Niels Højberg: "Vi skal turde fokusere innovationen der, hvor det er svært"

"Vi bliver nødt til at gå ærligt til det og erkende, at det har været rigtig svært for os at få greb om radikal innovation."

Sådan lød det fra Niels Højberg, stadsdirektør i Aarhus Kommune, da han deltog til Innovationsdagen 2020.

Han har længe – sammen med direktørkolleger – med initiativer som 'Kommune Forfra' og etableringen af Center for Innovation i Aarhus (CFIA) været en tydelig leder af dagsordener om at sætte borgeren i centrum og udforske kommunens ydelser udefra.

Skal gøre små ideer store

Stadsdirektøren mener ikke, vi – når radikal innovation er vanskeligt – kan nøjes med at høste de små ideer, der dukker op internt blandt medarbejderne og ude blandt de borgere og virksomheder, vi samarbejder med:

"Vi bliver nødt til at gøre de små ideer til store ideer," sagde Niels Højberg.

"Hvis vi bare lader de små ideer drukne eller leve i små nicher, får vi aldrig rigtig værdi af dem. Vi skal turde tage de små ideer og så som systemer arbejde med at få dem gjort større – og dele dem med hinanden. Det er ikke bare de interne siloer, der er begrænsningen i den kommunale sektor. Det er kommunegrænserne – og regions- og statsgrænserne – også," fortsatte han og understregede, at COI som et nationalt center her spiller en stor rolle:

"Det arbejde, I er sat i verden for at lave i COI, er ualmindeligt vigtigt for, at vi kan bruge hinandens ideer og gøre dem store," sagde Niels Højberg.

Tydelige signaler og erfaringer

Niels Højberg – som har været stadsdirektør i Aarhus Kommune siden 2008 – har sammen med kommunens ledere og politikere i en længere årrække tydeligt signaleret, at der skal fokus på, hvordan kommunen bedst og på nye måder kan levere det, som borgerne efterspørger.

Samtidig har der været en opmærksomhed på at afprøve forskellige måder at organisere samarbejde på kryds og tværs af kommunen for at lykkes med offentlig innovation som et middel til at opnå de ønskede resultater:

Læs også: 3 erfaringer fra norsk partnerskab for radikal innovation

"Vi har gjort os mange erfaringer – for eksempel at lave en innovationspulje, man kunne søge midler fra ud fra nogle bestemte kriterier. Der må jeg sige, at første runde gik okay, men allerede i anden runde var ideerne ved at være tomme. Det lykkedes os aldrig rigtig at finde en model, der gjorde, at vi – selvom vi havde midler til det – fik ramt den rigtige form på innovationsarbejdet," sagde Niels Højberg til Innovationsdagen 2020.

Incitamenter skal vende rigtigt

"En væsentlig erfaring er for det første at få incitamenterne til at vende rigtigt. Hvis noget går godt, skal gevinsten af det også blive på de områder, der laver fornyelsen og innovationen. Vi har arbejdet rigtig meget med at få det til at vende rigtigt, så gevinsterne ender i den drift, der fornyer sig. Det synes jeg faktisk vi er kommet godt på vej med," sagde stadsdirektøren og fortsatte:

"Hvis noget går godt, skal gevinsten af det også blive på de områder, der laver fornyelsen og innovationen. Vi har arbejdet rigtig meget med at få det til at vende rigtigt, så gevinsterne ender i den drift, der fornyer sig."

"En anden erfaring er, at der skal være en organisatorisk ramme om det at få gode resultater ud af innovationsarbejdet. Vi har indtil nu ikke knækket koden på, hvordan vi får ideerne og innovationsarbejdet målrettet nogle helt konkrete komplekse problemer. Når jeg kigger ned over, hvordan vi performer som kommune, tænker jeg, at der i et aarhusiansk perspektiv i hvert fald er tre problemkomplekser, vi ikke for alvor har fået hånd om endnu: Vi er endnu ikke særlig gode til at tage helhedsorienteret hånd om de udsatte familier. Der er alt for mange, der forlader folkeskolen uden at have tilstrækkelige boglige forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse. Og vi har et kæmpe uløst problem med kriminalitet blandt de etniske minoriteter."

