Ny VIVE-rapport kortlægger kommunale corona-nyskabelser
VIVE har udgivet en kortlægning af erfaringer med nye måder at levere serviceydelser på til udsatte borgere. Stort potentiale for at skabe bedre service – også efter coronakrisen, lyder det.
Billede: Mange adspurgte ledere i VIVE's kortlægning vurderer, at der på deres fagområde i høj grad eller meget høj grad er sket nyskabelser under coronakrisen (illustration: United Nations COVID-19 Response).
Corona-epidemien har siden marts 2020 tvunget kommunerne til at finde nye måder at levere serviceydelser på til borgerne.
Det har i flere tilfælde resulteret i nye midlertidige arbejdsgange, samarbejdsrelationer og beslutningsveje i kommunerne.
Samtidig har det skabt nye måder at tilrettelægge arbejdet på, som fremadrettet potentielt kan være med til at styrke indsatsen over for borgerne.
Overblik over lovende erfaringer
Derfor har VIVE (Det Nationale Forsknings- og Videnscenter for Velfærd) lavet en ny kortlægning, der med afsæt i kommunernes håndtering af corona-epidemien skal skabe et overblik over nye og lovende erfaringer med indsatser rettet mod borgere i udsatte positioner.
Kortlægningen 'Kommunale nyskabelser under covid-19-krisen' udkom den 12. marts og er lavet på foranledning af Social- og Ældreministeriet.
Chefkonsulent i COI Lene Krogh Jeppesen har været ekstern reviewer på kortlægningen. Hun hæfter sig blandt andet ved, at de mange nyskabelser ifølge evalueringen typisk er sket 'nedefra':
Medarbejderne i en nøglerolle
"Det er et billede, vi kan genkende fra Innovationsbarometeret, den nationale statistik over offentlig innovation. Den viser, at 9 ud af 10 innovationer hænger direkte sammen med kerneopgaven. Derfor giver det god mening, at det også på det sociale område er medarbejderne, der har fundet på mange gode ideer," siger Lene Krogh Jeppesen.
→ Besøg COI's Innovationsbarometer
Hun glæder sig over det nye overblik, som giver et grundlag for at arbejde videre med at evaluere de mange nyskabelser.
"Hvis vi skal høste reelle innovationer af krisen, forudsætter det, at der bliver skabt et overblik over hvilke nyskabelser, der er opstået, og at nyskabelserne bliver evalueret, så vi får dokumentation for, hvilken værdi de giver – under hvilke forhold. Vi skal have sorteret i de nyskabelser, der bare var nødløsninger under krisen, og dem, der faktisk har blivende potentiale," siger chefkonsulenten.
Har potentiale – også efter krisen
54 % af de adspurgte ledere i VIVE's kortlægning vurderer, at der på deres fagområde i høj grad eller meget høj grad er sket nyskabelser under coronakrisen.
De vurderer samtidig, at størstedelen (73 %) af nyskabelserne anses som mindre, løbende forbedringer.
De kommunale ledere vurderer også, at nyskabelserne under coronakrisen har et stort potentiale – også efter den akutte coronakrise er overstået. 85 % af lederne vurderer, at det er relevant at gøre nyskabelsen permanent, og 78 % af lederne vurderer, at nyskabelsen kan spredes til andre kommuner.
Rummer et spredningspotentiale
Chefkonsulent Lene Krogh Jeppesen mener, at det nye overblik over nyskabelser rummer et spredningspotentiale.
"Det er et fantastisk fint overblik over nyskabelser, som man kan kaste et spredningsblik på. Især når der er stærkere evalueringer, så der er stærkere dokumentation, for hvilken værdi der skabes under hvilke vilkår og for hvilke målgrupper. Her kan man med fordel bruge COI's Spredningsguide til det konkrete spredningsarbejde," siger hun.
Et andet interessant sprednings- eller innovationsgreb kan også være at sætte personerne bag nyskabelserne sammen, mener hun:
"Hvad kan de otte kommuner, der har lavet nyskabelser inden for digitale opfølgningssamtaler i jobcentrene lære af hinanden? Hvad er ligheder og forskelle i deres konkrete nyskabelser? Kan nogle af de konkrete greb kombineres til nye og endnu bedre nyskabelser? Hvilke fejl har de lært af undervejs, som andre kommuner kan springe over, hvis de vil genbruge en eller flere af nyskabelserne?" siger Lene Krogh Jeppesen.