Se video: Innovationscafé om designtilgang i praksis

Se eller gense oplæg med Ida Engholm og Julie Becher fra Innovationscaféen den 29. september om designtilgang i praksis.

Billede: Innovationscaféens vært Lene Krogh Jeppesen med Ida Engholms bog "Design for the New World i den ene hånd, og innovationsværktøjer fra Makerværket i Frederikssund Kommune i den anden hånd.

Hvordan bruger man designtilgang i sit daglige innovationsarbejde, og kan designtilgang hjælpe os i arbejdet med vilde problemer?

Det satte Lene Krogh Jeppesen, chefkonsulent i CO-PI, fokus på sammen med to eksperter i CO-PI's Innovationscafé den sidste fredag i september. 

Lene Krogh Jeppesen indledte med at sætte rammen med tal fra Innovationsbarometeret, CO-PI's nationale statistik over offentlig innovation i Danmark.

→ Læs mere om Innovationsbarometeret her

Designtilgang er ét ud af flere greb, man kan bruge i sit innovationsarbejde. Lene Krogh Jeppesen fortalte, at CO-PI er stærkt inspireret af designtænkning i den model for innovationsprocesser – Triple Diamond – som CO-PI selv har udviklet.

→ Læs mere om innovationsprocesser og CO-PI's Triple Diamond

Hvad er designtænkning, og hvad går det ud på?

Herefter gav Lene Krogh Jeppesen ordet givet videre til Ida Engholm, professor ved Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design og Konservering. 

Ida Engholm indledte sit oplæg med at definere, hvad designtænkning er, og hvordan det bliver brugt som et redskab til organisations- og forandringsledelse. 

Blandt andet kom Ida Engholm ind på konkrete projekter fra virksomheden Ørsted og håndteringen af covid-19 som eksempler på, hvordan designtænkning kan bruges i praksis. 

Se video med Ida Engholm:

Design i organisationsudvikling

Efter Ida Engholms oplæg blev scenen overdraget til Julie Becher, direktør for Opvækst, Uddannelse og Kultur i Frederikssund Kommune. 

I sit oplæg kom Julie Becher ind på, hvordan man arbejder med design i Frederikssund som en tilgang til at håndtere de store udfordringer, kommunen står over for.

Julie Becher gav et konkret eksempel på, hvordan designtænkning bruges i forbindelse med rekruttering, uddannelse og fastholdelse af medarbejdere i Frederikssund Kommune.

Se video med Julie Becher:

Næste Innovationscafé: Vilde problemer – hvordan leder og styrer vi i vildnisset?

Fredag den 31. oktober kl. 9.00-10.00 åbner vi igen dørene til Innovationscaféen.

Her dykker vi ned i nogle af de erfaringer, der er gjort, når vi skal lede og styre på tværs af organisationer og aktører, mens vi bevæger os gennem vildnisset i jagten på nye og markant anderledes løsninger.

Du kan møde:

Anette Engelund Friis. Mission Director i Agrifoodture, som er et partnerskab af nationale og internationale universiteter, vidensinstitutioner og virksomheder med grønne ambitioner om at transformere fødevareproduktionen i Danmark.

Vibeke Normann Andersen, direktør, SUS - Socialt Udviklingscenter, der nytænker og designer samarbejder om social innovation, og som inddrager brugernes stemmer og skaber nye svar på systemiske komplekse problemer.

Tilmeld dig Innovationscaféen