Innovationsstafetten: "Vi skal turde kaste anker og give plads til restituering"

Innovationsstafetten er et format udviklet for at få et indblik i hverdagen for de mange mennesker, der arbejder med innovation i den offentlige sektor. Hver deltager bliver stillet en række spørgsmål og sender herefter selv stafetten videre.

Denne gang har vi talt med Annette Secher, Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune. Hun har de seneste 5-6 år haft et strategisk fokus på anvendelse af teknologi i hverdagen, både som Ældre- og Sundhedschef i Aalborg Kommune og nu i Silkeborg Kommune. 

Annette Secher har i dag et skarpt innovationsfokus på, hvordan Silkeborg Kommune bedst kan sikre god kvalitet i opgaveløsningen gennem nye tilgange og systematisk opfølgning.

Hvorfor arbejder du med offentlig innovation?

Helt overordnet mener jeg ikke, det er en mulighed ikke at arbejde med innovation som offentlig leder. På Sundhed- og Ældreområdet løber både den teknologiske udvikling rigtig stærkt, og den demografiske udvikling sætter en dagsorden for nytænkning, når budget og opgaver skal gå hånd i hånd.

Der opstår ligeledes hele tiden nye relationer mellem medarbejdere, eller mellem medarbejderne og borgerne, hvor nysgerrigheden kommer i spil og behov for justeringer eller mere radikale ændringer af hverdagskonteksten på sundhed- og ældreområdet opstår. Dette i form af krav om større gennemsigtighed og involvering fra pårørende, men også lovgivning, som eksempelvis GDPR, skaber behov for innovative løsninger.

Hvordan arbejder du i praksis med offentlig innovation?

I Sundheds- og Omsorgsafdelingen i Silkeborg Kommune er vi midt i en organisatorisk omstilling, der tager udgangspunkt i 4 spor – Organisering, Styring, Digitalisering & velfærdsteknologi samt Samarbejde. Under en sådan større omstilling er det naturligt, at der opstår behov for nytænkning og ændringer.

Vi ser bl.a. på, hvordan vi kan fastholde nogle af de mange gode initiativer, som vi har set blomstre under pandemien f.eks. udendørs sundhedscenter, flere skærmbesøg og især meget mere tværfagligt og tværgående samarbejde. Vi har set, at disse arbejdsgange har skabt glæde hos borgerne og medarbejderne føler et ejerskab til dem, da de selv står bag ideerne. Samtidig har ændringerne også vist sig at have økonomisk potentiale.

I løbet af det seneste år med corona-dagsorden har vi nået nogle milepæle i udviklingen af brugen af særligt digitale løsninger, selvom det i praksis ikke har været planlagt og nok mest er opstået spontant og behovsorienteret. På den baggrund er mange arbejdsgange og relationer blevet omlagt med nye og spændende resultater til følge.

Det er pludselig blevet legitimt at have borgerbesøg via en skærm, vi holder personalemøder online, og borgerne genoptræner i det fri – både sommer og vinter. Det giver en del refleksion i forhold til, hvad der er muligt, når kræfterne slippes fri ovenpå corona. Det bliver spændende at se, hvad det kan udvikle sig til på sigt! 

Hvad er det spændende ved at arbejde med innovation i den offentlige sektor?

Det spændende er at opleve, hvordan arbejdet med innovation fører mennesker sammen, får ideer til at blomstre og kan inspirere. Det er også spændende at være nysgerrig på nye muligheder. Jeg bliver konstant overrasket over, hvad der er af muligheder.

Innovation handler jo dybest set om at prøve noget af med udgangspunkt i at skabe forbedringer. Hvis disse forbedringer og tiltag kan skabe mening for både borgerne, medarbejderne og kommunens økonomi, så har vi jo fundet guld.

Det er ikke altid, at vi opnår disse synergier, eller at vores innovative prøvehandlinger viser de resultater, vi havde håbet på. Det er i min optik også en gevinst, fordi vi så får klarlagt, hvad der ikke virker og hvorfor. Så innovation handler om meget mere end udvikling – det handler om en forbedringstilgang til hverdagen, hvor fælles læring er omdrejningspunktet i at skabe de gode borgerrettede løsninger.

