Folketingspolitiker: Kassetænkning bremser innovation
Politikere skal være bedre til at tænke på tværs af ressortområder og prioritere de offentlige innovationer, som giver værdi for borgerne. Det mener Kirsten Normann Andersen, der er medlem af Folketinget for SF og tidligere FOA-formand.
Billede: Kirsten Normann Andersen er folketingsmedlem for SF.
Politiske beslutninger spiller en positiv rolle i seks ud af ti offentlige innovationer. Det viser nye tal fra Innovationsbarometeret, som COI udarbejder sammen med Danmarks Statistik.
At politikere gennem deres beslutninger både medvirker til at igangsætte og fremme offentlig innovation, overrasker ikke folketingsmedlem Kirsten Normann Andersen fra SF.
Politikere er til gengæld ikke så gode til at følge op på innovationstiltagene og tænke langsigtet i forhold til værdien af eksempelvis ny velfærdsteknologi, mener hun:
Har været dygtige i Danmark
"Der er ingen tvivl om, at vi har været dygtige i Danmark også politisk til at sætte rammer for, at den offentlige sektor kan være innovativ. Politikere er generelt gode til at sætte ting i gang, men ikke så gode til at følge op og fastholde det, der giver værdi for borgerne," siger Kirsten Normann Andersen.
Læs også: Ny analyse: Politikerne er motor for udviklingen af den offentlige sektor
Gennem sit tidligere, mangeårige virke som formand for fagforeningen FOA i Aarhus har Kirsten Normann Andersen oplevet utallige innovationsprojekter og nye teknologier blive testet og rullet ud i den offentlige sektor.
Hun har imidlertid også oplevet, at mange projekter og teknologier ikke videreføres, selv om de skaber værdi.
Kortsigtet kassetænkning
Det skyldes ofte kortsigtede økonomiske hensyn og kassetænkning, mener SF-politikeren.
"Vi har lagt os fast på en økonomiske model i den offentlige sektor, hvor vi tænker meget søjleopdelt og ofte også for kortsigtet," siger Kirsten Normann Andersen, som fortsat ser mange eksempler på det i sin rolle som sundhedsordfører og ældreordfører.
Hun peger blandt andet på spørgsmålet om diabetikeres adgang til sensorbaseret glukosemåling, der sidste år var til debat i Folketinget, og hvor der længe har været en diskussion om, hvem der skal betale for udstyret - regionerne eller kommunerne.
"Vi har lagt os fast på en økonomiske model i den offentlige sektor, hvor vi tænker meget søjleopdelt og ofte også for kortsigtet."
Involver medarbejderne
At sikre alle med type 1-diabetes ret til behandling med sensorbaseret glukosemåling vil ifølge Sundhedsministeriet koste omkring 200 millioner kroner. Her mener SF og en række andre partier, at udgifterne vil tjene sig ind på længere sigt, da man ved hjælp af sensorerne kan forebygge en række følgesygdomme hos diabetikere.
Et andet problem ved offentlig innovation er ifølge Kirsten Normann Andersen, at både politikere og ledere i den offentlige sektor i nogle tilfælde lader sig besnære af virksomheder og konsulenter, når det gælder indførelse af ny teknologi. Frem for på forhånd at involvere og rådføre sig med de medarbejdere og borgere, som skal bruge teknologien i praksis, og som helst skal opleve, at den giver værdi.
"Masser af projekter virker håbløse fra starten, fordi man ikke involverer de rigtige mennesker. Man kan nemt blive begejstret over noget, der ser ud til at kunne løse alle problemer, men som så viser det sig ikke at fungere i praksis. Derfor er praksiserfaring utrolig vigtig for borgernes opbakning," siger Kirsten Normann Andersen.
Borgerne skal mærke værdien
En måde at sikre mere og bedre innovation i den offentlige sektor er ved at dele og genbruge de gode løsninger, hvilket eksempelvis kan ske fra kommune til kommune. Det er vi ifølge Kirsten Normann Andersen gode til i Danmark - hvilket også fremgår af Innovationsbarometret.
→ Se Innovationsbarometeret: Genbrug og del
SF-politikeren ser dog en tendens til, at kommuner i højere grad deler de løsninger, som har et besparelsespotentiale frem for et udviklingspotentiale.
”Kommunerne har meget fokus på ny teknologi, men det sker mest ud fra et ønske om at spare og ikke så meget i forhold til at skabe værdi for borgerne. Men hvis borgerne ikke mærker værdien af ny teknologi og innovation, kan jeg godt være bekymret for, om de fortsat vil bakke op om det. Det er værdien for borgerne, der vi legitimerer, at vi bruger ressourcer på innovation,” siger Kirsten Normann Andersen.
Opmærksomhed på at dele og genbruge
Med et særligt fokus på kommunalpolitikere bidrog Center for Offentlig Innovation i juni 2021 med et kapitel i en antologien 'Kommunalpolitisk lederskab – tæt på borgerne i de lokale fællesskaber' om netop spredning, det vil sige deling og genbrug, af offentlige innovationer.
Her fremgår det, at der er politisk opmærksomhed på at dele og genbruge innovationerne, men også at politikerne oplever, at det er nemmere at finde ekstern finansiering til nye innovationer end til skalering og spredning af egne eller andres innovationer.
"Innovationer skal bruges og give værdi – og det forudsætter, at vi ikke kun har fokus på vores begejstring over nye ting, men også anerkender og prioriterer den del af innovationsarbejdet, der handler om at implementere med brugere og medarbejdere, og sikre at værdien faktisk realiseres. For at høste den fulde værdi af innovationsarbejdet kan det derfor være gavnligt politisk at afsætte budget og rammer for at skalere og implementere," siger Lotte Rømer Grove, innovationskonsulent i COI.
