Sådan fik Oslo verdens første emissionsfri byggeplads
Norge har de seneste 10 år haft succes med en model for innovative offentlige indkøb, hvor innovationsprojekter kommer op i større skala.
Billede: Processen for innovative offentlige indkøb har blandt andet hjulpet Oslo Kommune til at skabe verdens første emissionsfri byggeplads med udelukkende elektriske maskiner. (grafik: Nelfo).
Da Oslo Kommune satte sig for at skabe emissionsfrie byggepladser, kom den særlige norske model for innovative offentlige indkøb i spil.
Den bygger på en tæt dialog med markedet, hvor flere offentlige indkøbere tilkendegiver en interesse i nye løsninger og produkter og dermed skaber grundlaget for innovation hos leverandørerne.
Modellen gav resultater, og i 2019 kunne Oslo præsentere verdens første emissionsfri byggeplads, fortæller Guro Bøe Wensaas, rådgiver for samfundsansvar i udviklings- og kompetenceetaten i Oslo Kommune.
Læs også: 3 fordele ved innovative offentlige indkøb
Mål om at reducere CO2-udslippet
"Vi har gennem hele processen haft en meget god dialog med markedet, og det er vigtigt for at være i stand til at opnå de ønskede resultater. I arbejdet med at forberede kravene i 2019 inviterede vi sammen med andre offentlige parter til en leverandørkonference og modtog nyttige input, som vi brugte i arbejdet," siger Guro Bøe Wensaas.
Baggrunden for pilotprojektet er Oslos mål om at reducere CO2-udslippet i byen med 95 procent inden 2030. Bygge- og anlægsbranchen i den norske hovedstad tegner sig for 30 procent af byens transportrelaterede emissioner og er samtidig en betydelig kilde til støj og luftforurening.
Derfor satte Oslo Kommune i 2015 fokus på at skabe mere klima- og miljøvenlige byggepladser.
Den første emissionsfrie byggeplads
I første omgang var ambitionen at opnå fossilfrie byggepladser ved at bruge eldrevne maskiner og maskiner med ikke-fossile brændstoffer, fx biodiesel. Ambitionsniveauet blev dog tidligt løftet til et mål om at få emissionsfrie byggepladser med udelukkende eldrevne maskiner.
Fire år senere kunne Oslo præsentere den første emissionsfrie byggeplads, da elektriske gravemaskiner indledte gravearbejdet på Olav Vs Gate.
Den travle gade midt i den norske hovedstad skulle omdannes til en grøn gade, og arbejdet foregik ved hjælp af tre elektriske gravemaskiner og to elektriske hjullæssere (også kaldet gummiged).
Tæt dialog med markedet var afgørende
Under processen i Oslo har en tæt dialog med markedet været afgørende for, at kommunen har kunnet realisere sine ambitioner.
Markedsdialogen er foregået via en model, som i Norge kaldes fællesprocesser og er udviklet af det nationale norske partnerskab for leverandørudvikling (LUP).
Modellen med fællesprocesser er gennem de seneste 10 år blevet anvendt i en række store innovative offentlige indkøb i Norge - heriblandt emissionsfrie hurtigfærger, elektronisk medicineringsstøtte, smart digital ejendomsdrift og miljøvenlige kunstgræsbaner.
Offentlige indkøbere går sammen
I en fællesproces går en række offentlige indkøbere med et fælles behov sammen om at definere udfordringen, kortlægge behovet og koordinere dialogen med markedet.
Ved at gå sammen opnås en større volumen og dermed kan innovationsprojekterne skaleres op i forhold til projekter, hvor kun en enkelt offentlig indkøber præsenterer et behov eller et konkret udbud.
Udvikling af eksempelvis nye elektriske gravemaskiner indebærer store omkostninger, og leverandører tager en høj risiko med innovationsarbejdet.
Billede: En af de emissionsfri gravemaskiner på byggepladsen i Olav Vs gate i det centrale Oslo (foto: NASTA).
