3 gode råd til at arbejde med data i dit innovationsarbejde

TestCenter Danmark har eksisteret i et år og skabt en ny måde at bruge sundhedsdata under corona-krisen. Lisbeth Nielsen, direktør i Sundhedsdatastyrelsen, giver tre gode råd til at bruge data i dit innovationsarbejde.

Billede: Lisbeth Nielsen, direktør i Sundhedsdatastyrelsen, giver en ny COI-publikation tre gode råd til at bruge data i innovationsarbejdet uden at miste borgernes tillid.

Corona-krisen er måske det bedste eksempel lige nu på, hvordan data har gjort livet lettere for både borgerne og sundhedsvæsenet:

I april fyldte TestCenter Danmark ét år. Inden da fandtes ingen hvide test-telte, ingen smittestop-app, ingen smitteopsporing, ingen daglig oversigt over smittetal, intet digitalt system til at booke coronaprøver, intet digitalt coronapas.

"Intet af det fandtes. Da de første hvide telte blev sat op, sad vi og sagde: 'Uh, vi skal teste 5.000 om dagen, det er godt nok mange'. Nu tester vi 180.000 dagligt, og det virker jo: Der har været lidt udfordringer engang i mellem – men alle får deres svar," siger Lisbeth Nielsen, direktør i Sundhedsdatastyrelsen.

Gør livet nemmere for borgerne

Ikke mange tænker over, at det i virkeligheden er sundhedsdata, der driver det hele, understreger hun.

"Når vi kigger til andre lande, så faxer mange deres prøvesvar ind. Vi har forsøgt både at gøre livet lettere for myndighederne og for borgeren: Du kan booke en tid, du kan få dit svar rimelig hurtigt, du kan også blive kontaktet, hvis du er smittet, og du kan bevise, at du er testet negativ eller har en overstået sygdom. Hele det flow gør livet meget nemmere. Det tror jeg ikke, man tænker så meget over, men det er unikt i forhold til resten af verden," siger Lisbeth Nielsen.

Hele flowet består primært af allerede eksisterende systemer. Hvilket er en pointe i sig selv, understreger Lisbeth Nielsen.

Læs også: Hver tredje nye løsning i det offentlige er teknologisk

Skaber værdi to steder

"Vi har primært brugt eksisterende systemer – altså de flow, der i forvejen findes i sundhedsvæsenet. Vi har ikke bygget noget helt nyt, men vi har koblet nogle ting sammen og videreudviklet på det i en lille flok, der har mødtes en halv time online hver mandag," siger hun.

"Det har med andre ord været innovation inden for rammerne af noget, som allerede fandtes og var kendt. Men pointen er, at der sad nogle, som kendte området rigtig godt, og som derfor kunne se muligheder for at finde de rigtige kombinationer," fortsætter Lisbeth Nielsen.

Arbejdet under corona-krisen er et eksempel på, hvordan data kan bruges til at skabe værdi to forskellige steder, understreger hun: Til at styre logistikken for sundhedsmyndighederne og til at skabe gennemsigtighed og tryghed for borgerne.

Har fuld transparens 

"Som borger har du fuld transparens: Du kan gå ind og se alle dine svar – også dem fra de private – du kan se, hvornår prøverne er taget, hvornår du har fået svar osv. Det samme gør vi på vaccinationer, hvor du kan logge ind og se, om du har ret til at blive vaccineret, hvilken vaccine du skal vaccineres med, og efterfølgende kan du se og bruge dokumentation for, at du er vaccineret," siger Lisbeth Nielsen.

"Vi prøver med andre ord at kombinere et offentligt styringsbehov med transparens og tryghed for borgeren," fortsætter direktøren i Sundhedsdatastyrelsen.

I den nye publikation 'Teknologi i borgernes tjeneste – Innovationsbarometeret' giver Lisbeth Nielsen tre gode råd til at bruge data i innovationsarbejdet uden at miste borgernes tillid.

3 gode råd til at arbejde med data

Lisbeth Nielsens bedste råd til at bruge data i innovationsarbejdet uden at miste borgenes tillid, lyder:

  1. Kend og forstå dine data – og hav kompetencerne til at arbejde med dem. Data er ikke bare data. Du skal vide, hvad du kigger efter, og kende dine data godt nok til at forstå, hvad de kan og ikke kan. Det kræver, at du selv har (eller allierer dig med folk, der har) fagligheden til at kunne arbejde professionelt med data.

  2. Vær transparent og etisk i din brug af data. Vær åben om, hvad du ved om borgerne – og hvad du bruger borgernes data til. Både over for omverdenen og internt i din organisation. Sørg samtidig for at sætte dig ind i både dataetik, GDPR og anden lovgivning, før du giver dig i kast med at bruge data. Det lyder som en selvfølge, men det er enormt vigtigt.

  3. Lad ikke data stå alene – der er (stadig) brug for menneskelig fag-faglighed. Alting er mere komplekst, end du kan finde i ét datapunkt. Det skal man huske i debatten om, hvad man kan bruge kunstig intelligens og beslutningsstøtte til. Der skal altid en form for menneskelig faktor til. Du skal sørge for at kende ikke kun dine data, men også din forretning – så du kan identificere uhensigtsmæssige bias.