Innovativt fokus på borgerinddragelse bider sig fast

Hvordan kan vi skabe en succesfuld praksis, der kan bidrage til at få de mest sårbare ledige tilbage på arbejdsmarkedet?

Det var det primære fokus, da en forskergruppe på Aalborg Universitet i samarbejde med en lille håndfuld kommuner, med støtte fra Innovationsfonden, søsatte forsknings- og innovationsprojektet LISES i 2016.

"Målet var at skabe forandring og konkrete løsninger gennem videnudvikling og videndeling i et tæt samspil mellem ledere og medarbejdere i kommunerne og universitetets forskergruppe. Faktisk havde vi så stor succes med dette samspil mellem forskning og sagsbehandlere i praksis, at LISES førte til Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser, CUBB," fortæller professor Dorte Caswell om det nye center baseret på viden og erfaring fra LISES – men med nye indgangsvinkler til at udvikle de borgerinddragende indsatser.

Læs mere om CUBB på Aalborg Universitets hjemmeside (eksternt link) >

Klæder forskerne på

"Vores dokumentation og erfaringer fra de første fire år har betydet, at vi har fået mulighed for at definere CUBB som et center i stedet for et forskningsprojekt. De involverede samarbejdskommuner har sammen med Den A.P.  Møllerske støttefond sikret os en 4 års opstarts-investering, hvor vi kan arbejde videre med de nye erkendelser, vi fik med LISES," fortsætter Dorte Caswell om forskernes fortsatte samarbejde med de kommunale organisationer.

Samarbejdet er bredt etableret på tværs af kommunernes organisation med både ledere, udviklingskonsulenter og ikke mindst de sagsbehandlere, som har daglige møder og tæt dialog med de mest sårbare ledige.

 

Sagsbehandlerne har derfor en meget central rolle, da de ganske enkelt er praktikerne i praksis og derfor er de egentlige eksperter i borgerinddragelse og dialog med borgerne.

"De forstår at klæde os forskere på, når vi kommer med vores konstruktive forstyrrelser i et rum, der for de pågældende borgere og medarbejdere kan være ekstremt sårbart. Det kræver derfor enorm åbenhed at lukke os ind i dette rum. Nogle syntes især i starten, det var en anelse utrygt, men det lykkedes os at skabe stor værdi med denne form for sparring," påpeger Dorte Caswell.

Timing er afgørende

Innovation inden for borgerinddragelse er særdeles komplekst, da udsatte og sårbare borgere ofte kan være tøvende og tilbageholdende, når de skal formulere deres ønsker og drømme om tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det stiller store krav til sagsbehandlerne at gribe netop dette og kan skabe en udfordring, hvis systemet anser borgernes udviklingsforløb som en lineær progression i stedet for udviklingsforløb, der bølger op og ned som alle andre faser gennem livet.

Derfor er det meget afgørende, at sagsbehandlerne netop forstår at tilpasse deres timing om, hvornår de kan gøre hvad, hvordan og hvorfor i forhold til borgeren og samtidig holder sig inden for de gældende regler og paragraffer i det offentligt system.

Vidensmæglerforløb

Af og til kan der derfor alligevel opstå udfordringer mellem sagsbehandler og borger, og borgerens frustrationer bliver da ofte rettet mod den enkelt sagsbehandler og kommunen.

For borgeren er det nemlig ikke nødvendigvis tydeligt, at årsagerne til disse udfordringer ikke nødvendigvis skyldes den pågældende medarbejder – men også kan handle om, at beslutningstagerne har vedtaget nogle retningslinjer til den overordnede administration, der fastsætter rammer, sagsbehandleren skal tilpasse de forskellige løsningsmuligheder inden for.

Derfor er det i praksis vigtigt at arbejde med videnmobilisering som en alternativ tilgang til at udvikle vidensgrundlaget for beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. Og netop her kommer forskerne ind i billedet.

Billede: 'FLIP-modellen' (udviklet til det oprindelige LISES-projekt) illustrerer, hvordan det analytiske perspektiv kan omsættes til styrkelse af fælles faglig refleksion i arbejdet med de ikke arbejdsmarkedsparate borgere (Kilde: Andersen, Caswell og Larsen 2017).

"Det er dog vigtigt at påpege, at vi forskere ikke kommer for at være bedrevidende men i stedet skal ses som andet-vidende. Der er masser af viden i praksis. Forskningen skal ikke levere de færdige løsninger men udfordre, kvalificere og supplere denne viden på baggrund af forskningsbaseret viden. For at mobilisere al denne viden har vi derfor med afsæt i læring fra LISES iværksat et vidensmægler-forløb. Kommunale organisationer er meget stærke i, hvad der er målet, og benytter vidensmægler-forløbet som kompetenceudvikling til at bære den nye viden ind i organisationen," fortsætter Dorte Caswell om udviklingen af borgerinddragelse.

Analyse af succeser

Det viste sig desuden, at der faktisk var et vigtigt videnshul med en forholdsvis begrænset viden om de succeser, der var opnået. Derfor har forskerne analyseret ca. 15 forløb baseret på interviews med borgere og sagsbehandlere med et meget tydeligt analyseresultat.

Både borgere og sagsbehandlere bakkede nemlig hinanden op i, at succes med borgerinddragelse som udgangspunkt altid bliver skabt af borgeren selv. En af sagsbehandlerens vigtigste opgaver er at rydde de nødvendige sten af vejen, inden borgeren selv går ad vejen. Den endelige succes er derfor ikke systemets fortjeneste men borgerens egen.

"Når sagsbehandleren baserer innovative løsningsforslag med afsæt i borgerens ønsker og behov for at komme videre, kan vi derfor se, der er større mulighed for at skabe succes. Afsættet er, at borgeren føler, der er blevet lyttet til dem, og at der er taget hensyn til deres ønsker, behov og personlige situation, hvilket er meget vigtig viden for sagsbehandlerne at arbejde videre med," påpeger Dorte Caswell.

"Der hersker ikke tvivl om, at sagsbehandlerne er helt centrale i arbejdet med borgerinddragelse. Det er nødvendigt, at de formår at skabe den nødvendige tillid og samtidig forstår at tænke kreativt og innovativt for at hjælpe borgerne bedst muligt."

Ild i øjnene

"Der hersker ikke tvivl om, at sagsbehandlerne er helt centrale i arbejdet med borgerinddragelse. Det er nødvendigt, at de formår at skabe den nødvendige tillid og samtidig forstår at tænke kreativt og innovativt for at hjælpe borgerne bedst muligt. Jobcentrenes sagsbehandlere både kan og vil dette arbejde, og de har virkelig ild i øjnene," påpeger Dorte Caswell og henviser til, at det også betyder, mange borgere bliver oprigtigt glade for den hjælp, de får.

"Det er en almenmenneskelig egenskab at have brug for at være en del af meningsfulde fællesskaber, og i Danmark er arbejdsmarkedet en central del af vores fællesskaber. Dette gælder også udsatte borgere, men systemet er samtidig nødt til at erkende, at der er nogle borgere, som på et givent tidspunkt simpelthen ikke nødvendigvis kan rumme at være med i netop det fællesskab. At observere og håndtere dette samtidig med, at der bliver taget hensyn til borgeren, er en hårfin balance, som sagsbehandlerne forstår til fulde," fastslår Dorte Caswell.