Mere attraktivt og mindre risikabelt
Leverandørerne skal derfor kunne se et større markedspotentiale for at kaste sig ud i et udviklingsprojekt, og dette opnås gennem fællesprocessen, hvor flere offentlige indkøbere tilkendegiver deres interesse i nye løsninger.
"Det er klart, at det er mere attraktivt og mindre risikabelt at udvikle disse grønne løsninger, når du har flere offentlige bygherrer, der er klar til at anskaffe disse, så snart produkterne er udviklet. Dette har været et af succeskriterierne, når man ser på, hvordan ’emissionsfrie byggepladser’ har fået fart og spredt sig," siger Harald Aas, fagleder i NHO, som er en af partnerne i LUP. NHO er den norske pendant til DI herhjemme.
Hos den kommunale bygherre Omsorgsbygg Oslo KF ser man ligeledes fordele ved LUP-modellen med fællesprocesser.
Formidling og vidensdeling
Det fortæller Siri Martiradonna, direktør for bæredygtighed og innovation i Omsorgsbygg Oslo KF:
"Det har været en formidlingsarena til at gå i dialog med markedet på en professionel måde, og det har været en vigtig arena for at overføre viden og dele erfaringer mellem offentlige aktører," siger Siri Martiradonna.
"Vi når ud til alle interesserede leverandører på en åben og gennemsigtig måde, og vi udfordrer leverandørerne til at komme med deres løsninger på vores udfordringer," fortsætter Siri Martiradonna.
Dialogkonferencer er centrale
Det centrale element i den norske LUP-model er såkaldte dialogkonferencer mellem flere offentlige indkøbere og en række potentielle leverandører.
Konferencerne tager udgangspunkt i én eller få offentlige indkøberes behov og krav i forbindelse med et udbud, mens en række andre offentlige indkøbere også deltager og tilkendegiver, at de har samme behov og vil stille tilsvarende krav i fremtiden.
Den første dialogkonference om Omsorgsbyggs pilotprojekt for fossilfrie byggepladser blev afholdt i 2016. Her kom det frem, at visse løsninger til fossilfrie anlægsmaskiner kunne rulles hurtigere, end man havde forventet på forhånd. Ambitionerne blev derfor øget til emissionsfri byggepladser.
For dyrt at udvikle og anskaffe til én aktør
Leverandørernes meddelte dog samtidig, at det var for dyrt at udvikle og anskaffe emissionsfri løsninger til kun én aktør.
"Dialogkonferencen hjalp os med at lægge den rette kurs og sikre et godt ambitionsniveau," siger Siri Martiradonna.
Dialogkonferencen i 2016 blev afsættet til en større fællesproces, hvor ni store offentlige bygherrer i Norge gik sammen med miljøorganisationer, erhvervsklynger og statslige aktører om at undersøge markedet og stille krav til emissionsfri byggepladser.
Læs også: Norge går foran med innovative offentlige indkøb: Nye klimavenlige hurtigbåde på vej
Ambitiøse klima- og miljøkrav til byggepladser
Markedsdialogen fandt sted i 2017 på endnu en dialogkonference, som førte til en række projekter og innovationspartnerskaber omkring udvikling af emissionsfrie gravemaskiner.
Den første prototype på en fuldt elektrisk gravemaskine var klar i januar 2019, og i september samme år kunne Oslo Kommune præsentere den første emissionsfri byggeplads i et projekt i regi af Bymiljøetaten.
Kort efter vedtog byrådet i Oslo nye, ambitiøse klima- og miljøkrav til kommunes byggepladser. Målene siger blandt andet, at alle byggepladser skal være emissionsfri inden 2025, og i mellemtiden er der krav om fossilfrie pladser.
"Vi implementerer kommunens standardkrav og tildelingskriterier i alle relevante kontrakter. I takt med at flere og flere emissionsfrie maskiner kommer på markedet, forventer vi at disse tilbydes ind i vores kontrakter. Dermed bliver vores byggepladser i stigende grad elektriske," fortæller Siri Martiradonna fra Omsorgsbygg Oslo KF.