Frivillige vågekoner letter den sidste tid

Ingen skal tilbringe de sidste timer af livet uden medmenneskeligt nærvær og omsorg. Sådan lyder målsætningen for de frivillige vågekoner i Røde Kors’ vågetjenester. Idéen stammer oprindeligt fra Bornholm, men er nu udbredt til resten af landet, hvor vågekoner og -mænd rykker ud for at sidde hos de døende – en opgave, plejepersonale og pårørende ikke altid selv kan overkomme.

Ofte tillod arbejdspresset på plejehjem og sygehuse ikke, at der kunne sidde en ansat og våge ved en døendes sengeleje, når det ikke var nødvendigt for behandlingen. Særligt om natten var der problemer med at finde mandskab. Det problem satte en pensioneret sygeplejerske fra Bornholm sig for at løse i 2004. Hun dannede et korps af frivillige vågekoner på øen og kontaktede siden Røde Kors, der gjorde vågetjenesterne landsdækkende.

Hvis der er brug for vågeassistance, kan personale fra plejehjem, sygehuse eller hjemmeplejen nu ringe efter hjælp fra frivillige vågekoner. Røde Kors har 82 vågetjenester fordelt over hele landet med mere end 1.200 frivillige kvinder og mænd, som i 2017 vågede over 1.932 døende mennesker. Ofte på et plejehjem, men undertiden også i private hjem og på sygehuse. Ældre Sagen driver også vågetjenester med 630 frivillige fordelt over hele landet. De etablerede tjenesten i 2010 og mærker stigende efterspørgsel – i 2017 vågede de frivillige vågekoner i mere end 9.400 timer hos mere end 550 døende. Vågekonerne deltager ikke i behandlingen af de døende og overtager ikke det lønnede personales kerneopgave. De udgør et supplement, der giver mere tryghed og nærvær til den døende. Det kan være ved at holde hånd, tale lidt eller læse højt. Også familien har stor nytte af vågerne, som aflaster de pårørende, der kan få nogle timers søvn, mens deres kæres hånd holdes af en våger.