"Det er nogle virkelig svære områder, som jeg ikke synes, vi for alvor har fået hul på med innovative greb. Og der tror jeg, vi skal blive endnu skarpere til at lave organisatoriske nybrud for at få det til at spille. At turde fokusere innovationen der, hvor det er svært – det er dér vi skal sætte ind – og ikke være så optagede af jagten på radikal innovation," sagde Niels Højberg.

Ny organisering af innovationsarbejdet

Lige nu forsøger Aarhus Kommune sig derfor med en ny tilgang til at sætte retning på innovationsarbejdet og fordele innovationsmidlerne – 'Innovationsmotoren' – der skal gøre det lettere at udmønte og anvende innovationsmidlerne i Aarhus Kommune til tværgående innovation med større kvalitet og effekt.

Læs mere om Innovationsmotoren i Aarhus Kommune (eksternt link) >

"Vi prøver fra direktørgruppens side at få sat fokus på de steder, vi synes er allersværest. Vi har nogle tematikker, vi sætter fokus på, og inden for de tematikker prøver vi at få mobiliseret nye ideer til at gøre ting anderledes, end vi gør nu," sagde Niels Højberg og fortsatte:

"Grundtanken i innovationsmotoren er, at vi starter med rigtig mange forskellige ideer, som får et lille beløb til at få afklaret, om ideen kan blive til et innovativt tiltag, der kan skaleres og bruges i flere sammenhænge. Når en idé har kvalificeret sig gennem den første fase, skubber vi lidt flere midler ind i det, og til sidste håber vi, at vi kan lave et egentlig large scale pilotforsøg for at få det til at være noget, der kan berøre hele driften."

Billede: Aarhus Kommune har blandt andet lanceret 'Kommune Forfra – Aarhus gentænker velfærden'. Et nyt indspil i diskussionen om, hvor stor en rolle det offentlige kan, og skal, spille i fremtidens velfærdssamfund.

Kræver ledelsesmæssig opmærksomhed

Niels Højberg forklarede til Innovationsdagen, at det har givet mere energi at kunne sortere ideerne tidligt frem for at lave endelige afklaringer, hvor opfattelsen var, at for meget gik på grund langt inde i processerne:

"Så vi håber, at Innovationsmotoren kan hjælpe os til at få de gode ideer – og mange ideer – frem hurtigt. Og det er her, coronakrisen også bliver rigtig interessant, for der er – når man gennemgår hele vores kernevelfærd og produktionen af den – rigtig mange nye erfaringer. Meget af det er digitalt båret, men ikke det hele. Noget af det handler også bare om, at man er gået mere direkte på opgaveløsningen," sagde Niels Højberg.

"Det, vi sidder med nu, er virkelig benzin til en innovationsmotor. Mange af os vil virkelig gerne tilbage til en virkelighed, som vi kendte. Så det at ville lære af det, vi har oplevet, og bruge det til at forny vores dagligdag, kræver ledelsesmæssig opmærksomhed og vedholdenhed. Det er vi ved at prøve at skabe en struktur omkring, så det ikke smutter mellem fingrene på os," sagde stadsdirektøren.

Læs også: 3 vigtige perspektiver på corona og offentlig innovation – indtil nu

Niels Højberg kom også med sine tre vigtigste læringer af det arbejde, han sammen med sine kolleger, medarbejdere og politikere har stået i spidsen for:

1. Giv plads og rum

"Jeg tror, man skal passe rigtig meget på ikke at komme til at tro, at man kan styre innovation på samme måde, som vi styrer et hierarkisk bureaukrati. Man skal give plads og rum til, at kreativiteten og fornyelsen kan være der. Det vil sige, at du må ikke sætte det på en forretningsformel, før det har fået lov at udvikle sig."

2. Husk innovationsfagligheden

"Der er mange af os, som – det har jeg selv gjort – har undervurderet den egentlige innovationsfaglighed. Der er nogle helt særlige kompetencer omkring det at få skabt et rum, hvor man kan blive kreativ, som vi let som linjeledere kan undervurdere rigtig meget."

3. Skab selv pladsen

"Jeg synes ikke, vi i det politiske niveau har set en gennemslagskraft på feltet. Det har meget i virkeligheden mere handlet at følge op på de gamle dyder. Så det at skabe et ledelsesmæssigt rum til at kunne lave innovation og bruge det i forretningen – er en af de erfaringer, jeg har gjort mig – skal vi som ledere i den offentlige sektor selv langt hen ad vejen arbejde med, for at det kan lykkes."

Se hele inspirationssamtalen herunder: