3 ting vi tog med fra årets Klimafolkemøde – og én ting, vi glæder os til at se mere af

"Det er et politisk ansvar at inspirere borgerne. Der skal mere vejledning til. Vi må ikke miste modet. Al handling tæller. Nogle siger 'lad os vente med handling', men nej, vi skal gøre lige meget hvert år fra nu og frem til 2030."

Således lød det fra Connie Hedegaard til et af de første arrangementer på årets Klimafolkemøde i Middelfart. Det femte af slagsen, og det største til dags dato med i år 8.000-10.000 deltagere.

Ganske vist blev Klimafolkemødet i sin fysiske form pakket ned for en uge siden, men mon ikke ordene og stemningen lever videre blandt deltagerne, som virkede til at dele et ønske om mere klimahandling nu.

Læs også: Temauge om grøn omstilling: Grøn innovation kræver mod og samarbejde

Folkemødet skal leve videre

COI var med for første gang i år og deltog med særlig nysgerrighed efter den offentlige sektors arbejde og samarbejde med at udvikle og realisere grønne klimainnovationer.

Forud for vores deltagelse havde COI i dialog med Klimafolkemødet og Middelfart kommune talt om behovet for at få folkemødet til at leve videre efter mødet – og derfor behovet for at opsamle de specifikke potentialer og barrierer, som blev delt, og sørge for, at disse fik fortsat opmærksomhed og strategisk fokus efterfølgende.

Vi var både stamgæst i 'Overblik-teltene', hvor særligt den offentlige sektor var repræsenteret (fx var DK2020 værter for en række debatter første dag). Vi var også flittigt besøgende i de telte hvor det tværsektorale samarbejde om ressourcedagsordenen var på spidsen. Også andre telte blev besøgt.

Her er tre vigtige og centrale pointer, COI tog med sig fra Middelfart i år – og en anbefaling til næste års offentlige deltagere:

1. Retningen er der – farten er der ikke: opfordringer til staten

Det er ikke kun udsigten i Middelfart, der blæste os bagover – selvom den gjorde sit, da vi stod på havnefronten, hvor Klimafolkemødet har adresse. Vi fik også vind i håret over den handlingskraft, gå-på-mod og alvor, der var hos både mange oplægsholdere og deltagere, som var mødt frem. Der var en stemning af, at det er vigtigt, og vi er på vej – også selvom vi kommer forskellige steder fra. Samtidig var også en generel oplevelse af, at farten ikke er der endnu.

Flere af de kommunale både politiske og administrative oplægsholdere peger (næppe overraskende) på det statslige niveau som afgørende for, at vi kan komme op i højere gear. En borgmester oplever, at staten bremser omstillingen, når kommunerne fx ikke har adgang til selv at sætte el-ladestationer op – eller til at gøre det i samarbejde med private aktører. Opfordringer herfra var klar: Sæt os fri – og styrk inspirationen.

Andre kommunale stemmer talte derimod for flere statslige rammer og værktøjer og sågar "mere pisk – for når man opererer som kommune, er der ikke ret meget andet end gulerod at sætte i spil," som en borgmester formulerede det. En klimachef for en kommune sendte derfor en opfordring til regering og Folketing: Giv os skal-opgaver. Ellers kan det blive for udfordrende for kommunalpolitikere at holde fast i ambitioner, når utilfredse borgergruppe møder op for at takke ja til grøn omstilling og nej til at det skal ske i deres nærområdet. Vi mangler rammer og værktøjer, blev der sagt.

I COI vil vi følge op og bidrage i debatten om, hvordan der skabes synergi og sammenhæng mellem det nationale og de lokale niveauer, når vi skal og vil udvikle nye løsninger på så komplekse udfordringer, som vi står med på klimaområdet. Dette er afgørende, så vi både får aktiveret innovationskraften og givet innovationerne højde.

Læs også: Partnerskab skaber nye cirkulære kredsløb – og øger indsamling af blød plast

2. Fokus på at understøtte det operationelle niveau

For vi skal bare komme i gang. Det var en indstilling, mange delte på årets klimafolkemøde.

Men erkendelsen af, at det kan være sværere at få sat skub i det operationelle niveau end som så, vakte genklang. Mange ambitioner, intentioner, planer og opråb blev delt fra de forskellige scener, men intentionen om at handle blev ofte også suppleret af ærlige udmeldinger om "hvordan gør vi det i praksis?" – og heraf fulgte beskrivelser af både, hvordan man oplever utilstrækkelig viden (fx om genbrug og genanvendelse, biodiversitet, klimaberegning og bæredygtighedsplanlægning), og hvordan man får de gode ideer og intentioner til at blive mulige med den lovgivning, lokalplaner og formålsparagraffer, man fx som kommuner opererer under.

Et område som særligt blev præsenteret og debatteret som ét med stor potentiale for konkret klimahandling – og hvor man aktuelt forsøger at tænke grøn innovation ind – er indkøbsområdet og den offentlige indkøbsmuskel. Der var inspirerende eksempler på, hvordan man lykkes med at ændre i udbud og indkøb på områder som bæredygtigt byggeri eller i genanvendelse af tekstil.