Det er også interessant at opleve, hvordan vi nogle gange tænker, at noget ikke er muligt fordi vi ikke, at tror borgerne kan medvirke. I praksis sker der bare tit det modsatte, hvor borgerne finder mange af de digitale og velfærdsteknologiske muligheder spændende og bliver motiverede til at være med.

Jeg mener også, at vi grundlæggende har en opgave i, til enhver tid, at understøtte borgerne i at kunne klare mest muligt af deres hverdag selv. Det kan teknonologien og den innovative tilgang hjælpe os til.

Billede: Corona har givet anledning til refleksion i forhold til, hvad der er muligt, når kræfterne slippes fri på den anden side af pandemien, siger Annette Secher /Foto: Silkeborg Kommune

Hvorfor er det vigtigt – hvilket mål ser du innovation som midlet til?

Jeg forstår generelt innovation som begreb meget bredt, og jeg tror derfor, vi skal passe på med, hvilke betragtninger vi lægger ned over begrebet. Jeg ser en tendens til at sætte lighedstegn mellem innovation og velfærdsteknologi og digitalisering, og ofte er det også de meget radikale tiltag, vi highlighter. Jeg gør det også meget ofte selv.

Hverdagen er dog mere i et innovationsperspektiv inkrementel, når vi bruger tid på at være nysgerrige på praksis. Her er mange eksempler på innovation. Arbejdsgange omlægges kontinuerligt, når vi som følge af kvalitetsfokus arbejder med forbedringsmodellen, og når vi, som følge af borgernes ønsker og behov, finder nye veje. Innovation skal ikke foregå for selve innovationens skyld, men fordi vi grundlæggende har et dybtfølt ønske om at skabe de bedste muligheder for at understøtte borgerne i at mestre deres eget liv.

"Innovation skal ikke foregå for selve innovationens skyld, men fordi vi grundlæggende har et dybtfølt ønske om at skabe de bedste muligheder for at understøtte borgerne i at mestre deres eget liv."

Hvilket projekt eller ny løsning, som du har været med til at skabe, er du mest stolt af?

Det er et meget stort spørgsmål. Generelt er jeg stolt hver eneste gang, jeg oplever ledere og medarbejdere arbejde på at forbedre hverdagen til gavn for borgerne. Jeg ser heller ikke min rolle som værende skaber af nye løsninger, men snarere som den, der understøtter og giver frihed til, at andre samarbejder om forbedringer og nye løsninger.

Erfaringen har vist mig, at de innovative løsninger, som får mest fodfæste i afdelingen og hos borgerne, oftest er dem, der er fundet i dialogen mellem medarbejdere og borgerne, eller hvor medarbejderne selv har udviklet nye tilgange for at kunne optimere løsningen af opgaver.

Et eksempel fra coronatiden, som allerede er besluttet videreført er, da vi i foråret oplevede besøgsrestriktioner og bl.a ikke kunne gennemføre vores træningspas i sundhedscentret, pga. af afstandskrav mv. og etablerede et setup med online træning. Det er blevet fantastisk modtaget af borgerne, og de stiller troligt op, selvom det indimellem kan volde lidt tekniske udfordringer.

Dette setup har ændret på vores opfattelse af relationsskabelse, fordi vi her, gennem skærmen, kommer ind i hinandens stuer, hvorfor relationen på trods af afstanden bliver mere intim.

Hvilken fejl har du lært mest af?

Uha, der er mange. Nøgleordet i dette spørgsmål er for mig læring. Jeg er gennem årene mest af alt blevet meget bevidst om, at jeg ikke kan styre innovative tiltag, og det skal jeg heller ikke, hvis de skal lykkes. Det handler for mig om at vise tillid og bakke op om de mange ideer og prøvehandlinger, som hver eneste dag opstår.

Hvis du skulle arbejde på at udvikle en konkret innovation i morgen, hvad skulle det så være?

Jeg ville klart sætte et øget fokus på at få en forbedringssystematik indarbejdet som en naturlig proces i de mange prøvehandlinger, der hver eneste dag udspiller sig på sundhed og ældreområdet. F.eks. hvordan vi kan koble forbedringsarbejde med digitale skærmbesøg eller med det udviklingsarbejde, der pt. pågår i relation til PRO data.

