Se video: Informationsmøde om ny teknologi og centraliseret respons

CO-PI og Aabenraa Kommune holdt den 7. juni 2023 informationsmøde om den nye skaleringsproces 'Sammen om ny teknologi og centraliseret respons. Se eller gense video her.

102 interesserede havde på forhånd tilmeldt sig informationsmødet, hvor Anne Marie Berg, seniorprojektleder i CO-PI og Bjarne Ipsen, afdelingschef, Visitation og Understøttelse i Aabenraa Kommune fortalte om baggrunden for, at CO-PI, Danish Life Science Cluster nu går sammen i en skaleringsproces for at finde nye løsninger på problematikkerne med nødkald.

Formålet er finde frem til en organisering af responsfunktioner, der kan skabe tryghed for borgere, frigive tid blandt medarbejdere og reducere tid samt CO2 som konsekvens af mindre kørsel.

Vi skalerer - jo flere aktører, jo bedre

Anne Marie Berg indledte med at kridte banen op og pege på de udfordringer, der er knyttet til området, og hvorfor skaleringsprocessen er en særlig effektiv metode til at udvikle og efterspørge de nye løsninger.

Jo flere offentlige aktører vi har med, jo bedre, sagde Anne Marie, og pegede på, at det sender et stærkere signal til virksomhederne om, at der vil være forretning i at udvikle nye løsninger.

Anne Marie Berg opfordrede til, at interesserede offentlige aktører, der ønsker at deltage i arbejdet med at finde løsninger på udfordringerne med nødkald, kommer med i skaleringsprocessen. 

Se video med Anne Marie Berg

Sammen med andre om at finde løsninger

Bjarne Ipsen kom i sit oplæg ind på, at Aabenraa Kommune i 2022 modtog 24.920 nødkald fra borgere.

Op mod 50 procent af de nødkald var enten er fejl, eller kunne besvares ved telefonopkald fra en responscentral. 

Ved at deltage i en skaleringsproces – sammen med andre – håber man i Aabenraa at finde frem til en løsning, der kan frigive tid hos det social- og sundhedsfaglige personale. Tiden der frigives, bemærkede Bjarne Ipsen, kan plejepersonalet bruge bedre på de borgere, der reelt har brug for hjælp.    

Se video med Bjarne Ipsen

Kom med i skaleringsprocessen

Skaleringsprocessen samler offentlige aktører om en fælles behovsafklaring og markedsdialog med private leverandører. 

→ Læs mere på projektsiden - Sammen om ny teknologi og centraliseret respons