Aarhusborgere i førersædet når kommunen tænkes forfra

Deltagerbudgetter, hvor borgeren selv er med til at prioritere skattekronerne. Et stærkere og mere ligeværdigt samspil mellem borgere af alle slags og kommunen. Det er nogle af de forandringer, som skal følge i kølvandet på Aarhus Kommunes nye Medborgerskabspolitik, der bl.a. er udviklet med afsæt i mere end 40 middagsselskaber afholdt i borgernes private hjem, i foreninger og på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

Hidtidige principper for borgerinddragelsen i Aarhus handlede ikke om mere borgerinddragelse men om rammerne og processer for bedre borgerinddragelse. Samtidig havde kommunen i den bedste mening over en årrække opdraget aarhusianerne til at forvente kommunal service, der tager styringen og tager over.

I debatoplægget ’Kommune Forfra’ fortæller politikerne at kommunen nu vil træde et skridt tilbage og lade borgerne komme til. Da Aarhus skulle sammensætte sit første medborgerskabsudvalg fik 750 repræsentativt udvalgte borgere en invitation til at være med. Otte borgere og otte politikere blev udvalgt og udgjorde tilsammen medborgerskabsudvalget, der blev en løftestang til at udfordre eksisterende praksis. Fx afprøver Aarhus nu deltagerbudgetter i beskæftigelsesindsatsen. I projektet ‘Langtidsledige tager teten’, der er finansieret af Velux Fonden, får 100 ledige hver op til 50.000 kr. at bruge på netop dét, de selv mener kan hjælpe dem i job. Det kunne hypotetisk være at få fjernet ansigtstatoveringer, få et kørekort eller noget helt tredje.

Du kan læse mere om Aarhus' initiativ til borgerinddragelse her

Hvis du vil genbruge løsningen, så kontakt:

Tina Lindbæk, borger, fmd, Medborgerskabsudvalget (via projektlederen)

Hans Skou, byrådsmedlem (V), næstfmd, Medborgerskabsudvalget,
40 11 15 33, [email protected]

Jacob Bundsgaard, borgmester (S), 
89 40 21 00, [email protected]

Thomas Medom, rådmand (SF), Sociale Forhold og Beskæftigelse,
89 40 35 03, [email protected]

Tine Holm Mathiasen, projektleder, Medborgerskabsudvalget,
89 40 23 11, [email protected]

Anne Marie Frederiksen, projektleder, Langtidsledige tager teten,
89 40 31 10, [email protected]