Innovationsstafetten: "Menneskets behov for tryghed udfordrer innovationen"

Innovationsstafetten er et format udviklet for at få et indblik i hverdagen for de mange mennesker, der arbejder med innovation i den offentlige sektor. Hver deltager bliver stillet en række spørgsmål og sender herefter selv stafetten videre.

Denne gang har vi talt med Carsten Kaalbye, tidligere chef for Sundhed og Handicap i Jammerbugt Kommune. 

Her stod han i spidsen for at igangsætte og lede nye initiativer, der skal styrke den borgerrettede forebyggelse i Jammerbugt Kommune i et tæt samarbejde på tværs af organisationen og med kommunens øvrige interessenter.

I januar 2021 blev Carsten Kaalbye ny områdechef for Socialpsykiatrien i Region Nordjylland.

Hvorfor arbejder du med offentlig innovation?

Innovation er et must, hvis man vil arbejde inden for det offentlige og med offentlige velfærdsydelser. Den økonomiske udvikling, demografien og stigende forventninger til offentlige services går enormt stærkt og med et sådant omfang, at hvis forventningerne fra en lang række af forskellige interessenter skal indfries, så skal der tænkes innovativt.

Samtidig ser jeg offentlig innovation som spændende i sig selv. Det at tænke nyt og anderledes. Det, at få interessenter bredt til at tænke på at offentlige serviceydelser kan leveres anderledes og forhåbentligt mere effektivt og til en bedre kvalitet fremadrettet end i dag, er i sig selv meget motiverende. Når tingene lykkes, og man har oplevet begejstringen ved at få succes med noget nyt, der måske i starten ikke var ønskeligt, er i sig selv meget motiverende.

Det er lidt som det gamle ordspil: "Man må gerne sigte efter stjernen. Måske når man ikke helt derud, men hvis man når månen, så er man godt på vej." 

Hvordan arbejder du i praksis med offentlig innovation?

Det afhænger meget af dagsordenen og den kontekst, hvori det konkrete innovationstiltag er tænkt. Som chef er min erfaring, at en høj grad af ydmyghed for det eksisterende, men samtidig en insisteren på, at der findes alternativer, er væsentlig.

Ligeledes er en høj grad af involvering. Involvering fra alle relevante parter – borgerniveau, medarbejderniveau, det politiske niveau og faglige organisationer er væsentlige at få med om bord.

Hvorfor gør vi det, og hvad vil vi gerne opnå? Og hvis vi kan ramme et positivt spin-off på et til to af følgende tre niveauer - medarbejdertilfredshed, oplevet borgerkvalitet og økonomi - så er vi godt på vej.

Hvad er det spændende ved at arbejde med innovation i den offentlige sektor?

At flytte mennesker, både dem, der arbejder med kerneopgaven eller de borgere, der oplever en forhåbentlig bedre kvalitet, er spændende og motiverende i sig selv. Det handler for mig om at forfølge det positive spin-off for de interessenter den innovative tilgang er rettet imod.

Hvorfor er det vigtigt – hvilket mål ser du innovation som midlet til?

Når jeg arbejder med innovation, så går jeg altid efter at ramme en effekt i mindst to af de tre niveauer. Det skal have en positiv effekt i forhold til medarbejdernes arbejdssituation, borgernes oplevede kvalitet eller en positiv afsmittende virkning af områdets økonomi.

Det handler ikke om at lave innovation for innovationens skyld. Det handler derimod om at skabe resultater i relation til de tre niveauer.

"Der er rigtig megen øget selvværd for de borgere, hvor strategierne er lykkes. Vi ved, at øget selvværd giver øget livskvalitet, og det har alle fortjent, både borgere og medarbejdere."

Hvilket projekt eller ny løsning, som du har været med til at skabe, er du mest stolt af?

Jeg er mest stolt af måden de offentlige velfærdsområder, som ældreplejen og handicapområdet, har gentænkt sig selv, med et fokus på at styrke den enkelte borgers mestringsstrategier, er nok det, jeg har været mest stolt over.

Der er rigtig megen øget selvværd for de borgere, hvor strategierne er lykkes. Vi ved, at øget selvværd giver øget livskvalitet, og det har alle fortjent, både borgere og medarbejdere. 

Hvilken fejl har du lært mest af?

Hvis man ikke som chef har en tilstrækkelig grad af ydmyghed over for det eksisterende og en tilpas nysgerrighed for, hvorfor ting er som de er, så bliver innovation langt mere vanskelig. Det er netop ydmygheden og nysgerrigheden, som åbner op for at tænke nyt – med det eksisterende som afsæt.

Hvis du skulle arbejde på at udvikle en konkret innovation i morgen, hvad skulle det så være?

Det skulle i så fald være at finde ud af, hvordan vi som offentlige organisationer bliver endnu bedre til at sikre en borgeroplevet sammenhængskraft mellem de forskellige offentlige aktører. Alt for tit taber vi borgerne og får ikke udnyttet det potentiale, der ofte er til stede alene fordi vi, på tværs af faglighed og økonomiske interesser, ikke får skabt tilstrækkelig helhed i vores løsninger. 

Hvem er din største hjælper i dit arbejde med offentlig innovation?

Det er, når jeg er i dialog med de forskellige interessenter og hører om deres hverdag. Når jeg hører om brugernes oplevelser af den service, de modtager og det liv, de ønsker sig. Når jeg hører om medarbejderne og deres oplevelse af at gå på arbejde, og hvad den 'gode arbejdsplads' er for dem.

Denne dialog og en grundlæggende organisatorisk nysgerrighed er nok den største øjenåbner for, hvad der med fordel vil kunne arbejdes med i forhold til offentlig innovation og at udvikle de offentlige velfærdsydelser.

Billede: Mennesker finder tryghed i de kendte måder, og det sætter innovation spørgsmålstegn ved. Derfor tager det lang tid at ændre på eksisterende kulturer, mener Carsten Kaalbye.

Hvem eller hvad er din største modstander?

Det umiddelbare svar vil være de borgere eller medarbejdere, innovationen vil få betydning for. Men reelt tænker jeg, at tiden er den største modstander for os. En ting tiden lært mig er, at lykkes med offentlig innovation kræver tid.

Innovation handler om nye måder, hvorpå vi kan gøre ting, og det tager tid. Mennesker er generelt tryghedsnarkomaner, som finder tryghed i de kendte måder, og det sætter innovation spørgsmålstegn ved. Derfor tager det lang tid at ændre på eksisterende kulturer. 

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation?

Jeg tænker ikke, at jeg ser noget som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation. Men jeg tænker at offentlig innovation – og det at få det til at lykkes, kræver et stærkt fokus på de økonomiske incitamenter til at udvikle offentlig innovation.

Økonomien på de offentlige velfærdsområder er stram og forventningerne til den service, der skal leveres, er efterhånden så stor, at hvis man fortsat skal opleve en stor grad af offentlig innovation, så skal de økonomiske incitamenter hertil stimuleres.

Hvem vil du give stafetten videre til?

Jeg vil give stafetten videre til Annette Secher, Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune.

Annette har gennem en lang årrække arbejdet med offentlig innovation på store velfærdsområder og har, grundet sin erfaring og de fora, hun indgår i på nationalt niveau, et indgående kendskab til offentlig innovation og dets potentiale.