Jeg er, som leder, meget optaget af, hvordan vi anvender datadrevet ledelse, fordi data kan drive innovation. Vi undres over data, og det fører ofte til nye handlinger – samtidig med at data er nødvendig for at synliggøre effekterne af de innovative tiltag.

Jeg synes også, det ville være skønt, om vi, i organisationen, kunne udvikle en eller anden overskuelig platform, hvor vi kan dele gode innovative tiltag, men hvor vi samtidig kan få relevante data koblet på. På den måde kan vi effektivt genbruge ideer – måske i nye kontekster – men vi kan også undgå at bruge tid på noget, som allerede er afprøvet. Jeg oplever nemlig, at vi alt for mange gange er i færd med at løse udfordringer, der måske allerede er fundet svar eller løsninger på.

Billede: Det er en udfordring at finde tiden til at komme rundt i organisationen og høre fra de mange engagerede medarbejdere og ledere, mener Annette Secher. /Foto: Silkeborg kommune

Hvem er din største hjælper i dit arbejde med offentlig innovation?

Jeg er klart hjulpet af alle mine ledere og medarbejdere, da det jo er dem, som hver eneste dag er kreative og pragmatiske i deres løsning af kerneopgaven. Min rolle er, mest af alt, at hjælpe dem med at skabe rammer, der gør det muligt for dem at udfolde sig. Det ved jeg, at jeg fortsat skal øve mig på at have mere fokus på.

Jeg inspireres også på forskellige sociale medier, som f.eks. LinkedIn, hvor jeg hver eneste dag finder spændende artikler og webinarer med interessante projekterfaringer, diverse evalueringer osv. Her ser jeg virkelig, hvor mange innovative tiltag, der blomstrer omkring os, som vi nemt kan lade os inspirere af.

Hvem eller hvad er din største modstander?

Tiden, mest af alt tiden. Jeg ville gerne meget mere rundt i min organisation og lære. Se, hvordan hverdagen folder sig forskelligt ud i praksis og høre, hvordan borgerne tager imod de forskellige tiltag – hvad enten de er digitale, velfærdsteknologiske eller nye arbejdsgange.

Modstanden er også indimellem min egen lyst til at ville udvikle. Men når innovative tiltag skal lykkes, så skal de forankres. Det er vigtigt, at jeg i hverdagen tør kaste anker og give organisationen lov til at restituere og implementere, hvis vi skal lykkes med innovationen i praksis.

"Det er vigtigt, at jeg i hverdagen tør kaste anker og give organisationen lov til at restituere og implementere, hvis vi skal lykkes med innovationen i praksis."

Er der en person eller en situation, der har været afgørende for innovationsindsatsen i jeres organisation?

Jeg ved ikke, om jeg kan koble vores innovationsindsats op på en bestemt person, men jeg bliver til stadighed meget inspireret og motiveret af samarbejdet med min afdelingsledelse.

De har gennemført vores nye organisationstilpasning online, hvor de trods omstændighederne med stort underskud, corona og pressede ledere og medarbejdere, alligevel har kunnet understøtte løbende udvikling. De har opfordret til nytænkning, de har vist tillid til medarbejderne, og de har ikke mindst været tilgængelige.

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation?

Det er helt klart, at vi ikke indimellem tager en timeout og får vurderet, hvor vi er med paratheden organisatorisk, men lavet en gennemgang af de mange løbende tiltag og projekter, som løbende iværksættes. Der er oftest meget energi i den innovative udviklingsfase, mens det lange seje implementeringstræk kræver meget af især os ledere.

Vi skal holde fokus – der kan være langt fra idé til ændringer i praksis. Vi skal blive bedre til at lukke ned, når ideerne ikke genererer gevinster for enten borgerne, medarbejderne eller økonomien. Herudover oplever jeg også, hvor vigtigt det er at blive ved med at udvise den tillid, der skal til for, at det innovative drive understøttes. Lyntogene i organisationen skal dyrkes – ikke bremses, så vi hele tiden bliver klogere på hverdagens potentialer.

Hvem vil du give stafetten videre til?

Jeg vil gerne give stafetten videre til Per Viggo Larsen, Skolechef i Syddjurs Kommune. Per har arbejdet meget med distribueret ledelse, og jeg oplever generelt Per som en leder, der sætter ledere og medarbejdere fri i deres arbejde med at skabe den bedste skole.