Medarbejdere

Klik på billederne for at lære CO-PI's medarbejdere bedre at kende.

Medarbejdere

Pia Gjellerup

Pia Gjellerup
Direktør
61813101 Pia Gjellerup

Pia arbejder blandt andet med: Strategisk arbejde med innovation, ledelse, offentligt-privat samarbejde, nye teknologiske løsninger.

Pia har som leder af CO-PI det overordnede ansvar for alle centerets aktiviteter og deltager i høj grad i den udadvendte virksomhed. Hun har arbejdet med udvikling af vores offentlige sektor fra mange vinkler – politisk, administrativt, fagligt – og med afsæt i såvel den offentlige som den private sektors interesser.

Pia elsker at dele viden om og engagere andre i samarbejder om at udvikle løsninger, så medarbejderne kan yde det bedste og borgerne få det vigtigste.

Hun har svært ved at stå op om morgenen, at gå i seng om aftenen og at tie i mellemtiden. Er opvokset i København. Jurist fra KU 1985, advokat 1990.

Majken Præstbro

Majken Præstbro
Innovationsspecialist
61813104 Majken Præstbro

Majken arbejder blandt andet med: Spredning af innovation, skala i innovative offentlige indkøb, offentlig-privat samarbejde om velfærdsteknologi, innovationsledelse og implementering. 

Majken arbejder med de fællesoffentlige skaleringsproceser på velfærdsteknologi-området, særligt behovsafdækning, implementering og skalering. Derudover hjælper Majken offentlige arbejdspladser med at blive endnu bedre til at sprede innovation og lære af hinanden ved at formidle praktisk anvendelige pointer fra forskningen og arbejde med Spredningsguiden. Hvad virker, når man vil dele sine egne innovationer og genbruges andres? Er der nogle innovationer, der spredes lettere mv. 

Man hører ofte Majken opfordre til at stjæle med stolthed. Et udtryk hun selv har tyvstjålet. Og så mener hun, at vi skal lære af jazzmusikken i innovationsarbejdet, så vi bliver bedre til at spille solo, jamme og akkompagnere hinanden. Majken har arbejdet med innovation og digitalisering siden 2002 i private og offentlige organisationer og på tværs. Hun er født i Hjørring og opvokset i Vejle. Majken er cand.comm. fra RUC 2002 og master i innovationsledelse fra AU/CBS 2012. Majken spiser mærkelig mad, og så kan hun spille blokfløjte med næsen. 

Ole Bech Lykkebo

Ole Bech Lykkebo
Programchef
61813102 Ole Bech Lykkebo

Ole arbejder blandt andet med: Skala i innovative offentlige indkøb, finansiering, programudvikling, personaleledelse.

Ole er ansvarlig for CO-PI's samlede program for skala i innovative offentlige indkøb. Han har arbejdet med innovation, ledelse og kommunikation i kommuner, interesseorganisationer og i den private sektor. Er entusiastisk tilhænger af at bringe forskellige fagligheder og organisationer sammen om udvikling og forankring af nye løsninger.

Ole har svært ved at gå forbi store kager og gamle biler. Han er opvokset i Aalborg. Cand.scient.pol. fra AU 2000.

Lene Krogh Jeppesen

Lene Krogh Jeppesen
Chefkonsulent
61813105 Lene Krogh Jeppesen

Lene arbejder blandt andet med: Vores evne til at gøre indtryk på tidens - og fremtidens - vilde problemer og hvordan netværk, evaluering og spredning af innovation spiller en stor rolle i den forbindelse. 

Lene er optaget af arbejdet med at styrke den offentlige sektors evne til at tænke innovativt, arbejde strategisk og være parate til at håndtere det uforudsigelige. Det kræver udsyn at følge med i hvad der rør sig i innovationsfeltet. Derfor holder hun kontakten til især de nationale nordiske aktører om offentlig innovation, men også til innovationsaktørerne i OECD og omkring Creative Bureaucracy Festival. Formidling ligger hendes hjerte nær, og Lene er derfor primær på centerets mange digitale innovationscaféer.

Lene har arbejdet med innovation, videndeling og sociale medier i SKAT og Københavns Kommunes Socialforvaltning. Lene tror på, at en nysgerrighed overfor og inddragelse af andres perspektiver skaber en bedre offentlig sektor - også i samarbejdet med den private sektor. Hun er opvokset på Als, er en stor yoga-entusiast, hvilket dog holdes i skak af en forkærlighed for høje hæle og rødvin. Lene er uddannet cand.scient.soc. fra KU 2004 og har en systemisk og narrativ konsulentuddannelse. Hun er opvokset på Als, er en stor yoga-entusiast, hvilket dog holdes i skak af en forkærlighed for høje hæle og høj musik. 

