CO-PI: Vi skal gentænke, hvordan vi finansierer innovative offentlige indkøb
Vilde problemer kræver nye løsninger. Her ligger et stort potentiale i de ca. 380 mia. kroner, der hvert år bruges på offentlige indkøb. Der er behov for en finansieringsmekanisme, der understøtter innovative offentlige indkøb.
Én sammenhængende, national finansieringsmekanisme.
Der understøtter innovative offentlige indkøb.
Hele vejen fra den tidlige idé og frem til, at vi skal implementere vores service eller løsning.
Fremme innovative offentlige indkøb
Sådan lyder anbefalingen fra CO-PI, som har foretaget en kortlægning af finansieringsmekanismer i 19 andre lande, der understøtter innovative offentlige indkøb.
Finansiering er nødvendig for at fremme innovative offentlige indkøb, så vi kan imødegå de vilde problemer.
Det forklarer Christian Jentzsch, finansieringsspecialist i CO-PI:
"En væsentlig forudsætning for innovation i stor skala er adgang til risikovillig kapital, som kan 'geare' de store offentlige indkøbsbudgetter til at håndtere større risiko end ellers. På den måde kan de blive en stærk innovationsmotor for løsning af de store samfundsmæssige problemstillinger," siger Christian Jentzsch.
Fundament til idégenerering og dialog
CO-PI har udarbejdet den nye kortlægning for at skabe et solidt fundament til idégenerering – og for at skabe dialog om udvikling af danske, nationale finansieringsmekanismer.
Baggrunden er, at en løbende dialog med aktører i den offentlige og private sektor har vist, at der er behov for midler til risikoaflastning:
- Midler som sikrer, at den private leverandør ikke står alene med risikoen, når der udvikles nye løsninger.
- Midler som gør, at den enkelte offentlige ordregiver, der påtager sig at være den første til at efterspørge en ny løsning, ikke står alene med at afholde initialomkostninger og risiko ud af eget indkøbsbudget.
- Midler som sikrer at nye løsninger udvikles og implementeres mange steder hurtigere end i dag.
Det haster med at finde nye løsninger
Christian Jentzsch forklarer, at den offentlige indkøbsmuskel ofte bruges til at få det velkendte lidt bedre, billigere eller grønnere.
Det er vigtigt – den slags udvikling samarbejder den offentlige sektor bredt om, og det virker.
Men sjældent bruges indkøbsmusklen til at efterspørge ukendte løsninger på erkendte problemer. For det er vanskeligere, mere risikobetonet, og sker derfor mere spredt og i det små. Det er et problem, når gårsdagens løsninger ikke er holdbare.
"Det haster med at finde nye løsninger på klimakrisen og på kapacitetsudfordringen på velfærdsområderne, hvor manglen på kvalificerede medarbejdere gør det stadigt vanskeligere at realisere den service, de folkevalgte ønsker at levere borgerne," siger Christian Jentzsch.
"Det haster med at finde nye løsninger på klimakrisen og på kapacitetsudfordringen på velfærdsområderne, hvor manglen på kvalificerede medarbejdere gør det stadigt vanskeligere at realisere den service, de folkevalgte ønsker at levere til borgerne."
Skal understøtte skalering
Derfor er der brug for en national finansieringsmekanisme, der ikke alene understøtter innovative offentlige indkøb.
Den skal samtidig understøtte og stille krav til metodisk brug af skalering af innovative offentlige indkøb. Det vil sige at flere offentlige organisationer samler sig om ét fælles behov og går i fælles dialog med markedet.
"Der er ikke nødvendigvis behov for nye økonomiske ressourcer. Der ligger et udtalt potentiale i at gentænke, hvordan økonomisk støtte uddeles fra fonde i den offentlige sektor. Det kan dreje sig om mulighed for at yde processtøtte til de offentlige parter, om samarbejde og tidlig skalering af behov for at øge muligheden for at udvikle løsninger, der vil give et større samfundsmæssigt aftryk," siger Christian Jentzsch.
"Man skal betragte offentlige investeringer i innovation i stor skala som en mulighed for at bringe de innovative løsninger tættere på markedet – og dermed øge sandsynligheden for værdiskabelse for det samlede samfund," fortsætter han.
Fællestræk mellem finansieringsmekanismer
I den nye kortlægning er 19 lande screenet, mens otte lande er udvalgt til egentlige casestudier.
Det drejer sig som Norge, Sverige, Finland, Belgien, Østrig, Estland, Spanien og Litauen, som alle har nationale finansieringsmekanismer, der understøtter innovative offentlige indkøb.
Trods forskelligheder har finansieringsmekanismerne nogle væsentlige fællestræk:
- Typisk støtter puljerne i høj grad eller udelukkende enkeltstående innovative indkøb, som offentlige ordregivere gennemfører hver for sig uden egentlig plan for udbredelsen i andre dele af den offentlige sektor.
- Puljerne er virksomme for skabelsen af disse enkeltstående innovationer, men mangler, med Norge som en delvis undtagelse, at adressere det skaleringsbehov, som er med til at indfri det fulde potentiale i innovative offentlige indkøb.
- Hertil er der et udtalt behov for at tænke implementeringen af løsninger med i designet af finansieringsmekanismerne – et element, som også på nuværende tidspunkt er fraværende i andre europæiske lande.
