Energieksamen gør offentlige byggerier billigere i drift

Tæt på 100 pct. overensstemmelse mellem det forventede og reelle energiforbrug i nyopførte og energirenoverede bygninger kan Bygningsstyrelsen opnå med en ny performancetest. Tidligere har nybyggerier ofte brugt markant mere energi end forventet, mens offentlige energirenoveringer typisk har leveret under halvdelen af de lovede driftsbesparelser. Brugerne af bygningerne får bl.a. bedre indeklima, fordi tekniske installationer såsom varme- og ventilationsanlæg fungerer fra dag ét.

Når Bygningsstyrelsen gik i gang med en energirenovering, forventede man typisk at spare 19 pct. på el- og varmeregningen – men endte med kun at spare 12 pct. Og det var endda bedre end gennemsnittet i den offentlige sektor, hvor energirenoveringer typisk leverer under halvdelen af de lovede driftsbesparelser. Problemerne er de samme for nybyggerier, der ofte ender med at bruge langt mere el og varme end forventet. Årsagen er ofte problemer med tekniske installationer såsom varme- og ventilationsanlæg – problemer, som ikke altid bliver opdaget ved afleveringen fra entreprenøren, og som ud over forhøjede driftsomkostninger kan føre til indeklimaproblemer og langvarige (og kostbare) tvister.

Bygningsstyrelsen tester alle nye energirenoveringer og nybyggerier før overdragelsen. Den fulde regning betales ikke, før bygningsinstallationerne lever op til særlige performancemål, som indgår i leverandørkontrakterne. På den måde sikrer man, at de forudsatte energibesparelser realiseres, og slutbrugerne får et bedre byggeri, som er billigere i drift. Det første nybyggeri efter denne nye model blev afleveret 30. oktober 2015. Der var tale om en avanceret lavenergibygning på Syddansk Universitet, men byggeriet blev – mod sædvane på den type projekter – afleveret stort set fejlfrit og til tiden.