Rikke Thorlund Haahr

Rikke Thorlund Haahr
Chefkonsulent
20517343 Rikke Thorlund Haahr

Rikke arbejder blandt andet med: innovativt offentligt indkøb og er knyttet til skaleringsprocesserne på velfærdsteknologiområdet.

Rikke har arbejdet med udbud, indkøb og offentlig-privat samarbejde i mere end 20 år, både som konsulent, interessevaretager og leverandør. Hun har gennemført udbud på alt fra kørsel af skolebørn til fritvalgsopgaverne på ældreområdet, og nørdet matematikken i evalueringsmodeller. Rikke mener, at udbudsprocesser skal ses som en god anledning til at blive skarp på sine behov og ønsker, og at lovgivningen på området rummer masser af muligheder for at udnytte synergierne mellem den offentlige og private sektor. Rikke kommer fra det vestligste Vestsjælland, men tog turen til Aarhus for at blive cand.scient.pol. Hun holder formen ved lige med en smule styrketræning, og en gåtur i ny og næ med familiens to dansk-svenske gårdhunde.

 

Anne Marie Berg

Anne Marie Berg
Seniorprojektleder
61812776 Anne Marie Berg

Anne Marie arbejder blandt andet med: Skalering af innovative offentlige indkøb, offentlig-privat innovationssamarbejde og velfærdsteknologi.

Anne Marie arbejder med skaleringsprocesser og har særlig fokus på velfærdsteknologi. Før Anne Marie kom til CO-PI, har hun arbejdet med innovation, implementering og evaluering i sundhedsvæsenet i VihTek – Videncenter for velfærdsteknologi i Region Hovedstaden, med analyse, klynge- og regional udvikling i Copenhagen Capacity og været ansat ved Københavns Universitet, hvorfra hun også har en ph.d.

I dag bringer Anne Marie sine erfaringer i spil, når hun faciliterer skaleringsprojekter, hvor offentlige aktører i fællesskab gennemfører behovsudforskning og går i dialog med markedet om innovative løsninger på rekrutteringsudfordringerne på velfærdsområderne. Anne Marie er optaget af, hvordan det offentlige kan række ud til private virksomheder og de i fællesskab kan øge udbyttet af OPI-samarbejdet.

Desuden er Anne Marie et stort foreningsmenneske og elsker at være en del af et team, hvor man løfter i fællesskab. 

Lærke Møller Sandsdalen

Lærke Møller Sandsdalen
Seniorprojektleder
61812777 Lærke Møller Sandsdalen

Lærke arbejder blandt andet med: Fællesoffentlig skalering af behov og innovative indkøb i den grønne og cirkulære omstilling.

Lærke arbejder for at skalere offentlig efterspørgsel, så den bliver en stærkere drivkraft i den grønne og cirkulære omstilling. Senest har hun været seniorprojektleder i Gate 21 og ledet projekter inden for både vedvarende energi, smarte bygninger og byudvikling samt cirkulær økonomi med fokus på byggeri, plast og tekstiler. Herfra har hun indsigt i mange af de offentlige opgaver, der hver dag løses for at bringe vores samfund i en mere bæredygtig og ressourceeffektiv retning. Lærke er født i Aarhus, vokset op i Norge, uddannet Kaospilot og bor i dag på Amager. Hun elsker taler og fællessang og øver sig med jævne mellemrum i at skelne fugle på afstand.

Julie Munk

Julie Munk
Seniorprojektleder
61813109 Julie Munk

Julie arbejder blandt andet med: Fællesoffentlig skalering af innovative offentlige indkøb, grøn omstilling, tværsektoralt samarbejde om radikal innovation og finansiering

Julie arbejder med udviklingen og etableringen af en samarbejdsmetode for skalering af den fælles offentlige efterspørgsel på nye løsninger, der kan styrke og accelerere fx grøn omstilling blandt andet ved at muliggøre systemisk innovation. Julie har arbejdet med OPI og innovationsprocesser og -samarbejde i det offentlige (fx MindLab), private (fx CPH FinTech) i forskningssamarbejde (fx Public-Private Platform). Før Julie kom til CO-PI i 2019, var hun i en årrække senior programleder for en organisation i London hvor hun bidrog til en række internationale innovationssamarbejder. Hun er derfor garant for en del 'Danglish' på kontoret.