Men også i forhold til denne praksis var der en bred erkendelse af, at indkøbssystemerne skal geares og indkøbernes viden og kompetencer styrkes, hvis offentlig indkøb skal spille en central rolle. Der blev blandt andet efterspurgt udbudsregler, der er mere åbne, hvor de eksisterende kan opleves at begrænse dialogen mellem kommune og leverandør.

Der blev også delt bekymringer hos de offentlige aktører om, hvordan man får det private til at udvikle løsninger på områder, hvor man ikke ved om der kan sikres køb. Hvordan kommer vi i gang med at være operationelle, når der er så meget uvist? Men sådan er det jo netop med klimadagsordenen, og som en borgmester sagde: "Vi er nødt til at løfte blikket og få perspektiv ind, vi kan ikke bare kigge på bundlinjer".

I COI glæder vi os over interesseren for det offentlige indkøb og i det hele taget fokus på, hvordan vi får klædt medarbejdere og beslutningstagere på, så vi får understøttet det operationelle niveau og innovationen herfra.

Læs også: Unik termovej tackler to klimaudfordringer på samme tid

3. Ingen grøn omstilling uden ændret adfærd

Mens det ikke bugnede med muligheder for grøn mad på Klimafolkemødet (til gengæld støttede deltagerne de lokale caféer), gav folkemødets mange boder gode anvisninger til en mere grøn adfærd, hvad enten det var i form af recyclede produkter, grøn andelskasse eller DjøfereForFuture – for blot at nævne nogle.

For Klimafolkemødets deltagere syntes ændret adfærd at være en hjørnesten i den grønne omstilling – og for de fleste formentlig med et tillæg om, at 'det godt må koste noget'.

Samtidig vidnede debatterne i teltene om, at der var lyst til at vende en ændret adfærd til noget positivt. Så da en virksomhedsejer, der sælger cirkulære produkter, fra en af telt-scenerne talte om, at vi skal hjælpe hinanden med at styrke vores fælles forestillingskraft om det gode liv, blev det vel modtaget blandt tilhørerne.

For de klimaansvarlige chefer og programledere, der er med i KL's klimapolitiske netværk, stod adfærd også højt på dagsordenen, da de under en (KL-)session præsenterede nogle af nøglepunkterne i deres daglige ledelse af klimaindsatsen. Flere pegede her på at gøre sig umage med at lave design og processer, der sikrer at såvel medarbejdere i hele kommunen som borgere og private virksomheder kan se en positiv mening og tage del i en omstilling.

COI bakker fuldt ud op om opmærksomheden på såvel formidling og oversættelse, så de mange nødvendige aktører kan se sig som væsentlige dels i udforskningen af udfordringer og i udviklingen af de konkrete – innovative – løsninger.

Læs også: Det Grønne Hus viser vejen for cirkulært byggeri i Køge Kommune

4. Hiv jeres kollegaer med næste gang – også dem, der ikke har klima som kerneopgave

Og til sidst en anbefaling: Region Syddanmark og Middelfart Kommune sigter efter, at Klimafolkemødet skal være en national begivenhed, der skaber løsninger på klimaudfordringen – og hvor borgere, beslutningstagere, virksomheder og organisationer inspireres til handling.

Og de er rigtig godt på vej. For folkemødets deltagere var der, fordi de vil være med til at sætte klimaet på dagsordenen, fordi de vil handle, og fordi de vil lære af hinanden.

Blandt de offentlige deltagere var flest regionale og i særdeleshed kommunale ledere og medarbejdere, der har grøn omstilling på deres arbejdsbord. De delte en opmærksomhed på, at hvis vi for alvor skal rykke og skabe nye løsninger, har vi brug for gå på tværs – og måske endda gentænke systemerne, så vi kan mødes både offentlige aktører, private virksomheder, organisationer, foreninger og fonde i nye konstellationer, der arbejder sammen for at imødegå klimaudfordringerne.

Samtidig var der også fokus på, at det interne træk – fx i kommunerne – skal løftes af alle og tænkes ind i alle opgaveløsningerne. En borgmester siger det sådan: "Der er et behov for, at man fx kigger på de bredere kommuneplaner og sikrer, at der kommer fokus på, hvordan man også får arbejdet med det på tværs af kommunens faggrupper".

Og her kommer vi til anbefalingen. For grøn dagsorden ikke kun er for klima- og naturmedarbejdere. Og vi tror, at Klimafolkemødet kan skabe møder mellem medarbejdere, der arbejder med forskellige dele af den offentlige sektors opgaveløsning både i den enkelte kommune eller region eller på tværs.

Vi håber derfor, at næste års folkemøde både har flere deltagere fra alle dele af den offentlige sektor, så vi kan få flere perspektiver på udfordringerne, og udvikle endnu bedre informerede – og mere bredt forankrede – klimaløsninger.

Tak for et godt klimafolkemøde!

Nu vil vi gøre vores for at sikre, at det lever videre de næste 12 måneder, til vi ses på Klimafolkemødet 2022!