Hør podcasten: Min Video – nomineret til NYT SAMMEN BEDRE-prisen 2021

Videoplatformen 'Min Video' fra Aarhus Kommune er den første af tre nominerede innovationer til NYT SAMMEN BEDRE-prisen 2021, du kan høre om i COI's nye podcast-serie.

Billede: Min Video er en ny digital løsning i Aarhus Kommune. Løsningen er nomineret til NYT SAMMEN BEDRE-prisen 2021.

Hvorfor er video et godt redskab til videndeling blandt medarbejdere inden for social- og sundhedsområdet? Og hvordan skaber det bedre pleje til borgerne?

Min Video er en ny digital løsning, hvor medarbejdere inden for social- og sundhedsområdet i Aarhus Kommune kan bruge videoer til at dele vejledninger og informationer om den enkelte borger – fx i forbindelse med forflytninger og andre hverdagssituationer.

Nomineret til NYT SAMMEN BEDRE-prisen

Min Video er nomineret som en ud af tre innovationer til den nationale innovationspris NYT SAMMEN BEDRE-prisen.

"Jeg er blevet positivt overrasket på den måde, at det allerede udvikler sig, hvad vi kan bruge det til, og hvilke områder, vi kan bruge det indenfor. Der er uanede muligheder," siger Birthe Tønder Larsen, idékvinde bag Min Video og forflytningskonsulent, Aarhus Kommune.

Hør første afsnit af podcast-serien herunder – og find alle afsnit af COI's podcast INNOVATØRER på coi.dk/podcast.

Tilmeld dig Innovationsdagen

I COI's nye podcast-serie kan du den kommende uge møde alle tre nominerede til NYT SAMMEN BEDRE-prisen, der er Danmarks nationale innovationspris for den offentlige sektor. 

De øvrige to nominerede er Bedre søvn uden medicin (indstillet af Region Midtjylland) og Virk Assistenten (indstillet af Erhvervsstyrelsen). Læs om alle tre nominerede her.

Vinderen af NYT SAMMEN BEDRE-prisen og Publikumsprisen bliver kåret til Innovationsdagen den 5. maj 2021.

Tilmeld dig Innovationsdagen 2021 nu