Niels Jakobsen

Niels Jakobsen
Kreativ partner
61813107 Niels Jakobsen

Niels arbejder blandt andet med: Genstande der bidrager til at tilvejebringe vigtige samtaler undervejs i de mange processer centeret er involveret i, både hvad angår fællesoffentlig skalering af innovative offentlige indkøb, grøn omstilling, finansiering, spredning og politikernes rolle i offentlig innovation.

Niels er optaget af at finde frem til kernen af komplekse sammenhænge, for bagefter at fremstille dem så enkelt som muligt, gerne i visualiseringer, modeller eller korte tekster. De grænseobjekter der opstår, skal helst understøtte kommunikationen mellem faggrænser og være med til at skabe fælles forståelser på tværs af forforståelser. Genstandene er ikke mejslet i sten, men oftest skåret ud i pap og ændrer form undervejs, når kernen pludselig transformeres i mødet med virkelighedens bekymringer og begejstring. 

Før sin ansættelse i CO-PI, arbejdede han i mange år med tværsektoriel innovation i kommunalt regi på social- og beskæftigelsesområdet. Niels er cand. mag i samfundsdag og kunsthistorie fra Aarhus Universitet. Opvokset på Als, Københavner siden årtusindskiftet og har med årene mistet evnen til at tænke uden at tegne samtidig. 

Lotte Rømer Grove

Lotte Rømer Grove
Strategisk konsulent
61813108 Lotte Rømer Grove

Lotte arbejder blandt andet med: Politikernes rolle i offentlig og offentlig-privat innovationssamarbejder, at vores demokrati fortsætter med at være omdrejningspunktet for arbejdet med de udfordringer, vi enten står midt i eller som venter lige om hjørnet.

Lotte er ansvarlig for CO-PI's arbejde med politisk ledelse og de folkevalgtes rolle i offentlig og offentlig-privat innovation, herunder fællesoffentlige skaleringsprocesser. Hun indgår desuden i arbejdet med at styrke den offentlige sektors innovationskapacitet med et særligt fokus på vilde problemer. Hun er også involveret i centerets samarbejde og sparring omkring frisættelse og velfærdsaftaler af landets kommuner. 

Lotte har erfaring med udvikling af den offentlige sektor fra Socialministeriet, konsulenthus og som selvstændig iværksætter i samarbejde med vidensinstitution. Seneste arbejdsplads var Holbæk Kommune, hvor Lotte arbejdede for at styrke og fremme offentlig innovation og samskabelse. Lotte har stor glæde ved at spille andre fri. Det er en sportsskade fra mange år som volleyball-hæver. Hun er vokset op på den jyske hede og er cand.scient.adm fra RUC i 2003.

Christian Jentzsch

Finansieringsspecialist 61812779
Christian Jentzsch
Finansieringsspecialist
61812779 Christian Jentzsch

Christian arbejder blandt andet med: Tilvejebringelse af finansieringsmekanismer, som kan arbejde ind i risikoaflastning - igennem processtøtte og direkte monetære tilskud, som kan sænke initialomkostningerne i de innovative indkøb.

Christian er ansvarlig for at drive processen omkring at skabe finansieringsmodeller, som vil gøre det attraktivt for den offentlige og private sektor at samarbejde omkring udviklingen og implementeringen af innovative løsninger, på de helt store samfundsudfordringer. Han drømmer om at skabe finansieringsmekanismer, som deler risikoen i udviklingsarbejdet, og som vil skabe mod hos de offentlige ordregivere til at efterspørge løsninger, som kan bidrage til, at innovationsøkosystemet i den private sektor bliver styrket – en win/win med stort potentiale. Det er forfærdeligt at gå igennem en gade, med mange restauranter, med Christian på slæb – alle menukort skal læses, og der kan nemt bruges timer på at studere vinkort. Christian er oprindeligt uddannet erhvervsantropolog (SDU) og har en kandidat indenfor organisatorisk innovation (CBS), samt en HD i Organisation og Ledelse (CBS).

Marie Munch-Andersen

Marie Munch-Andersen
Analyseansvarlig
20527606 Marie Munch-Andersen

Marie arbejder blandt andet med: Innovationsbarometeret, analyse, evaluering.

Marie arbejder med Innovationsbarometeret, analyse og evaluering. Hun har tidligere arbejdet på børn og unge-området i Københavns Kommune og i Esbjerg Kommune. Elsker statistik og pæne figurer med tal i. Marie bager store kager, når hun kan finde en undskyldning for det, og har set Formel 1, siden dengang Ferrari vandt mesterskaber. Cand.scient.soc fra KU i 2016. 