→ Download og læs den nye kortlægning
Danmark får en dårlig score
Christian Jentzsch forklarer, at der samtidig har vist sig at være en direkte sammenhæng mellem tilstedeværelsen af en finansieringsmekanisme, som understøtter innovative offentlige indkøb – og det, som OECD kalder en 'Innovation Output Indicator'.
IOI-scoren siger noget om, hvor godt et land er til at benytte innovative offentlige indkøb som en motor for innovation.
"Vi kan se i de otte lande, vi har lavet casestudier af, at der eksisterer en finansieringsmekanisme, som understøtter innovativt offentligt indkøb, og de får også alle en rigtig flot IOI-score," siger Christian Jentzsch.
"I Danmark ser vi, at vi på nuværende tidspunkt ikke har en finansieringsmekanisme til at understøtte innovativt offentligt indkøb – og vi får da også en rigtig lav IOI-score."
Implementering, skala og spredning
Fra dansk side ved vi, at implementering, skala og spredning også er helt afgørende for private virksomheder, hvis afkast af investeringen i innovation afhænger af salg til flere andre offentlige kunder efterfølgende.
Christian Jentzsch forklarer, at der er stor forskel på, hvordan finansieringsmekanismerne er designet på tværs af de otte casestudier – fx hvilke dele af den innovative indkøbsproces, der gives støtte til:
- Litauen og Spanien gives alene finansiel støtte til prækommercielle processer, mens der i Østrig primært gives støtte til indkøbet af eksisterende innovative produkter i markedet.
- Estland skiller sig ud ved at have meget frie rammer for, hvordan den offentlige indkøber vælger at anvende støtten, hvilket i praksis skaber rum for, at også mindre ordregivere kan benytte ordningen.
- I Norden tegner der sig et billede af, at støtten går til den prækommercielle del af indkøbet; det vil sige den del af innovationsprocessen, der går forud for indkøbet.
Ny pulje til velfærdsteknologi
CO-PI er procespartner på en ny pulje udmøntet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på 72 mio. kr. til indkøb, implementering og spredning af velfærdsteknologiske løsninger.
Ansøgningsfristen er 22. august, og pengene går til samarbejder mellem offentlige aktører, fx kommuner og regioner, og private virksomheder.
For at få større skala og effekt ud af pengene har Erhvervsstyrelsen (der sekretariatsbetjener Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse) og CO-PI i samarbejde etableret et frivilligt tilbud om sparring og processtøtte.
Skal hjælpe med innovative offentlige indkøb
CO-PI skal hjælpe kommuner og regioner med innovative indkøb af velfærdsteknologi, som kan støttes af den nye pulje.
→ Læs om den nye pulje til velfærdsteknologi
"Vi er nysgerrig på hvad en finansieringsmekanisme, som understøtter innovative offentlige indkøb, reelt vil have af betydning for at skabe innovative løsninger på de store samfundsudfordringer," siger Christian Jentzsch,
"Vores mål er derfor i høj grad at hente læring og erfaring fra arbejdet med den nye pulje, som kan gøre os endnu mere kloge på behovet i Danmark. Det er et nyt samarbejde, som giver et vigtigt skub i den rigtige retning."
Download CO-PI's nye kortlægning:
Seks konklusioner fra kortlægningen
For at nå målet om at etablere en finansieringsmekanisme af samfundsmæssig betydning er der flere relevante konklusioner fra CO-PI's nye kortlægning, som bør tages i betragtning:
- Finansieringsmekanismerne bør indlejres i en dedikeret enhed eller et kompetence-center, som udover økonomisk støtte tilbyder flere andre ydelser målrettet offentlige myndigheder. Fx processtøtte, rådgivning, vejledning om udbud og opkvalificering af medarbejdere.
- Væk fra enkeltprocesser og hen imod skalering i behovsafklaringen, udviklingen og implementeringen. Tidlig skalering vil give store fordele både i den offentlige og i den private sektor, med en målsætning om henholdsvis at skabe løsninger for mange og samtidig give den private sektor mulighed for at prøve nye produkter af i et skaleret miljø.
- Der er brug for risikobegrænsende midler. Midler som sikrer, at den private leverandør ikke bærer risikoen alene, når der udvikles nye løsninger. Midler, der sikrer, at den enkelte ordregiver, der forpligter sig til at være den første til at anmode om en ny løsning, ikke står alene med startomkostninger og risiko ud af eget indkøbsbudget. Der er således behov for risikotolerant kapital, der kan 'geare' de store offentlige indkøbsbudgetter til at blive en innovationsmotor, der kan være med til at løse de store samfundsproblemer i samarbejde med den private sektor.
- Der er behov for at afsætte midler, som den offentlige myndighed kan bruge til interne udgifter, fx ansættelse af en projektleder. Især for mindre offentlige organisationer er det vigtigt at kunne bruge midler til interne udgifter.
- Der er behov for at tænke i både implementering og drift, når finansieringsmekanismen og processtrukturerne udformes – investeringernes bæredygtighed og værdien for samfundet afhænger af, om innovationsprocessen udvikler sig til borgervenlige tilbud og services.
- Der skal prioriteringer til hvis vi skal løse de store samfundsmæssige udfordringer såsom den grønne omstilling og ressourceoptimerende teknologier. Midlerne skal fokuseres for at skabe det størst mulige samfundsmæssige aftryk.