveig Ørnsholt, senior projektleder hos Dansk Design Center, forklarer, at forløbet rent designfagligt virkelig 'har givet noget':

"Vi har i Dansk Design Center også haft et rimelig omfattende læringsspor, som følger processen real time. Her har vi tracket, hvad kommunerne synes, så vi kan justere processen derefter. Ud af det kan vi også se, at det har været ret brugbart, at vi eksempelvis har lagt et sprint ind i processen. Det er interessant, fordi et designsprint ikke er designet til at tage hånd om noget så systemisk og komplekst – men til at træffe beslutninger om, hvorvidt et enkelt element eller produkt er noget, man skal gå videre med eller ej," siger Sara Solveig Ørnsholt.

"Men vi kan se i evalueringerne, at fordi det er så komplekst et område, snakker man rigtig meget, og man ved nærmest ikke, hvor man skal starte. Så det med at starte og bare komme i gang – så kan det godt være, man starter med en flig, men det er faktisk noget af det, vi har fået ret positiv respons på af kommunerne," fortsætter hun.

Billede: De deltagende kommuner har selv valgt, hvilket spor de vil arbejde i – men flere kommuner har valgt at arbejde med kultur- og mindsetændring i arbejdet med de anbragte unge (foto: Bikubenfonden).

Skal blive en del af driften

I Nordfyns Kommune handler den videre proces nu om at lave flere test og undersøgelser og forfine den løsning, kommunen har valgt at gå med. Derefter skal kulturændringen forankres i organisationen.

"Det handler blandt andet om at trække ledelsen endnu tættere på. Vi skal have det forankret i organisationen, så det ikke bare bliver projektet for projektets skyld. Det skal blive en del af driften. Det har været fokus hele vejen igennem," siger koordinator Marianne Nielsen.

"Vi taler en kulturændring, hvor vi måske skal gå fra den lovgivningsmæssige tænkning, hvor vi tænker meget i regler – har vi overholdt servicelovens regler, kan vi krydse af i de rigtige bokse – til at træde mere over på den værdibaserede tænkning og sige: Hvad er den unges behov, og hvordan kan vi imødekomme det? Målet er også at få den nye måde at samtale med de unge mennesker på – og det styrkefokus – ind i den lovpligtige handleplan. Men det er selvfølgelig en lang proces at lave sådan en kulturændring," tilføjer hun.

Tre konkrete erfaringer – og en advarsel

I Bikubenfonden er der ingen tvivl om, at næste version af et forløb som dette skal videreudvikles og justeres på baggrund af de erfaringer, man har gjort sig nu – men at konceptet holder.

Jakob Schjørring fremhæver tre konkrete erfaringer, som fonden allerede nu ved, den tager med sig videre – og en enkelt advarsel:

1. Fokuser på team-sammensætning

"Metoden er meget vigtig, men team-sammensætningen i kommunerne er lige så vigtig. Det har vi ikke fra vores side haft så meget fokus på denne gang, men vi skal vi nok blive endnu bedre til at støtte op om næste gang at sætte det rigtige team.

Erfaringerne fra Min vej hjem peger på tre kendetegn ved det innovative team: Der skal være en blanding af praktikere, altså medarbejdere helt ude fra frontlinjen, og analytisk tænkende mennesker, enten chefer eller medarbejdere med projektudvikling som metier. Derudover har det fungeret rigtig stærkt i de teams, som er sat på tværs af organisatoriske skel. Og det tredje kendetegn er, at deltagernes faglige baggrunde er forskellige, så man kan bringe forskellige perspektiver ind.

Det er en læring til næste gang, at det skal vi give noget mere kærlighed. For det er faktisk rigtig svært at sætte et rigtigt team.

"Metoden er meget vigtig, men team-sammensætningen i kommunerne er lige så vigtig. Det har vi ikke fra vores side haft så meget fokus på denne gang, men vi skal vi nok blive endnu bedre til at støtte op."

2. Lav en præcis forventningsafstemning

"Det er første gang, vi har kastet os ud i en proces af den her kaliber. Det er gået lidt ud over vores evne til at lave meget klare forventningsafstemninger i kommunerne om, hvad de præcis forventes at gøre på præcis hvilke tidspunkter i processen. Det giver en bedre mulighed for kommunerne at tilrettelægge deres arbejde, hvis de har et klarere billede af, hvad de præcis forventes at lave i hvilke måneder.

Dertil kommer en forventningsafstemning om, hvor struktureret en designproces faktisk er. Vores oplevelse er, at nogle måske har haft en forventning om, at det er meget kreativt og løst, og vi kan gå derhen, hvor vi nu har lyst. Men det er en proces som den her jo ikke. Den er meget struktureret. Og det er vi blevet bevidste om: Der skulle for eksempel tages nogle meget markante fravalg i processen, som der helt klart er nogle, der har slået sig på, fordi man skulle vælge noget fra, som man måske var blevet forelsket i.

Vi tror jo på, at nyskabelse trives bedst i en struktureret proces. Det er vigtigt at understrege. Men det er enormt vigtigt med en forventningsafstemning up front i forhold til, hvad det er for nogle døre, man skal igennem."

Billede: Der er tre kendetegn ved det innovative team, forklarer Jakob Schjørring. Blandt andet skal der være en blanding af praktikere og analytisk tænkende mennesker (foto: Uri Andersen, Permanent Beta).

3. Husk både proces og ekspertinput

"Processen har klart virket bedst, når der har været en blanding af proces og ekspertinput. Ekspertinput har både være fra os i fonden hvor vi har bragt viden fra vores øvrige arbejde på anbringelsesområdet i spil, men også fra Dansk Design Center, som kender til en masse spændende koncepter fra andre brancher. Vi har også forbundet kommunerne med personer, vi synes har en særlig ekspertise på socialområdet, forskere og praktikere, mens Dansk Design Center har aktiveret et internationalt advisory board.

Hvis vi bare havde lavet et online oplæg, og kommunerne selv skulle finde ud af, hvordan de omsatte det til deres egen konceptudvikling, så havde ekspertinput ikke skabt så meget værdi. Det er ret svært for eksempel at oversætte en innovativ beskæftigelsescase fra England til socialområdet i Danmark. Det hjælper en designproces med at oversætte.

Omvendt – hvis man har proces uden ekspertinput, er det svært for alvor at tænke ud af boksen. For de mennesker, som arbejder i den her proces, er jo en del af socialområdet allerede. Og hvis man skal tænke ud over egen måde at gøre tingene på, har man altså brug for kreative forstyrrelser udefra."

Advarsel: Pas på 'monsteret'

Sine Egede Eskesen slutter af: "Vi går over i en spændende mellemfase nu, hvor kommunernes ideer skal ud at møde virkeligheden. Her ser vi også en rolle for os som fond i at støtte kommunerne i at forankre deres udviklingsarbejde bredere i organisationen. For der er en risiko for, at nogle af nyskabelserne bliver spist af 'monsteret', hvis man ikke er virkelig skarp på, hvad det nye er, og hvorfor det er relevant. Jeg tror, de fleste kender til eksempler på, at nytænkning ender med at falde tilbage i vanetænkning, når den skal ud af projektboblen og tænkes ind i hverdagens systemer.

Vi har allerede startet dialogen op med kommunerne om den rolle, vi som fond kan tage i denne sammenhæng. Det bliver spændende at følge med videre."