Julie Lund Christensen

Julie Lund Christensen
Servicedesigner
61715101 Julie Lund Christensen

Julie arbejder blandt andet med: Systeminnovation, forandringsledelse, implementering og visualisering af komplekse sammenhænge

Julie er servicedesigner og projektleder for programudvikling af vores skaleringsprocesser. Hun arbejder med i de to skaleringsprocesser inden for velfærdsteknologi og er involveret i flere tværgående CO-PI indsatser.

Som servicedesigner brænder hun for at levendegøre, hvad der er på spil for folk og klima, og trykteste, om idéerne egner sig til implementering.

Julie har arbejdet som designer i reklamebranchen, og har, siden hun blev cand.it i Digital Design & Kommunikation fra IT Universitetet i 2017, arbejdet med servicedesign, digitalisering og organisatorisk udvikling. Før hun kom til CO-PI i 2022, har hun bl.a. arbejdet med brugercentrering og udvikling af innovationsstrategi på Københavns Universitet.

Julie er opvokset i København, men har også boet i USA, Skotland og Holland, og er nu bosat i København NV. Hun har danset lindy hop som entusiastisk amatør i over 10 år bruger nu en del af fritiden på at dykke ned i fantasy og sci-fi universer.

Line Vestergaard

Line Vestergaard
Innovationskonsulent
61812780 Line Vestergaard

Line arbejder blandt andet med: Fællesoffentlig skalering af innovative indkøb, velfærdsteknologi.

Line er involveret i arbejdet med skaleringsprocesser på området velfærdsteknologi. Før Line kom til CO-PI, har hun lavet implementeringsforskning på Hvidovre Hospitals Kliniske Forskningsafdeling og ved Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES). Her har hun særligt været optaget af, hvordan medarbejdere i praksis arbejder for at sikre etisk forsvarlige implementeringsforløb af avanceret teknologi i klinikken. Line er uddannet cand.scient.anth. fra Københavns Universitet. I håbet om fysisk og mental ro går Line til saunagus året rundt, men hendes store kaffeforbrug står i vejen for, at pulsen kan komme langt nok ned.

Amalie Witthaus

Innovationskonsulent 61812781
Amalie Witthaus
Innovationskonsulent
61812781 Amalie Witthaus

Amalie arbejder blandet andet med: innovative offentlige indkøb og er knyttet til skaleringsprocesserne på velfærdsteknologiområdet.

Amalie er involveret i arbejdet med at øge kvaliteten og effektiviteten i den offentlige sektor gennem innovative indkøb med den private sektor. Før Amalie kom til CO-PI, har hun arbejdet med at drive innovationsprocesser i samarbejde med den private og offentlige sektor gennem co-creation workshops og design sprints. Det har hun gjort inden for rammerne af komplekse lovgivninger, procedurer og governace modeller. Derudover har hun siddet som forretningsansvarlig på et it-udviklingsprojekt, hvor hun har ageret brobygger mellem forrentning og it-leverandør.

Amalie er uddannet Civilingeniør i Design og Innovation fra DTU. For at kunne fokusere og være effektiv nyder Amalie sine ugentlige boksetimer, men nyder også sociale arrangementer som koncerter og er oftest at finde på et fodboldstadion om søndagen.

Teis Nørgård

Teis Nørgård
Innovationskonsulent
61812782 Teis Nørgård

Teis arbejder blandt andet med: Fællesoffentlig skalering af innovative indkøb, grønomstilling, research og analyse

Teis engagerer sig hovedsageligt i CO-PI's grønne skaleringsprocesser om råstoffer og emissionsfrie arbejdsmaskiner. Her nyder han at være et led i det arbejde, som omstillingen af samfundet har behov for i dag, for at bedre samfundet i morgen. Teis er uddannet cand.polyt. fra Aalborg Universitet i København og har særligt en interesse for grøn omstilling og bæredygtighed inden for bygge- og anlægsbranchen. Med denne baggrund besidder han bred viden om ingeniørarbejde, såvel som samspillet mellem teknologi og samfund. Når Teis lukker computeren ned for dagen, nyder han en (kort) løbetur, dyrker sin interesse i analog fotografering og vinder lejlighedsvis en omgang padel tennis.

Paul Sauer Carlsen

Kommunikationsansvarlig 61813103
Paul Sauer Carlsen
Kommunikationsansvarlig
61813103 Paul Sauer Carlsen

Paul arbejder blandt andet med: Kommunikation, strategi, presse, web, podcast, sociale medier.

Paul er kommunikations- og presseansvarlig. Han koordinerer den overordnede kommunikationsindsats, er redaktør på nyhedsbrevet, fungerer som skrivende kraft på indhold og er vært for CO-PI’s podcast. Han medvirker også til den konkrete udvikling af hjemmeside, nyhedsbrev og øvrige udadvendte profiler, herunder CO-PI's indsats på sociale medier. Paul er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har bl.a. skrevet for dagblade, fagblade og magasiner. Nu brænder han for klar kommunikation, der skaber værdi og forandring. Paul er opvokset i Sønderjylland og har engang ejet en optimistjolle. Han er vild med nørdet paratviden, fodbold og dårlige vittigheder.

 

Karin Anna Harvest

Kommunikationskonsulent 61813106
Karin Anna Harvest
Kommunikationskonsulent
61813106 Karin Anna Harvest

Karin arbejder blandt andet med: Strategisk kommunikation, og har det kommunikationsfaglige ansvar for skaleringsprocesserne med emissionsfrie arbejdsmaskiner og mindre råstofforbrug. 

Inden Karin kom til CO-PI i 2022, har hun i otte år været kommunikationsansvarlig i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvor hun specialiserede sig i formidling af udbudsretlige emner og offentlig-privat samarbejde.

Karin kan trække på mange års erfaring med strategisk kommunikation og webudvikling fra en lang række forskellige styrelser og departementer i staten. Hun har – udover udbudsretlige emner – b.la. kommunikeret om coronasmitte, test af forbrugerprodukter, zoonoser, ernæring og integration.

Hun har en levende – og til tider larmende – interesse for almindelige og sjældne fugles sang. Det har i hendes sparsomme fritid bragt hende helt tæt på arter som undulat, sølvmåge og rødstjert. Karin er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet i 2000.

Birgit Schaldemose Norman

Kommunikationskonsulent 61812778
Birgit Schaldemose Norman
Kommunikationskonsulent
61812778 Birgit Schaldemose Norman

Birgit arbejder blandt andet med: at fortælle de gode historier om innovation i den offentlige sektor – særligt innovation skabt i samarbejde mellem offentlige og private aktører fx i skaleringsprocesserne.

Inden Birgit kom til CO-PI fra Erhvervshus Hovedstaden, har hun arbejdet i mere end 20 år med strategisk kommunikation, journalistik og projektledelse både indenfor det offentlige og i private virksomheder.

Birgit er uddannet cand. mag i Retorik og Film- og Medievidenskab, certificeret som strategisk kommunikationsrådgiver og censor i kommunikation ved Copenhagen Business School (CBS) og Syddansk Universitet (SDU).

Hvis man er i tvivl om, hvor Birgit befinder sig, skal man bare gå efter lyden. Når Birgit ikke er på arbejde, forkæler hun sin hund med lange gåture i den skønne natur på Røsnæs eller ved Greve Stand, hvor hun bor med sin mand, som hun har tre piger med.

Jan Aagaard

Jan Aagaard
Freelancejournalist
60155806 Jan Aagaard

Iben Ellen Beckmann

Studentermedhjælper 61813110
Iben Ellen Beckmann
Studentermedhjælper
61813110 Iben Ellen Beckmann

Iben arbejder blandt andet med: Kommunikation, web og sociale medier

Iben er bachelor i Informationsstudier med speciale i Information og IT, og hun er i gang med sin kandidatgrad i Kommunikation og IT ved Københavns Universitet.  Tidligere arbejdet på DTU Byg, hvor hun blandt andet har hjulpet til med formidling af forskellige forskningsprojekter samt udvikling og drift af forskellige websites. Iben interesserer sig for at arbejde i krydsfeltet mellem sprog, IT og sociale medier.

Når hun ikke arbejder, kan Iben godt lide at være kreativ og kaster sig gerne over flere DIY-projekter. Men det er ikke altid, at hun bliver færdig med alle de projekter hun kaster sig ud i, da hun nemt kan blive fanget af en god bog.

Felix Facius

Studentermedhjælper 61813110
Felix Facius
Studentermedhjælper
61813110 Felix Facius

Felix arbejder blandt andet med: Indsamling, bearbejdning, analyse og formidling af data.

Felix har en bachelor i sociologi fra Aalborg Universitet og er nu i gang med sin kandidatgrad i sociologi på Københavns Universitet. I hans studietid har han været optaget af radikale interessefællesskaber i det danske samfund, hvilket blandt andet har bragt med sig, at han har interviewet alt fra (selverklærede?) vampyrer til Hizb ut-Tahrir-medlemmer.

Inden Felix kastede sig over sociologien, nåede han at være turnerende musiker og kokkeelev på en to-stjernet Michelin-restaurant. Når han ikke arbejder, studerer eller har gang i et madprojekt, bruger Felix sin tid på at drive gæk med forsvarsspillerne i de lavere rækker af det Sjællandske seriesystem.

-->